Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Fire ryttere i galop!
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • „Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4)

  • Fire ryttere i galop!
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 16. Hvornår og hvordan fik rytteren på den ildrøde hest „et stort sværd“?

      16 Der var blevet ført mange krige før 1914, det år da rytteren på den hvide hest blev kronet. Men nu får rytteren på den røde hest „et stort sværd“. Hvad betyder det? Med udbruddet af den første verdenskrig blev menneskers krigsførelse mere blodig, mere ødelæggende end nogen sinde før. I det blodbad der fandt sted fra 1914 til 1918 blev tanks, giftgasser, flyvemaskiner, undervandsbåde, vældige kanoner og automatiske våben anvendt enten for første gang eller i et hidtil uset omfang. I omkring 28 lande var ikke blot professionelle soldater men hele befolkninger presset med i krigsbestræbelserne. Tabene var forfærdende. Over ni millioner soldater mistede livet, og antallet af dræbte og sårede blandt civilbefolkningen var astronomisk. Selv efter at krigen var afsluttet, skete der ikke nogen tilbagevenden til virkelig fred på jorden. Over 50 år efter denne krig sagde den tyske statsmand Konrad Adenauer: „Tryghed og ro har været forsvundet siden 1914.“ Ja, det blev sandelig givet rytteren på den ildrøde hest at tage freden bort fra jorden!

      17. Hvordan er ’det store sværd’ fortsat blevet brugt efter den første verdenskrig?

      17 Med skærpet blodtørst styrtede rytteren på den røde hest sig ud i den anden verdenskrig. Drabsredskaberne var blevet endnu mere djævelske, og tabstallene fra den første verdenskrig firdobledes. I 1945 sprængtes to atombomber over Japan som hver især — på et øjeblik — tilintetgjorde titusinder af mennesker. Under den anden verdenskrig krævede rytteren på den røde hest ikke mindre end 55 millioner menneskeliv, og så var han endda ikke tilfreds. Der er pålidelige rapporter om at godt og vel 20 millioner sjæle er faldet for ’det store sværd’ siden den anden verdenskrig.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del