-
Kan vi vinde kampen mod kræften?Vågn op! – 1986 | 8. oktober
-
-
Operation: Kirurgisk fjernelse af svulsten og muligvis omgivende væv.
-
-
Kan vi vinde kampen mod kræften?Vågn op! – 1986 | 8. oktober
-
-
Før i tiden var operation for brystkræft næsten altid ensbetydende med total fjernelse af brystet, det omgivende muskelvæv og lymfeknuderne. Er dette stadig tilfældet? Dr. Bernard Fisher, som er specialist i brystkræft, erklærer at dette radikale indgreb som regel ikke har været nødvendigt, og at „simpel mastektomi, det vil sige fjernelse af alt brystvæv, heller ikke ser ud til at have givet bedre udsigt til overlevelse end blot og bar fjernelse af svulsten, med eller uden strålebehandling“.
-
-
„Jeg vandt over kræften“Vågn op! – 1986 | 8. oktober
-
-
„Jeg vandt over kræften“
ROSE MARIE bor i Texas og er en meget glad og udadvendt kvinde i 60erne. Første gang hun opdagede en knude var i 1964, omtrent samtidig med at overgangsalderen begyndte. Hun fortæller her sin opmuntrende beretning:
„Da jeg første gang opdagede en knude i brystet var jeg bekymret over hvad det kunne være. Min mand kørte mig derfor hen til undersøgelse på hospitalet. Ængstelig sad jeg og ventede på resultatet. Jeg husker at jeg følte det som om jeg havde fået et spark i maven da jeg fik at vide at jeg måske havde brystkræft. En tid med ubeslutsomhed fulgte — hvad skulle vi gøre? Nogle læger tilrådede en operation, mens andre anbefalede alternative behandlingsformer. Hvad skulle vi beslutte os til?
Min mand drøftede sagen med en ven der var læge. Han sagde at de fleste brystknuder var godartede, men at knuden også kunne være ondartet. Vi måtte derfor vælge om vi ville løbe risikoen og udsætte operationen eller med det samme få den ubehagelige knude fjernet. Vi besluttede i fællesskab at jeg skulle lade mig operere. Knuden blev fjernet og erklæret ikke-ondartet. Jeg drog et lettelsens suk.
I 1965 opdagede jeg en ny knude i samme bryst. Det var et tilbageslag, men ikke et nederlag. Jeg blev opereret endnu en gang, og også denne knude var godartet. Billedlig talt holdt jeg vejret af spænding mens alt gik godt i to år. I 1967 viste der sig så en tredje knude i samme bryst. Lægerne beordrede en omhyggelig biopsi (vævsprøve) og fandt svulsten ondartet. Brystet skulle fjernes. En måned senere fik jeg derfor foretaget en „simpel“ mastektomi (operativ fjernelse af brystet).
Otte år gik uden at noget viste sig. Jeg begyndte at føle at jeg havde vundet over kræften. Men i 1975 opdagede jeg en knude i det andet bryst. Lægerne valgte, i betragtning af det hidtidige sygdomsforløb, at fjerne også dette bryst. For at sikre sig at kræften ikke bredte sig ordinerede de også en serie strålebehandlinger. Jeg må tilstå at behandlingen skræmte mig. Hvorfor?
Hver gang måtte jeg sidde og vente sammen med andre der også fik strålebehandlinger. De var blevet farvet røde de steder i ansigtet og på kroppen der skulle bestråles. Det var et foruroligende syn. Så måtte jeg ganske alene begive mig ind i strålingsrummet. Det var uhyggeligt at vide at der var en usynlig kraft som ødelagde mit væv, det syge og det raske på én gang. Jeg fik 30 strålebehandlinger i løbet af cirka 15 uger, og siden har jeg kun haft brug for to mindre kirurgiske indgreb for godartede knuder på ryggen og i hovedet.
-