Præsidenten ved døren

Blandt de første der kom i sandheden gennem broder Weber var Anna Bachmann i Basel. Skønt hun var kommet regelmæssigt i den evangeliskreformerte kirke blev hendes interesse for at studere Bibelen vakt da broder Weber fortalte hende om Bibelens grundsandheder og Guds hensigt med menneskene. Hun modtog Guds Verdensplan og studerede den helt alene, da der ikke fandtes nogen i hendes nærhed som kunne hjælpe hende. Et år senere kom broder Weber igen, besvarede hendes spørgsmål på sin rolige måde og opmuntrede hende til at studere videre i Guds ord.

Så i maj 1903 stod der til hendes overraskelse to besøgende ved hendes dør. Den ene var en bibelstudent fra det nærliggende Mülhausen (byen var dengang tysk, men er nu fransk), og den anden var selve Watch Tower Societys præsident, broder Russell. Den efterfølgende samtale, hvorved bibelstudenten virkede som tolk, var meget opbyggende og hjalp Anna Bachmann til at gøre fremskridt.

Broder Russells opbyggende besøg

Stævner spillede en vigtig rolle fra begyndelsen. Et sådant blev afholdt i Zürich i 1910 med cirka 100 stævnedeltagere. Fra år til år tog antallet af tilstedeværende til, og broder Russell fandtes ofte blandt dem.

Når man ser tilbage på den tid kan man ikke andet end undres over hans foretagsomhed. Rejselivet i begyndelsen af dette århundrede var ikke så komfortabelt som det er i dag, og det tog meget længere tid, og alligevel påtog broder Russell sig næsten hvert år at krydse Atlanten for at styrke brødrene i Europa og give arbejdet endnu et skub fremad. Hans rejseplan var overvældende!

I 1912 kom han til Genève, Basel, Zürich og St. Gallen. Hans offentlige foredrag, „Hinsides Graven“, blev annonceret ved hjælp af store plakater der viste en finger som pegede på en procession af gejstlige og bar teksten: „Ve eder, . . . thi I har taget Kundskabens Nøgle.“ (Luk. 11:52, oversættelsen af 1907) Emnet åbnede mange menneskers øjne og vakte stort røre. Overalt i hver by talte folk om beviserne for at der ikke er noget brændende helvede, at de døde er uden bevidsthed og at de har håb om at komme til at leve igen. (Præd. 9:10; Apg. 2:22-31; 24:15) Nyheden bredte sig som en præriebrand. De sale der blev lejet til formålet lod aldrig til at være store nok. Store skarer af mennesker måtte gå forgæves på grund af pladsmangel. Denne kundgørelse af sandheden om de dødes tilstand rystede den traditionelle religion i sin grundvold.