-
Frelse og glæde under Messias’ herredømmeEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
4, 5. Hvad profeterede Esajas om Messias, og hvordan anvendte Mattæus hans ord?
4 Århundreder før Esajas’ tid havde andre hebraiske bibelskribenter peget frem til Messias, den sande fører og leder som Jehova ville sende til Israel. (1 Mosebog 49:10; 5 Mosebog 18:18; Salme 118:22, 26) Gennem Esajas føjer Jehova nu yderligere detaljer til. Esajas siger: „Der skal komme en kvist ud af Isajs stub; og et skud fra hans rødder vil bære frugt.“ (Esajas 11:1; jævnfør Salme 132:11.) Ordene „kvist“ og „skud“ viser begge at Messias ville være en efterkommer af Isaj; nærmere betegnet skulle han komme gennem hans søn David, der blev salvet med olie til at være konge over Israel. (1 Samuel 16:13; Jeremias 23:5; Åbenbaringen 22:16) Når den sande Messias kom, ville dette „skud“ fra Davids hus bære god frugt.
5 Den lovede Messias var Jesus. Det var sikkert Esajas 11:1 evangelieskribenten Mattæus hentydede til da han sagde at Jesus ville blive kaldt „nazaræer“ som en opfyldelse af profeternes ord. Jesus voksede op i byen Nazaret og blev derfor kaldt nazaræer, et navn der uden tvivl sigtede til det hebraiske ord der blev brugt i Esajas 11:1 for „skud“.b — Mattæus 2:23, fodnote; Lukas 2:39, 40.
-
-
Frelse og glæde under Messias’ herredømmeEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
b Det hebraiske ord for „skud“ er neʹtsær; for „nazaræer“ er det nåtsrīʹ.
-