-
Hvad nogle trorVågn op! – 2020 | Nr. 2
-
-
Hvad nogle tror
Hinduister
betragter lidelser som en konsekvens af et menneskes egne handlinger i enten dette eller et tidligere liv. En person kan nå moksha – en frigørelse fra cyklussen af genfødsler – ved at løsrive sit sind fra alt hvad der har med det materielle og fysiske at gøre.
Muslimer
betragter lidelser som enten en trosprøve eller en straf for synder. Tragedier er en påmindelse til os om “at være taknemmelige mod Gud for vores velsignelser og bevidste om at hjælpe dem der er i nød”, siger ph.d. Sayyid Syeed, direktør for Islamic Society of North America.
Jødedommen
siger at lidelser er en følge af ens egne handlinger. Nogle jøder tror at der vil ske en opstandelse, hvorefter der vil blive rettet op på den uretfærdighed uskyldige mennesker har været udsat for. Kabbalisme (jødisk mysticisme) fremholder tanken om reinkarnation, som giver en person gentagne muligheder for at sone sine synder.
Buddhister
tror at et menneske oplever lidelser i mange livsforløb, en cyklus af genfødsler der fortsætter indtil personens negative handlinger, følelser og ønsker hører op. Ved at opnå visdom, gøre gode gerninger og udvise selvkontrol kan en person nå nirvana – en tilstand hvor der ikke længere er lidelse.
Konfucianister
siger at de fleste lidelser skyldes “menneskers fejl”, står der i A Dictionary of Comparative Religion. Ifølge konfucianismen kan en del lidelser undgås hvis man lever som et godt menneske, men mange lidelser skyldes “åndelige kræfter som mennesker ikke har kontrol over. I den slags tilfælde må mennesket med stoisk ro acceptere Skæbnens veje.”
Nogle stammereligioner
siger at lidelser skyldes trolddom og magi. Ifølge deres opfattelse kan hekseri forårsage held eller ulykke, og negative virkninger kan modvirkes gennem forskellige rituelle handlinger. Når en person lider af en sygdom, menes det at en heksedoktor ved hjælp af ritualer og medicin kan bekæmpe hekseriets virkninger.
Kristne
sporer lidelser tilbage til den synd de to første mennesker begik, som beskrevet i Første Mosebog i Bibelen. Men mange kristne trosretninger har pyntet på det Bibelen siger om lidelser. For eksempel siger nogle katolikker at de lidelser man personligt gennemgår, kan ‘frembæres for Gud’ som en bøn om at han vil velsigne kirken, eller om at han på baggrund af disse lidelser vil frelse en anden.
-
-
1. Er det Guds skyld at vi lider?Vågn op! – 2020 | Nr. 2
-
-
1. Er det Guds skyld at vi lider?
Hvorfor det er vigtigt at få svar
Mange mennesker vil ikke have noget med Gud at gøre fordi de mener at han er skyld i vores lidelser.
Tænk over dette
Mange religiøse ledere har enten direkte eller indirekte lært andre at Gud er skyld i vores lidelser. For eksempel siger nogle følgende:
Naturkatastrofer er en straf fra Gud.
Børn dør fordi Gud har brug for flere engle i himlen.
Gud tager parti i krige – en årsag til mange smerter.
Men er det muligt at religiøse ledere har tegnet et helt forkert billede af Gud? Hvad nu hvis Gud i virkeligheden tager afstand fra dem?
LÆR MERE
Se filmen Hvorfor studere Bibelen? på jw.org.
Hvad Bibelen siger
Gud er ikke årsag til vores lidelser.
Hvis han var det, ville det være i modstrid med Bibelens beskrivelse af ham. Der står for eksempel:
“[Guds] veje er altid rette. ... Retfærdig og retskaffen er han.” – 5. MOSEBOG 32:4.
“Det er utænkeligt at den sande Gud skulle handle ondt, at Den Almægtige skulle gøre noget der er forkert!” – JOB 34:10.
“Den Almægtige fordrejer ikke retten.” – JOB 34:12.
Gud forkaster religioner der fordrejer sandheden om ham.
Det inkluderer de religioner der lærer at Gud er årsag til vores lidelser, og religioner der involverer sig i krig og retfærdiggør voldelige handlinger.
“Profeterne profeterer løgne i mit [Guds] navn. Jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen befaling eller talt til dem. Det de profeterer for jer, er løgnagtige syner ... og deres eget hjertes bedrag.” – JEREMIAS 14:14.
Jesus fordømte religiøst hykleri.
“Ikke alle som siger ‘Herre, Herre’ til mig, vil komme ind i himlenes rige – det vil kun den der gør min himmelske Fars vilje. Mange vil sige til mig på den dag: ‘Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn og uddrevet dæmoner i dit navn og udført mange mirakler i dit navn?’ Og så vil jeg sige til dem: ‘Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som bryder loven!’” – MATTHÆUS 7:21-23.
