Trofaste familier fremskynder væksten på Sri Lanka
SRI LANKA, kendt som Ceylon indtil 1972, er en smuk ø med palmekransede strande, med bjergkæder og små ørkener. I højlandet ligger det 2260 meter høje Adam’s Peak, som fire store religioner anser for helligt.a I nærheden kan man se „Verdens Ende“, en cirka 1500 meter høj, stejl klippevæg. Deroppefra har man en af Sri Lankas bedste udsigter.
Sri Lankas 18 millioner indbyggere har en interessant baggrund. Et indoeuropæisk folkeslag, singaleserne, fra det nordlige Indien har siden det femte århundrede f.v.t. befolket øen. De udgør tre fjerdedele af befolkningen. Tamilere fra det sydlige Indien strømmede til øen i perioden fra de første århundreder e.v.t. til det tolvte århundrede. De bor nu hovedsagelig i den nordlige og østlige del af Sri Lanka. Portugisere, hollændere og englændere har siden kolonitiden også sat deres præg. Desuden har søfarende handelsmænd fra Den Arabiske Halvø og Malakkahalvøen slået sig ned blandt lokalbefolkningen. Der findes også europæiske, parsiske, kinesiske og andre befolkningsislæt.
Foruden de blandede folkeslag bærer også sprog og religion på Sri Lanka vidnesbyrd om mangfoldigheden. Hovedsprogene på øen er singalesisk, tamil og engelsk. Mange på Sri Lanka taler to af de tre nævnte sprog. Den etniske oprindelse spiller også ind med hensyn til hvilken religion folk har. De fleste singalesere er buddhister, mens de fleste tamilere er hinduer. Folk med tilknytning til Arabien og Malaya holder sig til islam, og de med europæisk baggrund er sædvanligvis tilsluttet en af kristenhedens kirker, for eksempel den katolske eller en af de protestantiske.
Udfordringen bliver taget op
Jehovas vidner på Sri Lanka står over for en stor udfordring når man tænker på disse forhold. De slider med at gennemføre Jesu disciples opgave: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) Forkynderne kommer ikke kun ud for at der tales forskellige sprog, de må også tage den besøgtes religiøse baggrund i betragtning. I løbet af blot få timers tjeneste taler de måske med både buddhister, hinduer og medlemmer af kristenhedens kirker, såvel som ateister!
Derfor må forkynderne have bladene Vagttårnet og Vågn op! samt anden bibelsk litteratur med på tamil, singalesisk og engelsk, for at være effektive i tjenesten. De som kan klare byrden har bibler på disse sprog med i tasken. Forkynderne var begejstrede over at brochurerne Er Gud interesseret i os? og Hvem vil hjælpe os med at løse vore problemer? samt traktaten Vil denne verden overleve? for nylig blev udgivet samtidig på alle tre sprog. Dette betød flere hjælpemidler til brug i tjenesten.
Charles Taze Russell, den daværende præsident for International Forening for Bibelstudium, aflagde i 1912 et kort besøg på Ceylon, og siden da er der blevet forkyndt energisk. Men man så først en betydelig vækst efter at Vagttårnets Bibelskole Gilead i 1947 sendte missionærer til øen. Fra da af har der været gode resultater i tjenesten. I 1994 ledede de 1866 forkyndere hver måned gennemsnitlig 2551 bibelstudier. Det var også en velsignelse at se 6930 overvære mindehøjtiden, fire gange så mange som det samlede antal forkyndere på Sri Lanka.
I sammenligning med andre lande lader det til at væksten foregår i et langsomt tempo på Sri Lanka. De stærke familiebånd synes at være en del af forklaringen. Men på den anden side kan det også vise sig at være en fordel. Da Kornelius, en romersk centurion, tog standpunkt for sandheden, gjorde hans husstand det samme. (Apostelgerninger 10:1, 2, 24, 44) Bogen Apostelgerninger omtaler også andre stærke kristne familier, deriblandt Lydias og Krispus’, samt familien til den arrestforvarer der bevogtede Paulus og Silas. — Apostelgerninger 16:14, 15, 32-34; 18:8.
