I mange år omtalte Jehovas vidner deres spredning af publikationer som „salg“. Denne benævnelse skabte dog en del forvirring, så fra 1929 gik de lidt efter lidt bort fra den. Benævnelsen var desuden misvisende, for deres arbejde var ikke kommercielt. Det var ikke deres mål at tjene penge. Det eneste de ønskede, var at forkynde den gode nyhed om Guds rige. På grund af dette afsagde De Forenede Staters højesteret i 1943 den kendelse at Jehovas vidner ikke behøvede at løse vandrebrev før de afsatte deres publikationer. Det ræsonnement som De Forenede Staters højesteret fulgte i denne afgørelse blev billiget af canadiske dommere, der senere henviste til det.b