Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Magt til at skabe — „Gud, som frembragte himmel og jord“
    Kom nær til Jehova
    • 6. Hvordan viser Bibelen at stjernernes antal er stort, set fra et menneskeligt synspunkt?

      6 Noget der virker endnu mere overvældende end stjernernes størrelse, er deres antal. Bibelen lader forstå at det praktisk talt er umuligt at tælle stjernerne, at det er lige så vanskeligt som at tælle „havets sand“. (Jeremias 33:22) Det viser at der er mange flere stjerner end man kan se med det blotte øje. Hvis en bibelskribent, som for eksempel Jeremias, havde betragtet nattehimmelen og prøvet at tælle de stjerner han kunne se, ville han kun nå til omkring tre tusind, for det er det antal man kan se med det blotte øje en klar nat. Det kan måske sammenlignes med det antal sandskorn der er i blot en håndfuld sand. Men stjernernes antal er i virkeligheden umådelig stort, som „havets sand“.b Hvem kunne tælle så mange stjerner?

      Utallige stjerner og galakser

      „Han kalder dem alle ved navn“

      7. (a) Omtrent hvor mange stjerner indeholder vores galakse, Mælkevejen, og hvad hjælper os til at anskueliggøre dette tal? (b) Hvad mener astronomerne om galaksernes antal, og hvad lærer dette os om Jehovas skabermagt?

      7 Esajas 40:26 svarer: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn.“ Salme 147:4 siger: „Han har tal på stjernernes mængde.“ Hvor mange stjerner findes der? Det er vanskeligt at sige. Astronomer anslår at der alene i vores galakse, Mælkevejen, er over 100 milliarder stjerner.c Men Mælkevejen er kun én af mange galakser, og adskillige af dem har endnu flere stjerner. Hvor mange galakser findes der? Nogle astronomer anslår at der er 50 milliarder. Andre mener at der kan være helt op til 125 milliarder galakser. Vi mennesker ved altså ikke engang hvor mange galakser der findes, og derfor langt mindre hvor mange milliarder stjerner de indeholder. Men Jehova har tal på dem. Han har endda givet hver af dem et navn!

  • Magt til at skabe — „Gud, som frembragte himmel og jord“
    Kom nær til Jehova
    • c Tænk på hvor lang tid det ville tage bare at tælle 100 milliarder stjerner. Hvis du talte en stjerne hvert sekund — og gjorde det døgnet rundt — ville det tage 3171 år!

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del