’Stadionforskønnere’

Jehovas Vidner er langtfra ’stadionødelæggere’, de har tværtimod fået et godt renommé som ’stadionforskønnere’. For eksempel var ledelsen af Neptune-stadionnet i byen Cork i Irland henrykt over at se 60 frivillige Jehovas vidner af begge køn i færd med at gøre stadionhaven i orden. En talsmand roste dem og sagde: „Det I gjorde i lørdags var utroligt. Alle taler om det. I har gjort os skamfulde. . . . I kom blot og gik i gang med arbejdet. . . . Det er fantastisk.“

Et af de 15 stævner i England blev afholdt på Manchesters fodboldstadion, hvor et medlem af personalet sagde: „Det er skønt at have jer her igen så stedet kan blive gjort ordentligt rent. Jeg håber ikke at jeres gode arbejde vil blive spoleret af de mange der kommer til rockkoncerten i næste uge.“

I Valencia i Spanien udbrød en stadionfunktionær: „Jeres renlighed er utrolig! Hvis ikke vores klub havde så stort behov for pengene ville vi lade jer benytte vort stadion gratis.“

Da Vidnerne forlod stævnepladsen, bemærkede en leder i den norske avis Troms Folkeblad, „blev faciliteterne overgivet til ejerne i lige så god stand eller bedre stand end da de lejede dem. Og alt det arbejde de udfører ved sådanne lejligheder er baseret på det de kalder ’frivillig tjeneste’. Ja, det indgyder virkelig respekt.“

Mange steder hvor folk tidligere har haft fordomme mod Jehovas vidner af religiøse eller andre grunde, byder de dem nu velkommen på grund af deres ry som fredelige, ordentlige stævnedeltagere. I Tomar i Midt-Portugal sagde et medlem af kommunalbestyrelsen for eksempel til en af medarbejderne i stævneorganisationen: „I kan bruge byens stadion med alle tilhørende faciliteter. Vi ved at I vil aflevere alt i god stand. Det er en fornøjelse at have jer iblandt os, og vi værdsætter at I er eksemplariske og lovlydige borgere.“

Man høster virkelig fred som frugt når man lader Bibelens principper være afgørende i sit liv, som dagbladet Stampa Sera bemærkede i sin omtale af stævnet „Guds fred“, der blev afholdt i Torino i Italien. „På det lokale stadion,“ skrev avisen, „var denne store skare mennesker som altid et forbillede i principfasthed, alvor og professionalisme kombineret med bønner og en varm velkomst til enhver der kom i nærheden.“