Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Schweiz og Liechtenstein
    Jehovas Vidners Årbog 1987
    • Skabelsens fotodrama

      Skabelsens Fotodrama var en stor succes. Den første forevisning fandt sted i Bern nogle uger efter udstedelsen af en ordre til almindelig mobilisering af den schweiziske hær ved den første verdenskrigs udbrud. Til trods herfor blev det i løbet af to uger set af over 12.000 mennesker. Derefter blev det vist for store skarer taknemmelige mennesker i byer og landsbyer.

      Blandt de 3000 som indleverede deres navn og adresse med anmodning om nærmere oplysninger var Heinrich Heuberger, der så fotodramaet i landsbyen Safenwil. Programmet strakte sig over fire aftener, og han passede på ikke at gå glip af en eneste af dem. Han siger: „Jeg var ovenud begejstret. Jeg ville vide mere, så jeg udfyldte et kort til formålet og afsendte det samme aften. Ikke længe efter fik jeg tilsendt en af bibelstudenternes traktater. Nogen tid senere tog jeg imod en indbydelse til at overvære et offentligt foredrag, og dér erhvervede jeg mig det første bind af Studier i Skriften.“ Hans arbejdsgiver, der var svoger til en protestantisk præst, lod ham tydeligt forstå at han ikke brød sig om bogen. Men Heinrich var meget interesseret, og han tilbragte sine fritimer i skoven, hvor han kunne læse bogen uforstyrret.

      I 1915 skulle fotodramaet vises i den lille by Brugg på den lokale kro „Zum Rothen Haus“. Salen var fyldt til sidste plads længe før det bekendtgjorte tidspunkt, og politiet lukkede derfor dørene og afviste dem der kom derefter. Men nogle få uforfærdede unge mennesker der var besluttede på ikke at gå glip af forevisningen, rejste en stige på den anden side af bygningen og kom ind gennem de åbne vinduer på første sal.

      Udviklingen i den fransktalende del af landet

      I årene før 1914 var der god fremgang i den tysktalende del af Schweiz, mens arbejdet i den fransktalende del ikke udviklede sig efter forventningerne. Man gjorde derfor noget særligt ud af dette område ved at holde offentlige foredrag og forevise Skabelsens Fotodrama. Alt dette bar gode frugter.

      I 1912 blev boglageret i Yverdon overført til Genève, hvor det blev gjort til et afdelingskontor. Derfra førtes tilsyn med arbejdet ikke alene i den fransktalende del af Schweiz, men overalt hvor der blev talt fransk i Europa. Kontoret flyttede senere til et nyt sted, men i samme gade. Afdelingskontoret tog sig nu af 23 menigheder, og mindehøjtidsrapporten for 1916 viste et samlet antal tilstedeværende på 256 for den fransktalende del af Schweiz og 108 for Frankrig. I 1917 blev fotodramaet vist for et publikum på i alt 56.550.

  • Schweiz og Liechtenstein
    Jehovas Vidners Årbog 1987
    • Det blev nødvendigt at gå rettens vej, og Freytag tabte alle tre retssager og måtte til sidst give møbler, bøger og blade samt Skabelsens Fotodrama tilbage til Selskabet, ligesom han blev tvunget til at aflægge regnskab over de midler der var blevet ham betroet.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del