Kunne det ske igen?

NÅR vi ser tilbage på den tid, trækker vi måske lidt på smilebåndet og tænker: ’Ja, det var de gode gamle dage.’ I den vestlige verden kørte man for eksempel i hestevogn, damerne gik med nederdel der havde slæb, og mændene med høj hat. Men det var også en frygtelig tid, hvor døden var på fremmarch over hele jorden.

Årsagen var ikke krig, selvom der rasede en krig på det tidspunkt. Nej, her tænkes på en anden svøbe, nemlig den spanske syge, en influenza der hærgede i 1918-19, og som er blevet kaldt den mest ødelæggende plage i menneskehedens historie.

Der var ingen effektiv behandling mod sygdommen, så folk døde i hobetal. Millioner af raske unge mennesker mistede pludselig livet i deres mest produktive alder. Ligene hobede sig op, for de der skulle begrave dem, kunne ikke følge med. Nogle steder blev hele byer og landsbyer lagt øde.

Alt dette skete for mindre end 100 år siden. Kender vi årsagen til den sygdom der rasede? Kunne en lignende global epidemi bryde ud igen? Og hvis den gjorde, ville vi så kunne beskytte os imod den?

Et andet interessant aspekt af dette emne er at Bibelen for længe siden har sagt noget om de pestlignende sygdomme vi har været vidne til i vor tid. Vidste du det? (Lukas 21:11; Åbenbaringen 6:8) Var den spanske syge en opfyldelse af en bibelprofeti? Svarene på dette og flere andre spørgsmål behandles i de følgende artikler.

[Illustration på side 3]

Man gør forberedelser til at begrave ofre for den spanske syge i Philadelphia, USA.

[Kildeangivelse]

Library of the College of Physicians of Philadelphia

Historiens værste pandemi

I OKTOBER 1918 var Første Verdenskrig stadig i fuld gang. Selvom det ikke skulle vare længe før fjendtlighederne ophørte, havde mange lande endnu nyhedscensur. Det var derfor overladt til Spanien, som ikke deltog i krigen, at bringe nyheden om at civilpersoner mange steder blev syge og døde som fluer. Det er baggrunden for at denne sygdom fik navnet den spanske syge.

Denne pandemi begyndte i marts 1918.a Mange der har forsket i emnet, mener at pandemien opstod i staten Kansas i USA. Derfra blev den øjensynlig spredt til Frankrig med de amerikanske soldater der kort forinden var ankommet til landet. Antallet af dem der døde af denne influenza, steg markant, men i juli 1918 syntes det værste at være overstået. Lægerne var ikke klar over at pandemien på det tidspunkt blot ’samlede kræfter’ så den blev endnu mere dødelig.

Da den første verdenskrig sluttede den 11. november 1918, var der stor glæde i hele verden. Men på samme tidspunkt spredte den frygtelige spanske syge sig over hele jorden. Denne dræbersygdom blev forsidestof i mange lande. Det var få der gik fuldstændig fri, og alle var bange. En ekspert på området har sagt: „Den forventede levealder i USA faldt med over ti år i 1918.“ Hvordan adskilte denne pestlignende sygdom sig fra andre?

En unik sygdom

Noget helt alarmerende ved denne influenza var at den ramte med en foruroligende pludselighed. I sin bog The Great Influenza fra 2004 citerer forfatteren John M. Barry en nedskrevet beretning som viser hvor pludseligt sygdommen kunne dræbe folk: „I Rio de Janeiro stod Ciro Viera, en lægestuderende, og ventede på en sporvogn da en mand henvendte sig til ham i et fuldstændig normalt stemmeleje for at spørge om noget — og derefter faldt død om. I Cape Town, Sydafrika, var Charles Lewis på vej hjem. Idet han steg op i en sporvogn for at køre en strækning på 5 kilometer, kollapsede konduktøren og døde. Under denne korte tur døde seks personer i sporvognen, deriblandt vognstyreren.“ De var alle ofre for den spanske syge.

Dertil kom frygten — frygten for det ukendte. Lægerne kunne ikke gøre rede for årsagen til sygdommen, eller fortælle hvordan den spredte sig. Der blev truffet offentlige sundhedsforanstaltninger: Skibe i havn blev holdt i karantæne, og biografer, kirker og andre offentlige samlingssteder blev lukket. I San Francisco fik befolkningen for eksempel ordre til at bære maske af gaze. Enhver der ikke bar maske på et offentligt sted, kunne risikere at blive idømt bøde eller hæfte. Men tilsyneladende var der intet der virkede. Disse foranstaltninger var ganske enkelt for mangelfulde og blev indført for sent.

