Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Den forunderlige instinktive visdom
    Vågn op! – 2007 | Juli
    • Højere end instinktet

      Mennesket, der er kronen på Guds skaberværk, er ikke primært styret af instinkter. Vi mennesker har nemlig en fri vilje og en samvittighed samt evnen til at vise kærlighed. (1 Mosebog 1:27; 1 Johannes 4:8) På grund af disse gaver kan vi træffe retfærdige og moralsk rigtige beslutninger, der til tider afspejler dyb kærlighed og selvopofrelse.

      Naturligvis er en persons indstilling og opførsel i stor udstrækning en følge af den moralske og religiøse oplæring vedkommende har fået, eller ikke fået, i barndommen. Det betyder at folk mange gange ser forskelligt på hvad der er rigtigt og forkert, acceptabelt og uacceptabelt. Disse forskelle kan føre til misforståelser, intolerance og endda had, især når sådanne faktorer som kultur, nationalisme og religion øver en stærk indflydelse.

      Hvor meget bedre ville verden ikke se ud hvis alle accepterede ét sæt normer der afspejlede moralsk og åndelig sandhed, lige så vel som vi accepterer og adlyder de fysiske love som styrer universet. Men er der nogen som har tilstrækkelig evne og kundskab til at fastsætte universelle normer? Og hvis der er, kan og vil vedkommende så gøre det? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.

  • Ledet af noget der er højere end instinkter
    Vågn op! – 2007 | Juli
    • [Ramme/illustration på side 4, 5]

      Vores personlige moralske „kompas“

      Mennesket har fået en værdifuld gave — samvittigheden. Som følge heraf har folk fra hver nation og stamme, ja, fra hvert et område, haft adfærdsnormer med mange lighedspunkter. (Romerne 2:14, 15) Samvittigheden er imidlertid ikke en ufejlbarlig rettesnor; den kan blive påvirket af falske religiøse lærepunkter, menneskers filosofier, fordomme og forkerte ønsker. (Jeremias 17:9; Kolossenserne 2:8) Ligesom en pilot af og til må justere sine navigationsinstrumenter, må vi også tjekke og, om nødvendigt, justere vores moralske og åndelige kompas i harmoni med de retfærdige normer som „vor Lovgiver“, Jehova Gud, har fastsat. (Esajas 33:22) I modsætning til menneskers adfærdsnormer, som kan forandres fra den ene generation til den anden, vil Guds retfærdige normer bestå for evigt. „Jeg er Jehova; jeg har ikke forandret mig,“ siger han. — Malakias 3:6.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del