-
-
2. Er vi selv skyld i vores lidelser?Vågn op! – 2020 | Nr. 2
-
-
2. Er vi selv skyld i vores lidelser?
Hvorfor det er vigtigt at få svar
Hvis svaret er ja, burde det være muligt for mennesker at begrænse lidelserne i verden.
Tænk over dette
I hvilket omfang er mennesker ansvarlige for følgende årsager til lidelser?
Overgreb.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår at 1 ud af 4 voksne på et tidspunkt i deres barndom har været udsat for vold, og at en tredjedel af alle kvinder har været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb (eller begge dele) på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Drab.
“Det anslås at der blev begået 477.000 mord på verdensplan i 2016,” oplyser World Health Statistics 2018, der er udarbejdet af WHO. Hertil kommer de omkring 180.000 der samme år blev slået ihjel i krige og konflikter.
Helbredsproblemer.
I en artikel der blev bragt i National Geographic, udtaler skribent Fran Smith: “Over en milliard mennesker ryger, og tobak er indblandet i de fem hyppigste dødsårsager: hjertesygdom, slagtilfælde, luftvejsinfektioner, kroniske lungelidelser og lungekræft.”
Social ulighed.
“Fattigdom, relativ ulighed, det at være offer for racisme og kønsdiskrimination, at være tvunget på flugt og en konkurrencepræget kultur er alt sammen med til at øge risikoen for psykiske lidelser,” siger psykolog Jay Watts.
LÆR MERE
Se filmen Hvorfor skabte Gud jorden? på jw.org.
Hvad Bibelen siger
Mennesker er skyld i mange af lidelserne i verden.
En stor del er forårsaget af undertrykkende regeringer der har gjort livet svært for netop den befolkning de påstår at hjælpe.
“Det ene menneske har hersket over det andet til skade for det.” – PRÆDIKEREN 8:9.
Nogle problemer kan undgås.
Bibelens principper kan hjælpe en til at få et bedre helbred og komme godt ud af det med andre.
“Et roligt hjerte er helse for kroppen, men jalousi æder knoglerne op.” – ORDSPROGENE 14:30.
“Aflæg enhver form for ondsindet bitterhed, harme, vrede, skrigeri, sårende ord og alt andet der gør skade.” – EFESERNE 4:31.
-
-
3. Hvorfor rammes gode mennesker af ondt?Vågn op! – 2020 | Nr. 2
-
-
3. Hvorfor rammes gode mennesker af ondt?
Hvorfor det er vigtigt at få svar
At gode mennesker rammes af ondt, støder vores retfærdighedssans. Det kunne også give den tanke at det ikke nytter noget at være et godt menneske.
Tænk over dette
Nogle tror at mennesker gennemgår en cyklus af død og genfødsler. De siger at mennesker der har gjort gode gerninger, bliver genfødt til et bedre liv, mens de der har begået onde handlinger, bliver genfødt til et liv fyldt med lidelser. Ifølge den opfattelse kan selv et godt menneske blive ramt af ondt hvis han har opført sig dårligt i et “tidligere liv”. Men ...
Hvilket formål ville en sådan straf tjene når den person der efter sigende er genfødt, ikke kan huske sit tidligere liv?
Hvorfor går vi op i at passe på vores helbred og undgå ulykker hvis vores velbefindende først og fremmest er bestemt af hvad vi har gjort i et tidligere liv?
LÆR MERE
Se filmen Hvorfor tillader Gud ondskab og lidelser? på jw.org.
Hvad Bibelen siger
Lidelser er ikke en straf fra Gud.
Tværtimod er der ofte tale om tilfældigheder – for eksempel at en er det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
“Det er ikke altid de hurtige der vinder løbet, eller de stærke der vinder kampen; det er heller ikke altid de kloge der har noget at spise, eller de intelligente der har rigdom, og de der har stor viden, får heller ikke altid succes, for de er alle underlagt tiden og det der ikke kan forudses.” – PRÆDIKEREN 9:11.
Synden er en væsentlig faktor.
Folk bruger ofte ordet “synd” om en forkert handling nogen begår. Men Bibelen bruger det også til at beskrive en tilstand som alle mennesker – både gode og onde – har arvet.
“Jeg blev født skyldig, allerede da min mor undfangede mig, var jeg syndig.” – SALME 51:5.
Synden har haft en ødelæggende virkning på mennesker.
Den har ikke kun ødelagt vores forhold til Skaberen, den har også bragt os i disharmoni med resten af Guds skaberværk. Det har ført til enorme lidelser, både for de enkelte individer og for menneskeheden som et hele.
“Selvom jeg gerne vil gøre det rigtige, er jeg mere tilbøjelig til at gøre det forkerte.” – ROMERNE 7:21.
“Vi ved jo at alle skabninger indtil nu har sukket og stønnet sammen under svære lidelser.” – ROMERNE 8:22.
-
-
4. Var det meningen at vi skulle lide?Vågn op! – 2020 | Nr. 2
-
-
4. Var det meningen at vi skulle lide?
Hvorfor det er vigtigt at få svar
Svaret på det spørgsmål påvirker hele vores livssyn.
