Der var andre måder hvorpå man værnede om den åndelige føde. Aleksej Nepotjatov siger: „Nogle brødre var i stand til at lave det der blev kaldt spindelvævshåndskrift. En blyant blev spidset til den var sylespids, og mellem to linjer i en notesbog kunne der skrives tre eller fire linjer. I en tændstikæske kunne der være fem eller seks håndskrevne eksemplarer af Vagttårnet skrevet med denne tynde skrift. Det var meget anstrengende og krævede et fantastisk syn at skrive så småt. Når alt lys var slukket, og alle andre var faldet i søvn, lavede disse brødre afskrifter under et tæppe. Det eneste lys de havde, kom fra en lampe ved indgangen til barakkerne hvor pæren kun lyste sporadisk. Hvis man afskrev sådan i flere måneder, ødelagde det ens syn. Nogle gange blev det opdaget af en vagt, og hvis han var gunstigt indstillet over for os, kunne han sige: ’Du skriver og skriver — hvornår sover du egentlig?’“

[Illustration på side 175]

En tændstikæske kunne indeholde fem eller seks eksemplarer af „Vagttårnet“ afskrevet med spindelvævshåndskrift