I foråret 1473 f.v.t. kom to israelitiske spioner til Jeriko og fik husly i Rahabs hus. (Jos 2:1) Det nævnes ikke hvor længe de blev der, men Jeriko var ikke så stor at det ville tage lang tid at udspionere den.

Rahabs to gæster blev af andre genkendt som israelitter, og deres tilstedeværelse blev rapporteret til kongen. Rahab skjulte imidlertid hurtigt mændene mellem nogle hørstængler som lå til tørre på taget, og da kongens mænd kom for at få fat i mændene, lykkedes det hende at få dem til at søge andetsteds uden at vække deres mistanke. I alt dette viste Rahab større hengivenhed for Israels Gud end for sine egne dødsdømte bysbørn. — Jos 2:2-7.

Nøjagtig hvornår Rahab blev klar over hvad spionerne skulle i Jeriko, og hvad israelitterne havde for med byen, er uvist. Men nu tilstod hun over for dem at der herskede stor frygt og skræk i byen fordi det var rygtedes hvordan Jehova i de sidste 40 år eller mere havde bevaret og beskyttet Israel. Hun bad spionerne om at sværge på at de ville bevare hende og hele hendes familie — hendes fader, hendes moder og alle de øvrige medlemmer. Det sagde de ja til, under forudsætning af at hun samlede dem alle i sit hus, lod en skarlagenrød snor hænge ned fra vinduet og ikke fortalte nogen om deres besøg, og alt dette lovede hun at gøre. Hun beskyttede yderligere spionerne ved at lade dem slippe bort gennem et vindue (hendes hus lå på bymuren) og ved at fortælle dem hvordan de kunne undgå at møde deres forfølgere, der allerede var på vej til Jordans vadesteder. — Jos 2:8-22.