-
Forsvar for trosfriheden blandt indfødte befolkningerHvad dine bidrag bliver brugt til
-
-
Hjælp til at komme hjem
I Mexico havde vores brødre og søstre i huichol-samfundet, der hører til i en lille bjergby i staten Jalisco, nægtet at deltage i nogle bestemte religiøse traditioner der stred imod deres samvittighed.b Men det gjorde nogle folk i lokalsamfundet meget vrede. Den 4. december 2017 blev en gruppe af Jehovas Vidner og andre som fulgtes med dem, overfaldet af en flok aggressive mennesker. Hoben tvang dem ud af landsbyen, ødelagde deres hjem og ejendele og sagde at hvis de prøvede at vende tilbage, ville de blive slået ihjel.
Trosfæller i andre landsbyer tog sig af vores brødre og søstre og gav dem det de havde brug for her og nu. Men kunne man på nogen måde hjælpe dem til at komme tilbage til deres egne hjem? “Vi havde ikke råd til at betale en advokat,” fortæller en bror som hedder Agustín, “så vi anede ikke hvor vi kunne få juridisk hjælp.”
Det var jo vores venners trosfrihed der var under angreb, så Afdelingskontoret i Centralamerika tog straks affære. Først bad man de lokale myndighedspersoner om at efterforske de forbrydelser der var sket. Derefter fik afdelingskontoret tilladelse fra Det Styrende Råds Koordinationsudvalg til at gå videre i samarbejde med Hovedkontorets juridiske afdeling, og man lagde nu sag an på huichol-vennernes vegne. Sagen blev ført helt op til Mexicos højeste domstol.
Et internationalt team af advokater gjorde klart rede for vores sag. De pegede på at ligesom andre må respektere den kultur der findes i et lokalsamfund, sådan må dette lokalsamfund også respektere og beskytte de friheder som alle dets egne medlemmer har. Menneskerettighederne har ingen grænser.
Den 8. juli 2020 afsagde Mexicos Højesteret en enstemmig kendelse til fordel for Jehovas Vidner. Domstolen afgjorde at alle de der var blevet fordrevet, skulle have lov til at vende tilbage til deres landsby. Agustín, som blev citeret før, sætter ord på den taknemmelighed han selv og andre føler: “Vi er så glade og taknemmelige for det vores brødre har gjort for os. Hvis de ikke havde hjulpet os, kunne vi ikke have gjort noget som helst.”
-
-
Forsvar for trosfriheden blandt indfødte befolkningerHvad dine bidrag bliver brugt til
-
-
Til retssagen i Mexico brugte vores advokater og andre brødre over 380 timer på at udarbejde de nødvendige dokumenter og 240 timer på at oversætte dem.
-