Folk var også skræmte fordi influenzaen ramte i flæng. Af årsager som stadig er ukendte, var det ikke hovedsagelig ældre der blev syge og omkom under pandemien i 1919, men raske unge mennesker. Størstedelen af ofrene for den spanske syge var mellem 20 og 40 år.

Desuden var det på alle måder en global epidemi. Selv øer i troperne blev berørt. Influenzaen nåede Vest-Samoa (i dag kendt som Samoa) med skib den 7. november 1918, og i løbet af to måneder døde omkring 20 procent af en befolkning på 38.302. Ethvert større land blev hårdt ramt.

Omfanget af denne svøbe var også enormt. For eksempel gik det på et tidligt tidspunkt særlig hårdt ud over befolkningen i Philadelphia i Pennsylvania, USA. I midten af oktober måned 1918 opstod der en alvorlig mangel på ligkister. Som historikeren Alfred W. Crosby har skrevet: „En fabrikant sagde at han kunne sælge 5000 ligkister på to timer — hvis han havde haft dem. I byens lighuse var der somme tider ti gange så mange lig som der var kister.“

Influenzaen havde på forholdsvis kort tid dræbt flere mennesker end nogen lignende pandemi i historien. Antallet af døde i hele verden anslås almindeligvis til 21 millioner, men nu skønner nogle eksperter at dette tal er for lavt. Enkelte epidemiologer har nævnt at det er mere sandsynligt at tallet er 50 millioner eller måske endda hen ved 100 millioner! Ifølge John M. Barry, der er nævnt tidligere, „dræbte influenzaen på ét år flere end den sorte død i middelalderen havde dræbt på et helt århundrede; den kostede flere menneskeliv i løbet af 24 uger end aids har kostet i løbet af 24 år.“

Utroligt nok omkom der i løbet af et år flere amerikanere som følge af den spanske syge end der blev slået ihjel under de to verdenskrige tilsammen. Forfatteren Gina Kolata forklarer: „Hvis en sådan pestlignende sygdom skulle bryde ud igen, ville et tilsvarende antal af USA’s befolkning, det vil sige 1,5 millioner amerikanere, dø, og det er flere end det antal amerikanere som hvert år mister livet på grund af hjertesygdomme, kræft, slagtilfælde, kroniske lungesygdomme, aids og Alzheimers sygdom tilsammen.“

Den spanske syge var kort sagt den mest ødelæggende pandemi i historien. Hvilken hjælp var der at hente hos lægevidenskaben?

Da lægevidenskaben stod magtesløs

I begyndelsen af den første verdenskrig havde man tilsyneladende gjort store lægevidenskabelige fremskridt inden for sygdomsbekæmpelse. Allerede under krigen var læger stolte over den store succes de havde haft med at bekæmpe smitsomme sygdomme. Et dameblad, The Ladies Home Journal, erklærede dengang at det typiske amerikanske hjem ikke længere havde brug for et værelse hvor afdøde familiemedlemmer kunne ligge til beskuelse og afsked, sådan som man plejede. Et sådant rum skulle kaldes „a living room“ — et værelse til de levende. Men så kom den spanske syge, og lægevidenskaben kunne praktisk talt intet gøre.

Alfred W. Crosby skrev: „Alle læger i 1918 var delagtige i den største lægevidenskabelige fiasko i det tyvende århundrede, eller, hvis man bruger det samlede antal døde som målestok, i historien.“ For ikke at lægge hele skylden på lægerne gør John M. Barry opmærksom på at „forskerne dengang havde en klar forståelse af truslens omfang, de vidste hvordan man skulle behandle mange af de sekundære bakterielle lungebetændelser, og de gav sundhedsråd som kunne have reddet tusinder af amerikaneres liv. Politikerne ignorerede dem.“

Hvordan forholder det sig nu, cirka 85 år senere? Hvilken viden har man i dag om denne frygtelige pandemi? Hvad forårsagede den? Kan den vende tilbage? Og hvis den gjorde, ville man så kunne bekæmpe den? Nogle af svarene på disse spørgsmål vil nok overraske dig.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 6]

