Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Forståelighed
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • Du kan følge de samme principper når du leder et bibelstudium. Prøv ikke at forklare alle detaljer. Hjælp eleven til at få en klar forståelse af hovedtankerne. Senere, ved personligt studium og ved menighedens møder, kan han selv føje detaljerne til.

  • Forståelighed
    Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
    • Forklar ukendte ord og udtryk. Det kan undertiden være nødvendigt at forklare nogle udtryk som tilhørerne ikke kender. Du skal bestemt ikke undervurdere deres forstand, men du skal heller ikke overvurdere deres viden. Nogle af de ord og udtryk du kender som følge af dit studium af Bibelen, kan være fremmede for andre. Hvis du ikke giver nogen forklaring, kan de som ikke har tilknytning til Jehovas Vidner, have svært ved at forstå at ’resten’, „den trofaste og kloge træl“, ’de andre får’ og ’den store skare’ er bestemte grupper af mennesker. (Rom. 11:5; Matt. 24:45; Joh. 10:16; Åb. 7:9) Og hvis man ikke er kendt med Jehovas Vidners arbejde, vil man heller ikke forstå udtryk som „forkynder“, „pioner“, „kredstilsynsmand“ og „mindehøjtid“.

      Visse bibelske udtryk kræver en forklaring selv om de er almindeligt brugt, også af andre end Jehovas Vidner. Nogle kender ordet „Harmagedon“, men har forkerte opfattelser af hvad det betyder. Mange tror at „Guds rige“ er himmelen, hvor de døde menes at komme hen, eller at det er ’det gode inden i os’; de ved ikke at det er en regering. Når vi bruger ordet „sjæl“, vil nogle tænke på en uhåndgribelig del af mennesket der siges at forlade legemet ved døden. Udtrykket „den hellige ånd“ vil få en del til at tænke på en af ’personerne’ i treenigheden. Og i dag, hvor mange har vendt Bibelens moral ryggen, vil ikke alle vide hvad der menes med det bibelske bud: „Flygt fra utugt.“ — 1 Kor. 6:18.

      Når folk ikke er vant til at læse i Bibelen, går de måske glip af meningen hvis du bare siger: „Johannes skriver . . .“ eller „Peter oplyser . . .“ Måske har de en nabo der hedder det samme, og det kan være nødvendigt for dig at nævne at det drejer sig om en kristen apostel der har skrevet en bog eller et brev i Bibelen.

      Folk i dag har ofte brug for hjælp til at forstå skriftsteder hvor der nævnes mål og vægt eller skikke fra Bibelens tid. Hvis du for eksempel siger at Noas ark var 300 alen lang, 50 alen bred og 30 alen høj, siger det dem måske ikke så meget. (1 Mos. 6:15) Men hvis du beskriver det i forhold til nogle mål de er kendt med, vil de lettere kunne se arkens dimensioner for sig.

      Tilstrækkelig forklaring. Hvis tilhørerne skal have en klar forståelse af et emne, er det ikke altid nok at man giver en korrekt definition af et bestemt ord eller udtryk. Da der i Jerusalem på Ezras tid blev læst højt fra Loven, blev det oplæste forklaret. For at folket kunne få fat i meningen med Loven, sørgede levitterne for at fortolke den og overføre den på de forhold folket levede under på den tid. (Neh. 8:8, 12) Du bør på samme måde tage dig tid til at forklare de skriftsteder du læser, og pege på deres anvendelse.

      Efter sin død og opstandelse fortalte Jesus sine disciple at det der var sket, var en opfyldelse af Skrifterne. Han understregede også at de havde ansvar for at vidne om disse ting. (Luk. 24:44-48) Når du klart viser andre hvordan det de har lært, bør indvirke på deres liv, vil de bedre forstå den virkelige betydning af stoffet.

      Hvad indstillingen betyder. Selv om du forklarer tingene tydeligt, kan andre faktorer have indflydelse på om det bliver forstået. Hvis en person har et uimodtageligt hjerte, vil det hindre vedkommende i helt at forstå det du siger. (Matt. 13:13-15) De der er besluttede på at se rent fysisk på tingene, vil opfatte åndelige anliggender som tåbelige. (1 Kor. 2:14) Når man møder en som har en sådan holdning, kan det være bedst bare at afslutte samtalen, i hvert fald for denne gang.

      Men i andre tilfælde kan en afvisende indstilling simpelt hen skyldes vanskelige levevilkår. Når sådanne mennesker fra tid til anden får mulighed for at høre hvad Bibelen siger, kan det være at de ændrer indstilling. Da Jesus fortalte apostlene at han ville blive pisket og dræbt, fattede de det ikke. Hvorfor ikke? Fordi det ikke var det de ventede, og slet ikke det de ønskede. (Luk. 18:31-34) Men med tiden begyndte elleve af dem at forstå det, og de viste det ved at gøre som Jesus havde lært dem.

      Virkningen af et godt eksempel. Ikke bare det vi siger, men også det vi gør, hjælper folk til at forstå. Mange har fortalt at det de husker fra deres første besøg i en rigssal, ikke var det der blev sagt, men den kærlighed de mærkede. På lignende måde har den glæde vi udstråler når vi forkynder, hjulpet mange til at åbne deres sind for Bibelens budskab. Efter at have set den indbyrdes kærlighed der kendetegner Jehovas folk, og den omsorg der vises dem som er i vanskeligheder, har nogle selv draget den konklusion at Jehovas Vidner har den sande tro. Når du bestræber dig for at gøre Bibelens budskab forståeligt for andre, bør du derfor både tænke på hvordan du forklarer det, og på det eksempel du sætter.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del