Tænk over dette
Virker det logisk at den Gud der har skabt så smuk en verden, ville dømme os til et liv fyldt med lidelser?
Mennesker der ikke er religiøse, betragter ondskab og lidelse som en grund til at sætte spørgsmålstegn ved Guds person – eller endda hans eksistens. De mener at lidelserne beviser at Gud enten (1) ikke har magt til at gøre noget, (2) er ligeglad eller (3) slet ikke eksisterer.
Men er det virkelig de eneste mulige forklaringer?
LÆR MERE
Se filmen Hvordan kan vi være sikre på at Bibelen er sand? på jw.org.
Hvad Bibelen siger
Gud skabte os ikke for at vi skulle lide.
Han ønsker at vi skal glæde os over livet.
‘Der er ikke noget bedre for mennesker end at være glade og gøre noget godt i deres liv, og enhver skal spise og drikke og glæde sig over alt sit hårde arbejde. Det er en gave fra Gud.’ – PRÆDIKEREN 3:12, 13.
Gud gav de to første mennesker den perfekte begyndelse.
Det var ikke hans hensigt at de – eller deres efterkommere – skulle lide.
“Gud velsignede dem og sagde: ‘Få børn og bliv mange, fyld jorden og tag herredømmet over den.’” – 1. MOSEBOG 1:28.
De to første mennesker valgte at gøre sig uafhængige af Gud.
Det førte til store lidelser for dem selv og alle deres efterkommere.
“Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og gennem synden kom døden. Døden blev givet videre til alle mennesker fordi de alle syndede.” – ROMERNE 5:12.a
Vi er ikke skabt til at klare os uafhængigt af Guds ledelse.
Vi er lige så lidt skabt til at leve vores liv uafhængigt af Gud som vi er skabt til at leve under vand.
“På sin vandring har mennesket ikke ret til selv at styre sine skridt.” – JEREMIAS 10:23.
Gud ønsker ikke at vi skal lide.
Han ønsker at vi skal leve på en måde som gør at vi så vidt muligt undgår problemer.
“Hvis bare du ville lytte til mine bud! Så ville din fred blive som en flod.” – ESAJAS 48:18.
a I Bibelen henviser ordet “synd” ikke kun til forkerte handlinger men også til en tilstand alle mennesker har arvet.
-
-
5. Vil lidelserne nogensinde høre op?Vågn op! – 2020 | Nr. 2
-
-
5. Vil lidelserne nogensinde høre op?
Hvorfor det er vigtigt at få svar
Hvis der er gode grunde til at tro at lidelserne vil få en ende, kan sådan et håb give os et mere positivt livssyn og endda ændre vores syn på Gud.
Tænk over dette
Mange mennesker vil gerne fjerne lidelserne men er ikke i stand til at gøre ret meget ved dem. Det understreges af følgende punkter:
Der er sket store lægevidenskabelige fremskridt, men ...
Hjertesygdomme er stadig den hyppigste dødsårsag.
Kræft slår millioner af mennesker ihjel hvert år.
“Verden konfronteres fortsat med truslen fra modstandsdygtige infektionssygdomme, både nye og tilbagevendende,” skriver David Bloom i tidsskriftet Frontiers in Immunology.
Velstanden i mange lande stiger, men ...
Millioner af børn dør hvert år, og de fleste af dem er børn i fattige områder.
Milliarder af mennesker har ikke adgang til ordentlige sanitære forhold.
Hundredvis af millioner har ikke adgang til rent vand.
Der er blevet mere fokus på menneskerettigheder, men ...
Menneskehandel er fortsat et stort problem mange steder, og lande der ikke har retsforfulgt nogen i den slags sager, er “blinde for problemet eller har ikke ressourcerne til at gøre noget ved det”, siger en rapport fra FN.
LÆR MERE
Se filmen Hvad er Guds rige? på jw.org.
Hvad Bibelen siger
Gud har omsorg for os.
Han er ikke ligeglad med vores sorg og smerte.
“[Gud] har ikke lukket øjnene for den undertryktes lidelser eller i afsky vendt ryggen til, og han har ikke skjult sit ansigt for ham. Når den undertrykte råbte til Gud om hjælp, hørte han det.” – SALME 22:24.
“Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.” – 1. PETER 5:7.
Lidelserne vil ikke fortsætte for evigt.
Bibelen fortæller at Guds hensigt med mennesker vil blive gennemført.
“Gud ... vil tørre alle tårer væk fra deres øjne, og døden vil ikke findes mere. Sorg, skrig og smerte vil heller ikke findes mere. Det som var før, er forsvundet.” – ÅBENBARINGEN 21:3, 4.
Gud vil fjerne årsagerne til lidelser.
Det vil han gøre ved hjælp af sit rige, der i Bibelen beskrives som en virkelig regering.
“Himlens Gud [vil] oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og dette rige vil ikke blive overdraget til noget andet folk. ... Dét alene vil bestå for evigt.” – DANIEL 2:44.
-