Størstedelen af ofrene for den spanske syge var mellem 20 og 40 år

[Illustration på side 4]

Et foto fra 1919 af en skoleklasse i Canon City, Colorado, USA

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Colorado Historical Society, 10026787

[Illustration på side 4, 5]

En betjent

[Kildeangivelse]

Foto af Topical Press Agency/Getty Images

[Illustration på side 5]

Baseballspillere med beskyttende masker

[Kildeangivelse]

© Underwood & Underwood/CORBIS

Influenza — Hvad vi ved nu

ÅRET er 1997. I Brevig, en lille inuit-landsby på Sewardhalvøen i Alaska, sidder en forsker på den frosne tundra. Foran ham ligger et lig af en ung kvinde som han og fire hjælpere, inuitter, har gravet op af permafrosten. Hun døde af den spanske syge i 1918 og har ligget i den frosne jord lige siden.

Hvad kan man opnå ved at undersøge hende nu? Forskerne håber at der stadig findes sygdomsfremkaldende influenzavirus i hendes lunger, og at man ved hjælp af avanceret genteknologi kan isolere og bestemme det. Hvorfor kunne en sådan viden om dette virus være nyttig? For at kunne besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at man forstår lidt om hvordan virus opfører sig, og hvad der gør dem så farlige.

Et virus som kan være dødeligt

I dag ved vi at influenza er forårsaget af et virus, og at det spredes fra person til person ved dråbeinfektion som sker når smitstoffet under host, nys og tale kommer ud i luften.a Influenzavirus findes i hele verden, selv i troperne, hvor man kan blive ramt året rundt. På den nordlige halvkugle er det influenzasæson fra november til marts, og på den sydlige halvkugle fra april til september.

Influenzavirus type A er den farligste slags influenzavirus, og det er mindre end mange andre virus. På virusset, som almindeligvis er kugleformet, sidder adskillige overfladeproteiner, også kaldt antigener, der stikker ud som små fremspring. Når dette virus inficerer en menneskecelle, formerer det sig så hurtigt at der ofte inden for cirka ti timer bryder en hær på mellem 100.000 og en million nye „kopier“ af influenzavirusset ud af cellen.

Denne simple mikroorganisme besidder en skræmmende egenskab — den kan ændre sig på meget kort tid. Virusset formerer sig med så stor hast (langt hurtigere end hiv-virus) at dets mange „kopier“ ikke bliver nøjagtig ens. Nogle af dem adskiller sig tilstrækkeligt fra de andre til at de ikke bliver opdaget af immunsystemet. Det er derfor at vi år efter år stilles over for forskellige influenzavirus, med nye antigener — stoffer som immunsystemet kan have svært ved at genkende og angribe. Hvis antigenerne ændrer sig tilstrækkeligt, er vores immunsystem næsten forsvarsløst, og det øger risikoen for at der kan opstå en pandemi.

Desuden kan også dyr smittes med influenzavirus, og det udgør et problem for mennesker. Man mener at svin kan være vært for virus der inficerer fugle som høns og ænder, men de kan også være vært for andre virus der inficerer mennesker.

Hvis en gris bliver smittet med begge slags virus — et der inficerer dyr, og et der smitter mennesker — kan generne fra de to typer virus derfor blive blandet. Og resultatet er måske en helt ny undertype af influenza som mennesker ikke er immune over for. Nogle mener at der kan opstå nye undertyper af influenza i landbrugssamfund hvor fjerkræ, grise og mennesker lever tæt sammen, som det ofte er tilfældet i Asien.

Hvorfor blev den så dødbringende?

Hvad var årsagen til at det influenzavirus som hærgede i 1918-19, blev til et virus der forårsagede dødbringende lungebetændelse hos selv unge mennesker? Der er intet levende virus tilbage fra den tid, men forskerne har længe ment at hvis de kunne finde et nedfrosset eksemplar af dette virus, ville de være i stand til isolere intakt RNA og finde ud hvad der gjorde denne type så dødbringende. Og det er faktisk lykkedes dem i nogen udstrækning.

Takket være de frosne prøver fra inuit-kvinden i Alaska som er omtalt i begyndelsen af denne artikel, har et hold forskere kunnet identificere og sekvensbestemme, eller kortlægge, de fleste af generne i det influenzavirus der forårsagede pandemien i 1918-19. Men forskerne har stadig ikke fået klarhed over hvad der gjorde denne influenza så dødelig. Det ser dog ud til at dette influenzavirus var af samme type som de virus der inficerer både svin og fugle.

