Det er blevet moderne at søge efter åndelige værdier i livet. Folk føler at de er kommet i ’åndeligt underskud’, og det prøver de på forskellig vis at rette op på. Men de fleste har ikke nogen klar forståelse af hvad åndelighed er. Nogle forbinder åndelighed med det at være optaget af det religiøse. Andre forbinder det med at få det godt med sig selv gennem meditation, yoga eller lignende.

De hævder at åndelighed blot er forbundet med dét at have en tro, og at det er uden betydning om man er tilknyttet et bestemt trossamfund. Andre forbinder åndelighed med en søgen efter indre fred og en mening med livet. De siger at åndelighed slet ikke behøver at have noget med religion at gøre. Man skal blot dykke ned i sit eget indre, i sine inderste følelser. En forfatter siger: „Sand åndelighed er noget der findes dybt inde i dig selv. Det er den måde hvorpå du elsker, accepterer og forholder dig til den verden og de mennesker der omgiver dig. Det er ikke noget man kan finde ved at tilhøre et trossamfund eller ved at tro på en bestemt måde.“

Ud over at pege på hvor vigtigt og gavnligt det er at være et åndeligsindet menneske, havde apostelen Paulus meget at sige om den rette form for åndelighed. Over for de kristne i oldtidsbyen Korinth forklarede han forskellen på et sjæleligt menneske, det vil sige et menneske som følger kødets lyster, og et åndeligt menneske, altså en person der sætter pris på åndelige værdier. Paulus skrev: „Et sjæleligt menneske tager ikke imod det der kommer fra Guds ånd, for det er tåbelighed for det.“ Dernæst tilføjede han at det åndelige menneske, derimod, er kendetegnet ved at have „Kristi sind.“ — 1 Korinther 2:14-16.

At have „Kristi sind“ betyder dybest set at have „samme sindsindstilling . . . som den Kristus Jesus havde“. (Romerne 15:5; Filipperne 2:5) Med andre ord tænker et åndeligt menneske som Jesus og vandrer i hans fodspor. (1 Peter 2:21; 4:1)

„Åndens frugt“

Evangelieskribenten Lukas fortæller at Guds hellige ånd blev udgydt over Jesus da han blev døbt, og at Jesus blev „fyldt med hellig ånd“. (Lukas 3:21, 22; 4:1) Jesus understregede over for sine disciple vigtigheden af at også de lod sig lede af Guds hellige ånd, eller „virksomme kraft“. (1 Mosebog 1:2; Lukas 11:9-13) Hvorfor er det så vigtigt? Fordi Guds ånd kan forvandle et menneskes sind så det begynder at ligne Kristi sind. (Romerne 12:1, 2) Den hellige ånd frembringer egenskaber i os som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. Disse egenskaber, som Bibelen kalder „åndens frugt“, kendetegner et åndeligsindet menneske. (Galaterne 5:22, 23) Enkelt sagt er en åndeligsindet person en som lader sig lede af Guds ånd.

Bøn

Evangelierne viser at Jesus ofte henvendte sig til Gud i bøn. (Markus 1:35; Lukas 5:16; 22:41) Under sin tjeneste på jorden satte Jesus bevidst tid til side til bøn. Disciplen Mattæus skriver: „Da [Jesus] endelig havde fået folkeskarerne sendt bort, gik han op på bjerget for at være for sig selv og bede.“ (Mattæus 14:23) Jesus hentede styrke ved sådanne stunder i stille kommunikation med sin himmelske Fader. (Mattæus 26:36-44) I dag søger åndeligsindede mennesker ligeledes efter lejligheder til at kommunikere med Skaberen, for de ved at det vil styrke deres forhold til ham og hjælpe dem til i endnu højere grad at opdyrke Kristi sind.

Jesus tilbragte ofte lang tid i bøn. (Johannes 17:1-26) Før han for eksempel udvalgte de tolv der skulle være hans apostle, „[gik han] op på bjerget for at bede, og han tilbragte hele natten i bøn til Gud“. (Lukas 6:12) Uden nødvendigvis at tilbringe hele natten i bøn følger de der er åndeligsindede, Jesu eksempel. Før de træffer vigtige beslutninger i deres liv, tilbringer de meget tid i bøn til Gud og søger den hellige ånds ledelse. På den måde kan de afgørelser de træffer, hjælpe dem til at vokse i åndelig henseende.

Den inderlighed Jesus lagde i sine bønner, bør vi også efterligne. Læg mærke til hvad Lukas skriver angående den måde Jesus bad på aftenen før sin død. „Da han kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt; og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden.“ (Lukas 22:44) Jesus havde ved tidligere lejligheder bedt inderligt, men nu, da han stod over for den sværeste prøvelse i sit liv her på jorden, bad han „endnu mere inderligt“ — og hans bøn blev besvaret. (Hebræerne 5:7) De der er åndeligsindede, følger Jesu eksempel. Når de står over for prøvelser som er særlig vanskelige, beder de „endnu mere inderligt“ til Gud om hans hellige ånd, vejledning og støtte.

Eftersom Jesus tydeligvis ofte bad til Gud, ønskede hans disciple naturligt nok at efterligne ham i den henseende. De sagde til ham: „Herre, lær os at bede.“ (Lukas 11:1) De der i dag sætter pris på åndelige værdier og ønsker at lade sig lede af Guds hellige ånd, følger Jesu eksempel i den måde de beder til Gud på. Sand åndelighed og bøn går hånd i hånd.

Forkyndelsen af Guds rige er stadig et kendetegn for dem der har Kristi sind. Jesus gav alle som ønsker at være hans disciple, denne befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Derudover forudsagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Eftersom Guds ord siger at forkyndelsesarbejdet sker ved hjælp af den hellige ånds kraft, er dét at have en meningsfyldt andel i dette arbejde et vidnesbyrd om at man er åndeligsindet. — Apostelgerninger 1:8.

[Ramme/illustrationer på side 7]

HVAD VISER AT MAN ER ÅNDELIGSINDET?

◆ At man elsker Guds ord

◆ At man lægger åndens frugt for dagen

◆ At man beder til Gud regelmæssigt og i oprigtighed

◆ At man taler med andre om den gode nyhed om Riget