Kongen var meget begejstret!

DET var tilbage i august 1936. Stedet var den kongelige kraal, eller landsby, i Swaziland. Robert og George Nisbet havde fra en højttalerbil netop afspillet musik og derefter nogle foredrag af broder J.F. Rutherford. Kong Sobhuza II var meget begejstret. „Vi kom i en lidt pinlig situation,“ forklarede George, „for han ville gerne købe grammofonen, pladerne og den store højttaler!“

Robert sagde undskyldende at tingene ikke var til salg. Hvorfor ikke? Fordi udstyret tilhørte en anden. Kongen bad om at få at vide hvem det var.

Robert svarede: „Det tilhører alt sammen en anden konge.“ Så spurgte Sobhuza hvem denne konge var. „Det er Jesus Kristus, kongen i Guds rige,“ sagde Robert.

„Oh, han er en stor konge,“ sagde Sobhuza anerkendende og med dyb respekt i stemmen. „Jeg ønsker ikke at tage noget der tilhører ham.“

’Jeg var ret imponeret over Overhøvdingen, kong Sobhuza,’ skrev Robert. ’Han talte flydende engelsk uden at vigte sig af det og var åben og meget nem at tale med. I tre kvarter sad jeg sammen med ham på hans kontor, mens George afspillede musik udenfor.’

Robert fortsatte: ’Senere samme dag besøgte vi Swazi National School, hvor vi havde en meget spændende oplevelse. Vi forkyndte for forstanderen, og han lyttede med stor interesse. Da vi nævnte at vi havde en grammofon og gerne ville afspille vores plader for hele skolen, blev han henrykt og kaldte næsten hundrede elever sammen og lod dem sidde på græsset og lytte. Vi fik at vide at drengene på skolen blev undervist i landbrug, havebrug, tømrerarbejde, byggeri, engelsk og matematik; pigerne blev undervist i sygepleje, husholdning og andre nyttige færdigheder.’ Skolen var grundlagt af Overhøvdingens bedstemor.a