Han foreslog derfor Adolf Weber at han skulle gå „ind i Herrens vingård“ i Schweiz. Broder Weber var schweizer og havde lært sandheden at kende i De forenede Stater, hvor han havde haft et deltidsarbejde som gartner for broder Russell. Broder Weber tog imod opgaven uden tøven. Han var veludrustet til den, idet han talte tre af hovedsprogene i Schweiz. I januar år 1900 slog han sig ned i Les Convers i Jurabjergene, hvor han var født.

Broder Weber tjente til livets ophold som gartner og forstmand, men hans største interesse var at så sandhedens sæd. Han begyndte med de folk han arbejdede sammen med, og udvidede sit distrikt ved at gå til andre landsbyer og byer og ved at tale med mennesker overalt hvor han traf på dem. Om vinteren begav han sig sædvanligvis til fods ind i Frankrig og så langt mod syd som til Italien for at forkynde. Om foråret vendte han så tilbage til Les Convers. Foruden de allernødvendigste personlige ejendele havde han stoppet sin rygsæk med så mange bøger og brochurer som han overhovedet kunne bære.

En dag da han krydsede Hagneckkanalen i kanton Bern traf han på broen en mand som han forkyndte for. Da han stillede sin rygsæk fra sig, gled en bog imidlertid ud af den og faldt ned i det lave vand ved kanten af slusen, lige foran risten. Da slusevogteren senere kom for at rense risten fandt han bogen, tørrede den og begyndte at læse den. Det var broder Russells første bind af Studier i Skriften. Slusevogteren og hans kone undrede sig i høj grad over det de læste, og de blev overbevist om at de havde fundet sandheden.

Annoncer vakte interesse

Broder Weber lod det ikke skorte på initiativ for at få noget i gang. Foruden at han forkyndte indrykkede han annoncer i forskellige aviser for Studier i Skriften, skønt den slags reklame for det meste var temmelig dyr. Han sørgede også for at nogle bogsælgere fik Studier i Skriften med i deres kollektion. Inden længe skrev folk fra forskellige dele af landet efter bøgerne. De der boede på samme egn blev sat i forbindelse med hinanden og opfordret til at komme sammen til studiemøder. Dengang var det knapt med underholdning, og venner og bekendte kom villigt til sådanne møder når de blev indbudt. De fandt som regel selv ud af hvem der skulle lede studiet, og ofte skiftedes man til det.

Traktater spillede en stor rolle i begyndelsen. De få indviede brødre samlede sig mod nok til at uddele dem foran kirker, eller de sendte dem med posten i tusindvis til husstande i den tysktalende del af Schweiz. Brødrene i De forenede Stater hjalp også med at få arbejdet i gang ved at sende numre af Zion’s Watch Tower til venner og slægtninge i Schweiz. Nogle af disse kom senere i sandheden. — Præd. 11:1.

Præsidenten ved døren

Blandt de første der kom i sandheden gennem broder Weber var Anna Bachmann i Basel. Skønt hun var kommet regelmæssigt i den evangeliskreformerte kirke blev hendes interesse for at studere Bibelen vakt da broder Weber fortalte hende om Bibelens grundsandheder og Guds hensigt med menneskene. Hun modtog Guds Verdensplan og studerede den helt alene, da der ikke fandtes nogen i hendes nærhed som kunne hjælpe hende. Et år senere kom broder Weber igen, besvarede hendes spørgsmål på sin rolige måde og opmuntrede hende til at studere videre i Guds ord.

Så i maj 1903 stod der til hendes overraskelse to besøgende ved hendes dør. Den ene var en bibelstudent fra det nærliggende Mülhausen (byen var dengang tysk, men er nu fransk), og den anden var selve Watch Tower Societys præsident, broder Russell. Den efterfølgende samtale, hvorved bibelstudenten virkede som tolk, var meget opbyggende og hjalp Anna Bachmann til at gøre fremskridt. Med tiden blev hun en hengiven Jehovas tjener, og både hendes mand og senere hendes søn Fritz kom med i sandheden. Flere andre viste også interesse, og i 1909 blev der derfor oprettet en studiegruppe i Basel. Fritz Bachmann, der nu er i en fremskreden alder, er stadig medlem af en af menighederne i Basel.

Behov for franske publikationer

I De forenede Stater havde man trykt Zion’s Watch Tower på tysk siden 1897. Da det også begyndte at udkomme på fransk i 1903 glædede det broder Weber, men han var af den mening at der også var et meget stort behov for Studier i Skriften på fransk til at fremme forståelsen af Bibelen. Derfor oversatte han selv bøgerne. Senere fulgte andre publikationer, og Selskabet oprettede et lille kontor med et boglager i Yverdon i 1903.

Det var ikke så mange der tjente Jehova dengang. Møder, selv stævner, blev afholdt i private hjem. Men fremtiden tegnede lyst og brødrene var nidkære. Adolf Weber blev udnævnt til leder af arbejdet i den fransktalende del af landet.

[Illustration på side 119]

Adolf Weber, som bragte Rigets budskab med sig hjem til sit fødeland i år 1900