Vis eleven kærlighed og respekt

12. Hvilken indstilling havde Jesus til sine disciple?

¹² Det er også vigtigt at vi har den rette indstilling til dem vi underviser. Farisæerne havde kun foragt tilovers for dem der lyttede til Jesus. De sagde: „Denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ (Johannes 7:49) Jesus, derimod, viste sine disciple dyb kærlighed og respekt. Han sagde: „Jeg kalder jer ikke længere trælle, for en træl ved ikke hvad hans herre gør. Men jeg har kaldt jer venner, for alt det jeg har hørt fra min Fader har jeg gjort jer bekendt med.“ (Johannes 15:15) Det viser hvordan Jesu disciple bør være over for dem de underviser.

13. Hvordan betragtede Paulus dem han oplærte?

¹³ Paulus behandlede for eksempel ikke sine elever på en kold og forretningsmæssig måde. Han skrev til korintherne: „Selv om I måske har ti tusind opdragere i Kristus, så har I afgjort ikke mange fædre, for i Kristus Jesus er jeg blevet jeres fader ved den gode nyhed.“ (1 Korinther 4:15) Undertiden var det endda med tårer at Paulus formanede dem han oplærte. (Apostelgerninger 20:31) Han var også usædvanlig tålmodig og venlig. Han kunne derfor skrive til thessalonikerne: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn.“ — 1 Thessaloniker 2:7.

14. Hvorfor er det så vigtigt at være personligt interesseret i dem vi studerer med? Belys det med et eksempel.

¹⁴ Efterligner vi Jesus og Paulus? Oprigtig kærlighed til dem vi leder bibelstudier med, kan fuldt ud opveje enhver mangel på medfødte evner vi måtte have. Kan vore elever mærke at vi er oprigtigt interesserede i dem personligt? Tager vi os tid til at lære dem at kende? Da en kristen kvinde havde problemer med at hjælpe sin bibelstudieelev til at gøre fremskridt, spurgte hun venligt kvinden: „Er der noget du er ked af?“ Kvinden begyndte at udøse sit hjerte for forkynderen og fortalte hende om sine mange bekymringer og problemer. Denne samtale blev et vendepunkt for kvinden. I sådanne tilfælde er bibelske tanker og trøstende og opmuntrende ord på deres plads. (Romerne 15:4) Her er et advarende ord dog på sin plads: Selv om en elev gør hurtige fremskridt, kan vedkommende stadig have nogle ukristne vaner eller svagheder han eller hun skal overvinde. Det kan derfor være uklogt at dyrke overdrevent socialt samvær med vedkommende. — 1 Korinther 15:33.

15. Hvordan viser vi vore elever respekt?

¹⁵ Respekt for vore elever indbefatter at vi ikke forsøger at styre deres liv. (1 Thessaloniker 4:11) Lad os forestille os at vi studerer med en kvinde der bor sammen med en mand uden at være gift med ham. De har måske fået børn sammen. Nu hvor kvinden er kommet til nøjagtig kundskab om Gud, ønsker hun at rette sig efter Jehovas normer. (Hebræerne 13:4) Bør hun gifte sig med manden eller gå fra ham? Vi mener måske at det vil hindre hende i at gøre fremskridt i sandheden hvis hun gifter sig med en mand der ikke er interesseret i åndelige spørgsmål. På den anden side kan vi af bekymring for hendes børns ve og vel tænke at hun ville være bedre stillet hvis hun giftede sig med ham. Under alle omstændigheder ville det være ukærligt og et udtryk for manglende respekt at blande sig i elevens privatliv og forsøge at påtvinge vedkommende vore meninger i sådanne spørgsmål. Det er trods alt kvinden selv der må leve med konsekvenserne af sit valg. Ville det derfor ikke være bedst at oplære hende til at bruge sin egen „opfattelsesevne“ så det valg hun træffer, vil være hendes eget? — Hebræerne 5:14.

Vær opmærksom på elevens behov

18, 19. (a) Hvordan kan vi tage hensyn til elever med begrænsede evner? (b) Hvordan kan vi hjælpe elever der har svært ved at give slip på falske læresætninger og skikke?

¹⁸ En dygtig lærer tager hensyn til elevens evner og begrænsninger. (Jævnfør Johannes 16:12.) I Jesu billedtale om talenterne gav herren sine trælle nogle privilegier „hver efter hans evne“. (Mattæus 25:15) Vi kan følge det samme mønster når vi leder bibelstudier. Det vil selvfølgelig være ønskeligt om vi på rimelig kort tid kunne gennemgå en bibelsk publikation med den vi studerer med. Vi må imidlertid erkende at ikke alle har gode læsefærdigheder eller ejer evnen til hurtigt at tilegne sig nye tanker. Det er nødvendigt at vise dømmekraft med hensyn til hvornår vi skal gå fra det ene punkt til det andet under studiet hvis eleven har svært ved at holde tempoet. Det er vigtigere at vi hjælper den pågældende til at få fat i meningen med det han eller hun lærer, end at forsøge at dække stoffet inden for et bestemt tidsrum. — Mattæus 13:51.

¹⁹ Det samme kan siges om elever der har svært ved at give slip på falske skikke eller læresætninger, eksempelvis religiøse højtider eller troen på en treenighed. Det er som regel ikke nødvendigt at medtage ekstra stof for yderligere at forklare den bibelske lære for dem vi studerer med, men vi kan gøre det fra tid til anden hvis det vil være gavnligt. Vi bør bruge dømmekraft for at sikre os at vi ikke unødigt bremser eleven i at gøre fremskridt.

Vær begejstret

20. Hvilket eksempel satte Paulus i forbindelse med at undervise på en begejstret og overbevisende måde?

²⁰ „Vær brændende i ånden,“ sagde Paulus. (Romerne 12:11) Hvad enten vi leder et bibelstudium eller holder et indlæg på et menighedsmøde, bør vi gøre det med nidkærhed og begejstring. Paulus skrev til thessalonikerne: „Den gode nyhed vi forkynder, kom ikke til jer med ord alene, men også med kraft og med hellig ånd og med fuld og fast forvisning.“ (1 Thessaloniker 1:5) Paulus og hans medarbejdere gav dem del i „ikke blot Guds gode nyhed, men også [deres] egne sjæle“. — 1 Thessaloniker 2:8.

21. Hvordan kan vi bevare en begejstret indstilling til vores undervisningsarbejde?

²¹ Hvis vi skal udstråle begejstring, må vi tro på at vore elever har brug for at høre hvad vi har at sige. Vi må aldrig betragte vores undervisningsarbejde som ren rutine. Den skriftlærde Ezra er et godt eksempel på en der gav agt på sin undervisning. Han ’tog i sit hjerte en fast beslutning om at rådspørge Jehovas lov og handle efter den og undervise i Israel’. (Ezra 7:10) Vi bør gøre det samme ved at forberede os grundigt og tænke over stoffets betydning. Vi bør også bede Jehova om at fylde os med tro og forvisning. (Lukas 17:5) Vores begejstring kan indgive dem vi studerer med, kærlighed til sandheden. At give agt på sin undervisning kan selvfølgelig indbefatte at man bruger forskellige undervisningsmetoder. Nogle af dem vil blive behandlet i den næste artikel.