Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Er værdierne i forfald?
    Vågn op! – 2003 | 8. juni
    • Andre værdier i forfald

      Det er også gået ned ad bakke med andre traditionelle værdier. The World Values Survey rapporterer om en „aftagende respekt for myndighed“ i de industrialiserede lande.

      Noget andet man før i tiden satte højt, var en god arbejdsmoral. Men også på det område er der sket et skred. En sammenslutning der varetager små erhvervsdrivendes interesser i USA, har foretaget et rundspørge der omfattede en halv million arbejdsgivere. „Enogtredive procent af de adspurgte sagde at det var svært at få stillinger besat, og 21 procent sagde at kvaliteten af arbejdskraften generelt var dårlig.“ Én arbejdsgiver siger: „Det er sværere og sværere at finde folk som møder på arbejde mere end en enkelt gang, kommer til tiden og er ædru.“

      Økonomiske kræfter forstærker denne nedadgående tendens. Under en økonomisk afmatning sker det at virksomheder fyrer medarbejdere eller skærer ned på visse goder. Tidsskriftet Ethics & Behavior siger: „Ansatte som oplever en sådan ansvarsflugt og mangel på loyalitet, begynder at udvise den samme negative adfærd over for deres arbejdsgivere. Den ansattes lyst til at arbejde flittigt er væk, for i morgen står han måske uden job.“

      Også hvad høflighed og gode manerer angår, er der sket et skred. En undersøgelse i Australien konkluderer: „Over 87 procent af de ansatte føler at dårlige manerer på kontoret påvirker arbejdsmoralen.“ Ifølge et amerikansk rundspørge blandt forretningsfolk „havde firs procent af de adspurgte bemærket at en uforskammet adfærd var blevet mere og mere almindelig inden for handelsverdenen“. Og CNN oplyser: „Dårlig kundeservice er blevet et udbredt problem. Næsten halvdelen af deltagerne i et rundspørge sagde at de i det forløbne år havde været udsat for så dårlig en betjening at de var gået ud af en forretning i vrede. Halvdelen af de adspurgte sagde at de ofte oplevede at folk talte i mobiltelefon på en støjende eller generende måde. Og seks ud af ti bilister sagde at de jævnlig så andre køre aggressivt eller hensynsløst.“

      Hvor højt sættes menneskeliv?

      Nogle siger at de går ind for visse værdier, men deres ord kommer ikke nødvendigvis til udtryk i handling. Et eksempel: I en undersøgelse som Institute for Global Ethics foretog i 40 lande, anså 40 procent af de adspurgte „respekt for menneskeliv“ for at være en af de fem vigtigste værdier.a

  • Er værdierne i forfald?
    Vågn op! – 2003 | 8. juni
    • Da svarpersonerne i gallupundersøgelsen blev spurgt: „Hvad har mindst betydning i dit liv?“ valgte de fleste svaret „at være tro mod min religion“ som en af de to mindst betydningsfulde ting. Det er derfor ikke så overraskende at stadig færre går i kirke. Professor Inglehart mener at velstanden i de vestlige lande har „resulteret i en hidtil ukendt følelse af tryghed“ som har „fjernet behovet for den tryghed religionen plejede at give“.

      Det er ikke kun de etablerede religioner folk er ved at miste tilliden til, men også Bibelen. I en international undersøgelse blev deltagerne spurgt om hvem eller hvad de satte deres lid til i moralske spørgsmål. Flertallet sagde at de stolede mest på deres egen personlige vurdering. „Guds ord kom langt nede på listen,“ siger undersøgelsesrapporten.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del