Efter sit besøg ved stævnet i Usólje-Sibírskoje i Sibirien skrev en journalist for den sovjetiske avis Leninskij Put’: „Det er forbløffende at iagttage hvor høflige Jehovas vidner er og i hvor høj grad de har øje for hinandens behov. Jeg vil aldrig glemme de ord der lød ved stævnet: ’Du må ikke stjæle! Du må ikke lyve! Du må ikke drikke [umådeholdent]! Vær flittig! Hjælp din næste!’ Det er principper som folk i almindelighed burde efterleve. Men ofte glemmer vi dem.

Imponerende var også den broderlige indstilling eller hjælpsomhed man viste hinanden på tilhørerpladserne. En kvinde gav os en avis så vi ikke behøvede at sidde på den støvede bænk. Da det begyndte at regne overlod en ung kvinde mig sin paraply med et smil, og en mand i nærheden nærmest trak en gennemblødt dreng ind under sin paraply. . . .Selve atmosfæren ved stævnet fik én til at føle sig lidt bedre tilpas, lidt mere kultiveret og ædel. Det var umuligt ikke at besvare de fremmedes venlighed med et smil. . . . Da vi forlod stadion følte vi os rensede og havde fornemmelsen af at have oplevet noget smukt.“

Under dåben ved stævnet i Usólje-Sibírskoje så en journalist til sin forundring russere omfavne og lykønske en nydøbt af burjatfolket. Skønt Sibirien generelt er fri for etniske fordomme, er ægte venskaber mellem russere og sådanne folkeslag sjældne. „Hvordan overvinder I etniske skel?“ spurgte journalisten.

„Ved at efterleve det bibelske princip ’du skal elske din næste som dig selv’,“ lød svaret.