Apostelen Paulus taler om „menneskers og engles tungemål“, hvorved han viser at også engle har et sprog og kan tale. (1Kor 13:1) Engle, og endda Jehova Gud selv, har meddelt sig til menneskene ved hjælp af sproglyde som modtagerne har kunnet høre, og et sprog de har kunnet forstå. Dermed være ikke sagt at Jehova og englene meddeler sig til hinanden på denne måde, for der kræves en atmosfære som den der omgiver jorden, for at der kan frembringes lydbølger af den art mennesker kan opfange og forstå.

I de tilfælde hvor Gud eller engle har talt med en stemme som mennesker har kunnet høre, har deres tale altså måttet omsættes til lydbølger — ligesom det enten har krævet en materialisation eller en overførsel af et billede til menneskesindet når engle har vist sig for mennesker. I dag kan selv mennesker omdanne en stemmes mønster af lydbølger til elektriske impulser der kan transmitteres til en modtager, som igen kan omdanne impulserne til lydbølger der ret præcist gengiver den pågældende stemme.

Engles stemmer. Ved andre lejligheder hvor det siges at Gud talte til mennesker, benyttede han engle som sine stedfortrædere til at formidle den akustiske åbenbaring. Engle talte på Guds vegne til Moses på Horebs Bjerg og til Israel der lå lejret nær ved bjergets fod. (2Mo 34:4-7; 20:1-17; Ga 3:19) I nogle tilfælde viste disse engle sig ikke synligt, som da stemmen blot lød fra det skælvende, rygende bjerg. (2Mo 20:18, 19; 5Mo 4:11, 12; He 12:18, 19) I andre tilfælde viste de sig i syner (Da 8:1, 15, 16; Åb 14:15-18), og ved flere lejligheder optrådte de i menneskeskikkelse for at overbringe mennesker et mundtligt budskab. — 1Mo 18:1-3, 20; 19:1; Jos 5:13-15.