Calvinismens opståen

34. (a) Hvem var Johannes Calvin? (b) Hvilken betydningsfuld bog skrev han?

³⁴ Reformationen i Schweiz fortsatte under ledelse af en franskmand ved navn Jean Cauvin eller Johannes Calvin (1509-64), som stiftede bekendtskab med den protestantiske lære i sin studentertid i Frankrig. I 1534 forlod han Paris på grund af religionsforfølgelsen og slog sig ned i Basel i Schweiz. Til forsvar for protestantismen udgav han værket Christianae Religionis Institutio (Indføring i den kristne religion), hvori han sammenfattede de tanker der var blevet fremsat af de tidlige kirkefædre og de middelalderlige teologer, samt af Luther og Zwingli. Dette værk blev det læremæssige grundlag for alle de reformerte kirker der siden blev grundlagt i Europa og Amerika.

35. (a) Hvordan forklarede Calvin sin forudbestemmelseslære? (b) Hvordan gik strengheden i dette dogme igen i andre dele af Calvins lære?

³⁵ I Institutio fremstillede Calvin sin teologi. For ham var Gud den absolutte suveræn hvis vilje bestemte og styrede alt. I modsætning hertil var det faldne menneske syndigt og fuldstændig uværdigt. Frelsen afhang derfor ikke af menneskets gode gerninger, men af Gud — hvilket affødte Calvins forudbestemmelseslære. Han skrev herom:

Denne strenghed gik igen i andre dele af Calvins lære. Han insisterede på at de kristne skulle leve et helligt og dydigt liv og ikke blot afholde sig fra synd men også fra fornøjelser og pjank. Desuden hævdede han at kirken, som består af de udvalgte, må befries for alle borgerlige restriktioner og at et virkelig gudfrygtigt samfund kun kan indføres gennem kirken.

36. (a) Hvad forsøgte Calvin og Farel at gøre i Genève? (b) Hvilke strenge bestemmelser blev indført? (c) Hvordan behandlede Calvin dem der havde en anden teologisk opfattelse end han selv, og hvordan forsøgte han at retfærdiggøre sine handlinger?

³⁶ Kort efter at Calvin havde udgivet sit hovedværk overtalte en anden reformator fra Frankrig, Guillaume Farel, ham til at bosætte sig i Genève. De arbejdede sammen på at føre calvinismen ud i praksis. Deres mål var at gøre Genève til en Guds by, et gudstyret teokrati hvori kirkens og statens funktioner var forenede. De indførte strenge forskrifter med straffebestemmelser for alt lige fra religiøs undervisning og kirkelige handlinger til offentlig moral og endda sådanne ting som sanitet og brandforebyggelse. Et historisk dokument fortæller at „en frisør, for eksempel, for at sætte en bruds hår på en måde der blev regnet for upassende, blev fængslet i to dage, og moderen og to veninder der havde hjulpet til, fik samme straf. Dans og kortspil blev også straffet af bystyret“. De der havde en anden teologisk opfattelse end Calvin, fik en hård behandling. Det mest berygtede eksempel er henrettelsen af spanieren Miguel Serveto eller Michel Servet. — Se side 322.

37. Hvordan nåede Calvins indflydelse langt uden for Schweiz’ grænser?

³⁷ Calvin fortsatte sin reformvirksomhed i Genève til sin død i 1564, og den reformerte kirke blev solidt grundfæstet.

For sine frimodige udtalelser blev han dømt til døden af den katolske kirke. Men det var calvinisterne der pågreb ham og lod ham domfælde og brænde levende over en sagte ild. Calvin retfærdiggjorde sin handling med disse ord: „Når papisterne er så hårde og voldsomme i forsvar for deres overtro, at de i grumt raseri vil udgyde uskyldigt blod, skammer kristne øvrighedsmænd sig da ikke over at vise sig mindre ivrige i forsvar for den sande lære?“ Calvins religiøse fanatisme og personlige had slørede hans dømmekraft og bevirkede at de kristne principper blev trådt under fode. — Jævnfør Mattæus 5:44.

[Illustrationer]

Johannes Calvin (til venstre) lod Michel Servet brænde levende som kætter