James og Dawne Hockett er missionærer i Swazilands hovedstad, Mbabane. De udgik fra Gileadskolen i henholdsvis 1971 og 1970. James nævner følgende eksempel på hvordan missionærer må tilpasse sig forskellige skikke: „Vi arbejdede i et isoleret distrikt, og en høvding ville gerne have mig til at holde et offentligt foredrag. Han kaldte så folkene sammen. Vi sad i et område hvor der var noget byggeri i gang, og hist og her lå der nogle cementblokke. Da jorden var fugtig, fandt jeg en cementblok at sidde på, og Dawne satte sig ved siden af mig på blokken. En af swazisøstrene kom hen til Dawne og bad hende om at komme og sidde ved siden af hende. Dawne sagde at hun sad godt nok, men søsteren insisterede på at hun skulle følge med. Bagefter fik vi at vide at kvinderne aldrig må sidde højere oppe end mændene, og nogle af mændene sad på jorden. Sådan er skikken i landområderne.“

James og Dawne besøgte en skole for at tale med en lærerinde der tidligere havde vist interesse. Hun sendte en dreng ud for at sige til dem at tidspunktet ikke var belejligt. De besluttede sig for at tale med drengen, som hed Patrick, og spørge ham om han vidste hvorfor de var kommet. Efter samtalen gav de ham bogen Unge spørger — Svar der duer og påbegyndte et bibelstudium med ham. Patrick var forældreløs og boede i et værelse i tilknytning til sin farbrors hus. Han måtte klare sig selv, lave sin egen mad og arbejde halvdags for at betale for sin skolegang. Han gjorde gode fremskridt, blev døbt og tjener nu som ældste i menigheden.

James og Dawne Hockett