I disse lå der en mængde syge, blinde, halte og nogle med visne lemmer. — —

Bemærk tankestregerne i ovenstående citat fra Johannes 5:2-9. Her har nogle bibeloversættelser en passage der kaldes Johannes 5:4. Ifølge den danske autoriserede oversættelse lyder dette vers: „Thi på visse tider fo’r en Herrens engel ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den, som da, efter at vandet var kommet i oprør, først steg ned deri, blev rask, hvilken sygdom han end led af.“

Mange nyere bibeloversættelser, deriblandt Ny Verden-oversættelsen, udelader denne passage fordi den sandsynligvis ikke hørte med til Johannes’ evangelium. En fodnote i den danske autoriserede oversættelse nævner at verset „mangler i de vigtigste håndskrifter og ældste oversættelser“. Hermed hentydes der til græske håndskrifter, for eksempel det sinaitiske og det vatikanske nr. 1209 (der begge stammer fra det 4. århundrede e.v.t.), samt gamle syriske og latinske håndskrifter. Efter at have omtalt at vers 4 mangler i de bedste håndskrifter tilføjer The Expositor’s Bible Commentary: „[Verset] anses i almindelighed for at være indføjet som en forklaring på den periodiske bevægelse i vandet, der af befolkningen blev betragtet som helbredende.“

Som vi har set, siges det ikke i Bibelen at en engel fra Gud udvirkede mirakler ved Betzatas dam. Om der indtraf mirakuløse helbredelser når vandet kom i oprør er det umuligt at sige med sikkerhed i dag. Måske opstod der på en eller anden måde en overlevering om at syge eller krøblinge var blevet helbredt dér, og efterhånden som beretningerne om de formodede helbredelser spredtes, er fortvivlede mennesker begyndt at samle sig ved dammen i håb om at blive helbredt. Det samme er forekommet flere steder i vor tid, skønt der ikke har været dokumenterede vidnesbyrd om mirakuløse helbredelser.