-
TahitiJehovas Vidners Årbog 2005
-
-
En kvinde som vi studerede med, havde to-tre år tidligere hjulpet Len Helberg da hans cykel gik i stykker lige uden for hendes hus. Len havde givet hende noget læsestof, og hun blev derfor meget begejstret da hun fandt ud af at vi var fra det samme trossamfund som ham.
-
-
TahitiJehovas Vidners Årbog 2005
-
-
[Ramme/illustration på side 83, 84]
Jehova kompenserede for mine mangler
Leonard (Len) Helberg
Født: 1930
Døbt: 1951
Profil: Som ugift, nyudnævnt kredstilsynsmand påbegyndte han arbejdet på Tahiti. Han og hans kone, Rita, bor nu i Australien.
Da det australske afdelingskontor i 1955 udnævnte mig som kredstilsynsmand i Stillehavsområdet, var der i dette kæmpemæssige distrikt kun to menigheder — en på Fiji og en på Samoa — foruden seks isolerede grupper. Der var ingen forkyndere på Tahiti.
Mit første besøg på øen var i december 1956. Jeg havde planlagt at blive der en måned og ankom efter en seks dage lang rejse fra Fiji på oceandamperen Southern Cross. Jeg fandt et værelse på et pensionat med udsigt over Papeetes maleriske havn. Da jeg næste morgen var ved at klæde mig på til tjenesten, så jeg Southern Cross sejle forbi blot nogle få hundrede meter fra mit vindue. Jeg var alene i et nyt land, tre tusind kilometer fra mine nærmeste brødre, med et folk som talte et fremmed sprog — fransk. Alt hvad jeg havde, var en adresse på en der abonnerede på Vågn op!
Pludselig blev jeg så overvældet af ensomhed at jeg brød sammen og hulkede højlydt. Det var umuligt for mig at holde op med at græde, så jeg sagde til mig selv: ’Denne dag er bare ødelagt — jeg går i seng igen og begynder først i morgen.’ Efter mange inderlige bønner den nat vågnede jeg næste morgen i godt humør. Om eftermiddagen fandt jeg abonnenten på Vågn op! — en kvinde fra Algeriet. Ligesom Lydia der omtales i Apostelgerninger, bød hun og hendes 34-årige søn mig velkommen med åbne arme og insisterede på at jeg skulle bo hos dem. (Apostelgerninger 16:15) Pludselig var min ensomhed forsvundet. Jeg takkede Jehova, som uden tvivl havde hørt min vedvarende og tårefyldte tryglen.
Når jeg nu ser tilbage, forstår jeg virkelig hvor kærlig en Fader Jehova er! Ja, når vi stiller os til rådighed, vil han rigeligt kompensere for alle de mangler vi måtte have.
-