Bladets ansvarlige direktør, hr. Toedtli, anlagde sag mod Martin C. Harbeck og Franz Zürcher som Selskabets repræsentanter og anklagede dem for „religionskrænkelse“. Retten skulle også afgøre hvorvidt Selskabets publikationer var „smudslitteratur“ eller ej.

Efter et fem timer langt retsmøde kom retspræsidenten, hr. Lehmann, til den konklusion at Vagttårnsselskabets repræsentanter, Martin C. Harbeck og Franz Zürcher, ikke kunne dømmes for overtrædelse af loven om „smudslitteratur“, og at de heller ikke havde krænket nogen religion i de publikationer der kom fra Selskabets trykkeri i Bern. De anklagede blev frikendt, og sagsøgeren blev dømt til at betale hver af de sagsøgte 150 Sfr. som et bidrag til dækning af deres advokatudgifter.

Dommen blev appelleret

Den katolske presse overalt i landet opløftede et ramaskrig imod retten og kaldte dommen for „en utrolig fejltagelse“. Toedtli appellerede dommen, og sagen blev derefter behandlet ved landsretten i Bern den 28. maj 1937. Underrettens dom blev omstødt, og det blev nu pålagt Selskabets repræsentanter at betale en bøde på 100 Sfr. for „religionskrænkelse“. Men retten stadfæstede at der ikke forelå nogen overtrædelse af loven om „smudslitteratur“.