-
TahitiJehovas Vidners Årbog 2005
-
-
I 1767 gik kaptajn Samuel Wallis fra det britiske krigsskib Dolphin i land på Tahiti, den største ø i Fransk Polynesien. Og året efter gjorde den franske kaptajn Louis-Antoine de Bougainville det samme.
Bougainville, som blev dybt betaget af Tahitis skønhed og forbavset over indbyggernes amourøse væremåde, kaldte øen „Nouvelle Cythère efter den peloponnesiske ø Kythera, hvor Afrodite [kærlighedens og skønhedens gudinde] efter sigende kom op af havet,“ oplyser bogen Cook & Omai — The Cult of the South Seas. Fra 1769 til 1777 besøgte den britiske opdagelsesrejsende James Cook Tahiti fire gange. Han gav øgruppen som Tahiti hører til, navnet Selskabsøerne.
Efter de opdagelsesrejsende kom missionærerne. De mest effektive var dem der blev udsendt af det protestantiske missionsselskab London Missionary Society. To af missionærerne derfra, Henry Nott og John Davies, gennemførte den mammutopgave at udarbejde et tahitisk skriftsprog og derefter oversætte Bibelen til dette sprog. Frem til den dag i dag bruges den tahitiske bibel i vid udstrækning i Fransk Polynesien, særlig på de mange øer hvor den protestantiske kirke er dominerende.
-
-
TahitiJehovas Vidners Årbog 2005
-
-
Hvordan gik det til at de fem øgrupper blev fransk territorium? Fra 1880 annekterede Frankrig gradvis øerne, som kom til at udgøre en ny fransk koloni. Papeete på Tahiti blev gjort til hovedstad, og de indfødte fik tilkendt fransk statsborgerskab.
-