Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Kenya og dets nabolande
    Jehovas Vidners Årbog 1992
    • I 1952 flyttede der en energisk græsk søster med sin sudanske mand fra Libanon til mandens hjemland, hvor hun fik mulighed for at styrke forkyndelsesarbejdet. Denne søster, Ingilizi Caliopi, blev snart almindelig pioner og senere specialpioner. Hun var livsglad, dynamisk og vedholdende — lige de egenskaber der var brug for når hun skulle forkynde for medlemmer af den ortodoks-koptiske kirke, som var meget følelsesladede, opfarende og bange for præster og slægtninge.

      En af dem hun hjalp ind i sandheden var Mary Girgis, som også blev specialpioner og hvis livsberetning blev bragt i The Watchtower for 15. februar 1977. Mary boede i den historiske by Omdurman, Sudans gamle hovedstad. Hun havde netop bedt en bøn da søster Caliopi besøgte hende første gang, i 1958. Søster Caliopi fandt her en kvinde som var foruroliget over de frygtindgydende vilddyr der beskrives i Åbenbaringen. Hvad kunne de betyde? „Helvedes“ rædsler bekymrede hende også. Hun spekulerede på om det kunne være Guds vilje. Men det spørgsmål som optog hende allermest var: Hvor er sandheden?

      Søster Caliopi besvarede alle disse spørgsmål. Mary var glad for at høre at Jesus nu var konge. Men hendes mand, Ibrahim, sagde til hende: „Du skal ikke høre på den dame. Hun må være et dårligt menneske. Da hun faldt af bussen forleden dag, sagde folk: ’Det har hun godt af, for hun har skiftet tro.’“

      Men Ibrahim købte alligevel de to bøger „Gud Maa Være Sanddru“ og „Dette Betyder Evigt Liv“. Kort efter blev han ilde berørt da han i sin koptiske kirke hørte præsten kritisere nogle mænd voldsomt for at lade deres hustruer studere og forkynde en anden tro. Det var ikke svært at regne ud hvem præsten talte om! Ibrahim forlod kirken. Nu blev han og hans familie udsat for forfølgelse. En dag kom en sten flyvende over muren. Den ramte ham og slog brillerne af ham, men hverken han selv eller hans lille dreng som han havde på armen, kom alvorligt til skade.

      I 1959 anklagede politiet Mary Girgis for at have til hensigt at stjæle når hun gik fra hus til hus. Sagen kom for en domstol. To anklagere stillede op mod hende, men de kunne selvfølgelig ikke fremføre nogen beviser. Sagen blev afvist.

      I en anden retssag rejste nogle præster anklager om zionisme. I retten priste vores søster Jehovas navn i de fire dommeres påhør. Retsformanden afgjorde sagen til hendes fordel og sagde: „Tag til et hvilket som helst sted i Sudan, frue, og forkynd som De har lyst. Landets lov er på Deres side og den vil beskytte Dem.“

      Søster Girgis og nu afdøde søster Caliopi har været enestående eksempler for de yngre. Gennem årene har disse to nidkære søstre hjulpet mange andre.

  • Kenya og dets nabolande
    Jehovas Vidners Årbog 1992
    • [Illustration på side 93]

      Ingilizi Caliopi og Mary Girgis i Khartoum, Sudan

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del