-
USA’s Bill of Rights og den personlige frihedVågn op! – 1991 | 8. december
-
-
Men i 1940 blev der afsagt en kendelse i den landskendte sag Minersville School District mod Gobitisb som gik imod Jehovas Vidner i spørgsmålet om flaghilsen. Retten fastholdt obligatoriske flaghilsenceremonier. Dommer Frankfurter gav udtryk for den opfattelse de fleste havde og sagde at dommere skulle rette sig efter de afgørelser som folkevalgte repræsentanter havde truffet, også selv om ’frihed, tolerance og sund fornuft’ talte til fordel for Gobitas-familien. Med andre ord skulle politikere altså kunne vedtage love som indskrænker religionsfriheden. Men det er netop hvad Bill of Rights forbyder!
Over 170 aviser fordømte kendelsen, mens kun nogle ganske få bifaldt den. Jurister overalt var imod kendelsen.
-
-
Elever fejrer en historisk dagVågn op! – 1991 | 8. december
-
-
To 14-årige piger fra Pennsylvanien, Nicole DiSalvo og Gwen Naglak, der ikke er Jehovas vidner, havde valgt at behandle to retssager fra 40’erne angående flaghilsen og Jehovas vidner. Under forberedelsen havde de talt med de implicerede i sagerne Minersville School District mod Gobitisa og West Virginia Board of Education mod Barnette,* og havde besøgt Jehovas Vidners hovedkontor for at stifte nærmere bekendtskab med deres tro.
En mundtlig fremstilling
Nicole kaldte sin mundtlige fremstilling „Modet til at blive siddende“. Hun tegnede et portræt af Lillian Gobitas og skildrede levende hvilket mod det må have krævet af Lillian at nægte at hilse flaget på trods af skolekammeraternes hån. Hun beskrev Lillians glæde ved hver vunden sejr i retssagen som endte i højesteret i 1940. Nicole tog en sort kappe på for at skildre en højesteretsdommer og berettede om domstolens vurdering af frøken Gobitas. Nicole fortalte at selv om Lillian tabte sagen var hun overbevist om at hendes personlige beslutning var rigtig.
En skriftlig fremstilling
I sin rapport „Én nation under Gud“ analyserede Gwen Naglak verdenssituationen i 1935 og fortalte hvordan Jehovas vidner nægtede at hilse flaget. Læseren mærker følgen heraf, idet først William, 10, og siden Lillian, 12, bortvistes fra skolen.
I de retssager der fulgte efter deres bortvisning i Pennsylvanien dømte alle dommere i Gobitas-familiens favør. Men skolekommissionen appellerede sagen til højesteret. Og den 3. juni 1940 afsagde retten en dom der gik imod Gobitas. Som følge heraf blev Jehovas vidner dænget til med skældsord i tusindvis.
-