Det begyndte med at jeg i 1910, hvor jeg blev ti år, fik en gave af min mor.

MIN familie og jeg boede i et træhus i Crows Nest, en nordlig forstad til Sydney. En dag hvor jeg kom hjem fra skole, stod min mor og talte med en mand ved døren. Jeg var nysgerrig efter at vide hvad det var for en mand som stod der i jakkesæt og med en taske fuld af bøger. Jeg hilste genert og forsvandt ind i huset. Men få minutter senere kaldte mor på mig. „Denne mand har nogle meget interessante bøger som handler om Bibelen,“ sagde hun. „Nu har du jo snart fødselsdag. Hvad vil du så helst have? Du kan enten få en ny kjole eller disse bøger; du må selv vælge.“

„Åh mor, må jeg virkelig få de bøger? Det vil jeg gerne,“ svarede jeg.

Sådan gik det altså til at jeg, da jeg var ti år, fik de tre første bind af Charles Taze Russells Studier i Skriften. Manden ved døren sagde til mor at hun nok måtte hjælpe mig til at forstå bøgerne, for de var sikkert for vanskelige for mig. Mor sagde at det glædede hun sig til at gøre.

EN NABOS SMITTENDE BEGEJSTRING

Gennem alle disse år havde bøgerne fulgt med mig fra sted til sted. Selv om jeg aldrig rigtigt læste i dem, vidste jeg inderst inde at de havde et vigtigt budskab. En dag sidst i 20’erne kom min nabo Lil Bimson på besøg. Vi satte os ind i dagligstuen for at drikke te.

„Nej, har du de bøger?“ udbrød hun pludselig.

„Hvilke bøger?“ spurgte jeg forundret.

Hun pegede på Studier i Skriften, som stod i bogreolen. Lil lånte dem med hjem og læste ivrigt i dem. Hun var tydeligvis begejstret for det hun læste, og anskaffede sig flere publikationer fra bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt.