• Tahiti
    Jehovas Vidners Årbog 2005

    • Et liv ændrede kurs på havet

      Antonio Lanza arbejdede som tekniker på en fjernsynsfabrik i Milano i Italien. I 1966 søgte fabrikken en der ville tage til Tahiti og stå for en serviceafdeling dér. Antonio meldte sig til opgaven, som skulle strække sig over tre år. Han planlagde imidlertid at lade sin kone, Anna, og deres to små sønner blive tilbage i Italien. I ugevis tryglede Anna grædende sin mand om at ændre mening, men til ingen nytte.

      Sejladsen fra Marseille i Frankrig til Papeete varede 30 dage. Antonio var en venlig mand der kunne lide at tale med andre, men de fleste om bord talte fransk, og det gjorde han ikke. På turens anden dag mødte han imidlertid to katolske nonner som var italienere. Men de var optaget af deres daglige ritualer og havde derfor ikke meget tid til at snakke. De fortalte dog Antonio at der var en fransk dame om bord som kunne italiensk. Denne dame var Lilian Selam, et af Jehovas Vidner. Sammen med sine børn var Lilian på vej til Tahiti for at slutte sig til sin mand, som havde fået arbejde på øen.

      Antonio fandt Lilian og kom i snak med hende, og det endte med at hun gav ham en bibelsk publikation på italiensk. Derefter havde de mange åndelige samtaler med hinanden. Under en af disse samtaler mindede Lilian Antonio om den moralske fare han bragte sig selv i ved at rejse væk fra sin kone og børn i tre år for at arbejde på Tahiti. Hun viste ham også at Gud betragter ægteskabet som helligt, og læste skriftsteder som Efeserne 5:28, 29 og Markus 10:7-9 for ham.

      Antonio tog disse tanker til sig og fortrød efterhånden sin beslutning. Ja, da han nåede Panama, skrev han til sin kone og sagde at han så snart han havde midlerne til det, ville sørge for at hun og deres to børn kunne komme med et fly til Tahiti. Derefter skrev han igen, denne gang for at bede Anna om at få fat i en bibel fra sin præst og tage den med. Hvad syntes præsten om den idé? Han sagde til Anna at hendes mand måtte være blevet vanvittig når han havde lyst til at læse så kompliceret en bog.

      Et halvt år efter at Antonio var gået i land på Tahiti, sluttede hans familie sig til ham. Anna, som var en religiøs kvinde, bad dagen efter sin ankomst Antonio om at tage familien med i kirke så de kunne takke Gud for at de var blevet genforenet. „Det er i orden,“ sagde Antonio, „vi går i kirke.“ Men i stedet for at tage sin kone og sine børn med hen i den katolske kirke tog han dem med hen i rigssalen! Anna blev naturligvis ikke så lidt overrasket. Men hun glædede sig over programmet og sagde endda ja tak til et bibelstudium. Og hvem kom til at studere med hende? Den selv samme søster som havde forkyndt for Antonio på skibet, Lilian Selam.

      De tre år Antonio skulle opholde sig alene på Tahiti, er blevet til 35 år med hele hans familie. Dertil kommer at Antonio, Anna og deres nu fire sønner alle er forenede i den sande tilbedelse, og Antonio tjener som ældste.