„Jeg kunne fornemme den fredfyldte atmosfære“

EN TYSKTALENDE mand tog til et af Jehovas Vidners stævner for at „udspionere“ dem. Hvorfor? Hans mål var at „afsløre denne sekt og redde sine venner fra at blive ledt på afveje“. Efter at have overværet stævnet skrev han følgende brev til sine venner:

„Da jeg nærmede mig stævneområdet, spekulerede jeg på om det mon var den rigtige adresse. Jeg kunne ikke se nogen, og der lå hverken affald eller ølflasker på jorden. Da jeg kom tættere på, så jeg to pæne herrer ved indgangen til stadion. De bød mig velkommen og lod mig komme indenfor.

Jeg forventede at høre larm fra de tusinder som efter sigende skulle være til stede, men der var meget stille. Jeg tænkte: ’Der sidder nok kun et par stykker hist og her.’

Da jeg kom indenfor, blev min opmærksomhed straks fanget af et skuespil der var i gang på platformen. Først senere så jeg at stadionet var fyldt til bristepunktet med tusinder af opmærksomme tilhørere. Jeg kunne fornemme den fredfyldte atmosfære. Det jeg hørte, så og følte under resten af stævnet, gjorde et dybt indtryk på mig.

Mens jeg gik blandt Vidnerne, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til deres glade ansigter og den måde de gav udtryk for deres kærlighed på. Pludselig kunne jeg ikke undertrykke tanken: ’De er virkelig Guds folk!’“

I stedet for at ’redde sine venner fra at blive ledt på afveje’ bad den unge mand sine venner om at læse Bibelen med ham. Hvad blev resultatet? I dag er han en kristen ældste. Sammen med sin familie tjener han i en af menighederne i Zug i Schweiz.