Joseph McGrath og Cyril Charles blev i 1949 sendt til amis-stammens område på Taiwan. Der kom de til at bo i huse med græstag og lergulv. Men de var kommet der for at hjælpe. Nogle af amis-folkene havde fået visse publikationer fra Vagttårnsselskabet, var blevet begejstrede for det de læste, og havde fortalt andre om den gode nyhed. Nu var missionærerne kommet for at hjælpe dem til at vokse åndeligt. De fik at vide at der var 600 som var interesserede i sandheden, men der kom 1600 til de møder de holdt når de rejste fra landsby til landsby. Disse ydmyge mennesker var lærvillige, men der var meget de ikke havde nøjagtig kundskab om. Tålmodigt begyndte brødrene at undervise dem i det ene emne efter det andet. Ofte holdt de spørgsmål-og-svar-drøftelser på otte timer eller mere i hver landsby. Der blev også sørget for oplæring af de 140 som erklærede at de gerne ville forkynde fra hus til hus. Hvilken glæde for missionærerne! Og dog var der endnu meget at gøre hvis der skulle sikres en solid åndelig vækst.

Omkring 12 år senere fik Harvey og Kathleen Logan, der var gileaduddannede og havde tjent i Japan, til opgave at hjælpe amis-brødrene yderligere. Broder Logan tilbragte en hel del tid med at hjælpe dem til at forstå Bibelens grundlæggende lærepunkter og principper foruden organisatoriske forhold. Søster Logan arbejdede sammen med amis-søstrene i forkyndelsen hver dag, og bagefter prøvede hun at studere nogle bibelske grundprincipper med dem. I 1963 arrangerede Watch Tower Society at et rejseselskab med forkyndere fra 28 lande kunne mødes med de lokale forkyndere i landsbyen Shou Feng i forbindelse med en stævnerejse jorden rundt. Alt dette medvirkede til at der blev lagt et godt grundlag for yderligere vækst.

[Illustration på side 536]

Harvey Logan (forrest i midten) sammen med forkyndere fra amis-stammen, foran en rigssal i 1960’erne