Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • En bog med højaktuelle visdomsord
    Vagttårnet – 1999 | 1. april
    • Ønsker du et lykkeligt liv?

      For mange i dag er dét at samle sig rigdom det vigtigste mål i livet. Alligevel har en rig amerikansk forretningsmand som har givet millioner af dollars til velgørenhed, engang sagt: „Penge har en stor tiltrækningskraft på mange, men ingen kan have to par sko på ad gangen.“ Det er kun få der erkender dette, og endnu færre der holder op med at jage efter rigdom.

      Hitoshi voksede op under fattige kår og nærede derfor et stærkt ønske om at blive rig. Efter at have set hvordan kreditorer manipulerer med folk, var hans konklusion: „Det er den der rager penge til sig, der skummer fløden.“ Hitoshi havde så stor tiltro til materielle værdier at han mente at selv menneskeliv kunne købes for penge. For at samle sig rigdom lod han sig fuldstændig opsluge af sin blikkenslagervirksomhed og arbejdede året rundt uden at tage sig en fridag. På et tidspunkt gik det imidlertid op for Hitoshi at uanset hvor meget han prøvede, ville han som underentreprenør aldrig blive så indflydelsesrig som de entreprenører der gav ham arbejde. Daglig plagedes han af frustration og frygten for at gå fallit.

      En dag kom en mand til Hitoshis dør og spurgte ham om han vidste at Jesus Kristus havde ofret livet for ham. Da Hitoshi mente at ingen ville dø for sådan en som ham, blev han nysgerrig og indvilligede i at manden kom igen for at fortsætte drøftelsen. Den følgende uge overværede han et foredrag og blev forbavset over at høre taleren opfordre tilhørerne til at ’holde øjet klart’. Et øje der er „klart“, er et øje der i åndelig henseende er vidtrækkende og kan stille skarpt. Et øje der er „ondt“ eller „misundeligt“, er derimod kortsynet, kun i stand til at fokusere på de umiddelbare, kødelige ønsker, forklarede taleren. Udtalelsen „dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være“ gik rent ind.f Der er altså noget her i livet som har større betydning end det at blive rig, tænkte Hitoshi. Det var en fuldstændig ny tanke for ham.

      Foredraget havde gjort et dybt indtryk på Hitoshi, og han begyndte at rette sit liv ind efter det han lærte. Frem for at slide for at skaffe sig rigdom bestræbte han sig nu for at sætte de åndelige værdier først. Han brugte også tid på at tage sig af sin families åndelige velfærd. Det betød naturligvis at han fik mindre tid til sit arbejde, men ikke desto mindre gik hans forretning bedre. Hvorfor?

      Efterhånden som han tog imod den vejledning han fik, forandrede han sig fra at være aggressiv til at være mild og fredelig. Noget der gjorde særligt indtryk på ham, var formaningen: „Nu skal . . . I aflægge dem alle: vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale af jeres mund. Lyv ikke for hinanden. Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“g Hitoshi blev ikke velhavende af at følge dette råd, men hans ’nye personlighed’ gjorde et godt indtryk på hans kunder og bevirkede at han vandt deres tillid. De vise ord han fandt, hjalp ham til at få et lykkeligt liv. For ham var de lige så meget værd som en sæk perler eller penge.

  • En bog med højaktuelle visdomsord
    Vagttårnet – 1999 | 1. april
    • Visdomsord om hvordan man får et lykkeligt liv

      „Svigefulde vægtskåle er Jehova en vederstyggelighed, men et fuldvægtigt lod har hans velbehag.“ — Ordsprogene 11:1.

      „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ — Ordsprogene 16:18.

      „Som en gennembrudt by, uden mur, er den mand der ikke kan styre sin ånd.“ — Ordsprogene 25:28.

      „Vær ikke hastig i din ånd til at ærgre dig, for ærgrelse hviler i tåbers favn.“ — Prædikeren 7:9.

      „Send dit brød ud på vandet, for efter mange dages forløb vil du finde det igen.“ — Prædikeren 11:1.

      „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ — Efeserne 4:29.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del