Stærke familiebånd kan vise sig at være en fordel hvor der er et ordnet familieliv og der vises udholdenhed. Ray Matthews, en mangeårig missionær, har med tanke på ordene i Esajas 60:22 følgende kommentar: „Det ser ud til at Jehova ikke kun gør brug af enkeltpersoner, men bruger hele familier til nu at fremskynde arbejdet i rette tid.“
Familiesammenhold til ære for Gud
Sådanne trofaste familier findes i dag også på Sri Lanka. Blandt disse stærke familier kan nævnes familien Sinnappa, som bor i Kotahena, en bydel i Sri Lankas hovedstad, Colombo. Familiens overhoved, Marian, døde for nylig, men hans kone, Annamma, og tolv af deres femten børn i alderen fra 13 til 33 år tjener som husstand fortsat Jehova. I skrivende stund er otte børn blevet døbt, og tre af dem virker i heltidstjenesten som pionerer. Tre andre er fra tid til anden hjælpepionerer. Blandt de yngre i familien er der fire udøbte forkyndere. Fire af børnebørnene studerer Bibelen og overværer de kristne møder i Colombo Nord menighed af Jehovas Vidner, til trods for deres unge alder.
Annamma hørte for første gang den gode nyhed om Riget i 1978, da hun modtog et eksemplar af Vagttårnet. Et bibelstudium blev påbegyndt, og efter at have studeret bibelstudiehåndbogen Sandheden der fører til evigt liv indviede Annamma sit liv til Jehova Gud og blev døbt — og satte på den måde et godt eksempel for mange i sin familie.
Annamma har ligesom officeren Kornelius et velorganiseret hjem. „Vi måtte lægge en plan så vi kunne overvære de kristne møder og stævner — og det samme gjaldt børnenes skolegang,“ husker Annamma. „Tøj kunne godt være et problem, men med Jehovas hjælp fik vi mulighed for at sy nyt tøj til brug ved hvert stævne. Hele familien ankom velklædte og mætte — og storsmilende.“
Børnene har kun glade minder når de tænker tilbage på det velfungerende familieliv derhjemme. For at hele familien kunne overvære møderne fik de ældste børn sædvanligvis et særligt ansvar betroet. Mangala vaskede familiens tøj, og Winnifreda tog sig af strygningen og hjalp de små med at klæde sig på. Winnifreda siger: „Alle var rene og pæne i tøjet når vi tog af sted.“
Indtagelse af åndelig føde var en del af familiens daglige program. „Vores familie glædede sig over at læse i Bibelen og gennemgå dagsteksten i fællesskab,“ husker datteren Pushpam, som nu er pioner. Annamma tilføjer: „Hvert barn har sit eget personlige eksemplar af Bibelen, Vagttårnet og andre publikationer. Jeg lytter opmærksomt til deres kommentarer ved møderne. Når det er nødvendigt, opmuntrer jeg dem derhjemme og giver forslag til forbedringer. Om aftenen samles vi for at afslutte dagen med en fælles bøn.“
De større børn yder Annamma en uvurderlig hjælp med hensyn til at sørge for god kristen undervisning til hele familien. Den stramme tidsplan lægger dog ingen dæmper på deres ønske om at dele den gode nyhed med andre. Tilsammen leder familien 57 bibelstudier med folk i kvarteret. Svigersønnen Rajan kommer med følgende kommentar: „Familien leder fremadskridende bibelstudier. Min kone, Pushpam, har allerede haft den forret at opleve at en af dem hun studerer med, har indviet sit liv til Jehova.“
Det skabte en del røre i Kotahena da en familie af denne størrelse forlod den romersk-katolske kirke. Præsten besøgte aldrig familien personligt for selv at høre hvorfor de havde forladt kirken. Men han bad nogle sognebørn om at undersøge sagen. Det resulterede i adskillige samtaler, som for det meste handlede om treenighedslæren. Annamma støttede sig hele tiden til Jehova og Bibelen når hun skulle forsvare sin tro. I disse samtaler var hendes yndlingsskriftsted Johannes 17:3.
Familien Sinnappa er et tydeligt bevis på at et ordnet familieliv og en fortsat indsats kan give tilfredsstillende resultater. Som følge af deres ihærdige indsats er en ny generation af Rigets forkyndere ved at vokse op, alle til ære for Jehova.
Modstand forener en familie i den sande tilbedelse
Familien Ratnam bor i Narhenpitya, en anden bydel i Colombo, nogle kilometer fra hvor familien Sinnappa bor. Også de er forhenværende katolikker. I 1982 blev de besøgt af nogle forkyndere. De talte med Balendran, manden til den ældste datter, Fatima. Et bibelstudium blev påbegyndt med hele familien. Snart spurgte familiens tre børn deres farmor, Ignasiamal, om hvad Guds navn var. Det vakte hendes interesse da børnene selv svarede: „Jehova.“ Et bibelstudium blev påbegyndt med hende, og to af hendes døtre, Jeevakala og Stella, sluttede sig senere til studiet; i 1988 blev de alle tre døbt.
I mellemtiden forkyndte Balendran og Fatima for Fatimas søster Mallika og hendes mand, Yoganathan. I 1987 blev dette par døbt, og de har indpodet deres børn en voksende kærlighed til Jehova. En anden af Fatimas søstre, Pushpa, var den næste som lærte sandheden at kende. Hun indviede sig og blev døbt i 1990. Pushpa oplærte deres søn, Alfred, i Jehovas veje, imens hendes mand, Eka, virkede i en engelsk menighed i Tokyo.
Indtil videre har fire af de ti børn i familien Ratnam taget standpunkt for den sande tilbedelse. Yderligere tre gør gode fremskridt i deres bibelstudium. Af de elleve børnebørn er en pige, Pradeepa, allerede blevet døbt, og syv af de andre modtager regelmæssig undervisning gennem deres familiestudium. Ud over disse studier ledes der 24 bibelstudier med interesserede i kvarteret.
Det var dog ikke let for denne familie at blive Jehovas vidner. I begyndelsen mødte de modstand fra andre familiemedlemmer. Deres far, Muthupillai, og de ældre brødre var meget imod at deres familie overværede møderne i rigssalen eller deltog i den offentlige forkyndelse. En af grundene til at de modstod de andre var deres bekymring for de interesserede familiemedlemmers personlige sikkerhed. Muthupillai tilføjer en anden grund: „Jeg nærede fuldstændig hengivenhed for ’helgenerne’ og kunne ikke acceptere at min familie forlod den katolske kirke.“ Men nu mener han at de tilbeder den sande Gud, for han kan se at de har haft gavn af deres tro.
For eksempel brugte deres buddhistiske husvært engang trolddom imod dem i et forsøg på at sætte familien på gaden. En nat anbragte han ’fortryllede’ limefrugter rundt om huset. Det skræmte de overtroiske naboer, som alle ventede at en ulykke nu ville ramme familien Ratnam. Men da Ignasiamal opdagede hvad der var sket, fjernede hun og børnene ganske enkelt limefrugterne uden at være bange eller frygtsomme — og intet ondt ramte dem. Deres frygtløse handling blev årsag til at et stort vidnesbyrd blev aflagt i området, og det affødte stor respekt for familien. Det var muligt for Stella at påbegynde to hjemmebibelstudier i nabolaget. Og som følge af denne begivenhed følte svigerdatteren Nazeera sig tilskyndet til at tage imod et bibelstudium.
Ignasiamal kommer med følgende kommentar når hun tænker tilbage på de velsignelser som hendes familie har oplevet: „Jeg er meget lykkelig over at se at min familie vokser åndeligt. Vi er blevet velsignet af Jehova, for modstanden er løjet af, og enheden i familien er vokset.“
Disse store familier har virkelig vist sig at være en velsignelse. De har forenet deres stemmer med stemmerne fra de mindre familier og enlige kristne som også bestræber sig for at fremskynde forkyndelsen af Rigets gode nyhed i „det strålende land“, som navnet Sri Lanka betyder. De srilankanske forkyndere ser sammen med deres medkristne jorden over frem til genoprettelsen af Paradiset, som synet af strandene og bjergene på det skønne Sri Lanka leder tanken hen på.
[Fodnote]
a En stor fordybning hævdes at være Adams, Buddhas, Sivas og „Sankt“ Thomas’ fodaftryk, ifølge henholdsvis muslimske, buddhistiske, hinduiske og såkaldt kristne legender.
[Illustrationer på side 24, 25]
Mange srilankanere er modtagelige for den kristne forkyndelse og undervisning