Endelig, den 3. maj 1943, omstødte højesteret sin dom i sagen Jones mod Opelika. Det skete i forbindelse med den skelsættende sag Murdock mod Commonwealth of Pennsylvania.a Højesteret erklærede at ethvert krav om vandrebrev som betingelse for at man kunne udøve sin trosfrihed ved at uddele religiøse skrifter, var i strid med forfatningen. Denne dom betød at døren for alvor blev slået op for Jehovas vidner i De Forenede Stater, og siden har man i hundreder af sager kunnet henvise til den som præcedens.

[Ramme på side 688]

’En ældgammel missionsform’

I 1943 erklærede De Forenede Staters højesteret i sagen „Murdock“ mod „Pennsylvania“ blandt andet:

„Som missionsform er den personlige uddeling af religiøse skrifter ældgammel — lige så gammel som trykkemaskinen. Den har i årenes løb udgjort en stærk drivkraft for mange forskellige religiøse bevægelser. Denne form for evangelisering bruges i dag i stort omfang af religiøse sekter, hvis kolportører bringer evangeliet ud til tusinder og atter tusinder af hjem for ved personlige besøg at vinde tilslutning til deres tro. Det drejer sig ikke blot om forkyndelse, ej heller blot om uddeling af religiøse skrifter. Det er begge dele i forening. Dette er lige så evangelisk i sit formål som et vækkelsesmøde. En sådan religiøs aktivitet har en lige så høj status under Den Første Tillægsartikel som tilbedelse i en kirkebygning og forkyndelse fra en prædikestol. Den har samme krav på beskyttelse som de mere ortodokse og udbredte former for trosudøvelse. Den har også samme krav som de andre på at kunne nyde godt af tale- og trykkefriheden.“