Kan den vende tilbage?

Ifølge mange eksperter er det ikke et spørgsmål om et sådant ondartet influenzavirus vil vende tilbage, men om hvornår og hvordan det vil ske. Nogle eksperter forventer faktisk at der cirka hvert 11. år kommer en forholdsvis alvorlig influenzaepidemi, og at der omkring hvert 30. år vil udbryde en særlig farlig influenza. Ifølge disse prognoser skulle menneskeheden allerede nu være blevet ramt af endnu en pandemi.

I en artikel i lægetidsskriftet Vaccine kunne man i 2003 læse: „Det er 35 år siden at den sidste influenzapandemi rasede; og den længste periode man har registreret mellem pandemier som man har dokumentation for, er 39 år.“ Artiklen fortsatte: „Det pandemiske virus kan opstå i Kina eller et land i nærheden af Kina, og antigenerne på dets overflade, som er afgørende for dets virulens [ondartethed], kunne stamme fra influenzavirus fra dyr.“

Artiklen i Vaccine forudsagde følgende om dette farlige virus: „Det vil sprede sig hurtigt til hele verden. Smitten vil komme i flere bølger. Sygdommen vil brede sig hurtigt, alle aldersgrupper vil blive ramt, og det vil få dramatiske følger for de sociale og økonomiske aktiviteter i alle lande. Et usædvanlig stort antal mennesker i de fleste, om ikke alle, aldersgrupper vil dø. Selv i de mest velstående lande er det usandsynligt at sundhedssystemet i tilstrækkelig grad vil kunne tilbyde de sundhedsydelser der er brug for.“

Hvor foruroligende er sådan et scenarie? John M. Barry, forfatteren til bogen The Great Influenza, kommer med denne bedømmelse af situationen: „En terrorist i besiddelse af atomvåben er enhver politikers mareridt. Det burde en ny influenzapandemi også være.“

Hvilke behandlinger findes der?

’Findes der ikke allerede nu effektive behandlingsmetoder?’ spørger du måske. Svaret på det spørgsmål er både ja og nej. Antibiotika kan nedsætte risikoen for at dø af en tilstødende bakteriel lungebetændelse, og visse lægemidler kan være effektive over for visse typer influenza. Det er muligt at fremstille vacciner der kan bruges til at bekæmpe et influenzavirus, men det kræver at man kan identificere det pågældende virus og producere vaccinen hurtigt nok. Det var den positive side af sagen.

Hvis man ser nærmere på influenzavaccinationernes historie — svineinfluenzaen i USA i 1976, som blev grebet helt forkert an, til knapheden på vaccine i 2004 — tegner der sig imidlertid et blakket billede. Og selvom lægevidenskaben har gjort store fremskridt siden den første verdenskrig, har lægerne stadig ikke fundet frem til en effektiv behandling mod sygdom forårsaget af ondartede virus.

Et foruroligende spørgsmål trænger sig derfor på: Kunne der ske en gentagelse af det man oplevede i 1918-19? Læg mærke til hvad London’s National Institute for Medical Research har at sige om det spørgsmål: „Forholdene i dag ligner på nogle områder forholdene i 1918: Der er en meget stor rejseaktivitet verden over som følge af udviklingen på transportområdet; der er en række krigszoner som er uløseligt forbundet med problemer som underernæring og dårlig hygiejne; verdensbefolkningen er vokset til seks og en halv milliard, og en større del af denne befolkning lever i byområder hvor der i mange tilfælde er en stadig dårligere infrastruktur med hensyn til renovation og kloakering.“

En anerkendt amerikansk ekspert konkluderer: „Kort sagt, for hvert år der går, kommer vi den næste pandemi nærmere.“ Vil det sige at fremtiden ser sort og håbløs ud? Nej!

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

Nye undertyper af influenza kan opstå i landbrugssamfund

[Kildeangivelse]

BAY ISMOYO/AFP/Getty Images

[Illustration på side 8, 9]

Influenza A-virus

[Kildeangivelse]

© Science Source/ Photo Researchers, Inc

[Illustration på side 9]

Forskere har undersøgt eksemplarer af virusset fra 1918-19

[Kildeangivelse]

© TOUHIG SION/CORBIS SYGMA