Forkynderne lærer at føre deres sag

Da der fra slutningen af 1920’erne og fremefter dukkede flere og flere retssager op, blev det nødvendigt for alle Jehovas vidner at lære hvordan de skulle bære sig ad ved en retssag. J. F. Rutherford var selv advokat og havde lejlighedsvis siddet som dommer; han forstod derfor at forkynderne måtte have vejledning i dette. Jehovas vidner havde især siden 1926 lagt vægt på hus-til-hus-forkyndelse om søndagen ved hjælp af bøger der forklarede Bibelen. Men da uddelingen af bibelsk læsestof om søndagen stødte på modstand, udarbejdede broder Rutherford en lille brochure, Liberty to Preach (Frihed til at forkynde, ikke oversat til dansk), som kunne hjælpe forkynderne i De Forenede Stater til at kende de rettigheder de havde ifølge loven. Han kunne selvfølgelig ikke selv overkomme at tage sig af alle de juridiske sager, så han fik andre advokater med i staben på Selskabets hovedkontor. De arbejdede desuden nært sammen med et antal advokater rundt om i landet.

Det var umuligt for advokaterne at være til stede ved alle de tusinder af retssager vedrørende Jehovas Vidners forkyndelse, men de kunne give værdifulde råd. Man sørgede for at alle Jehovas vidner fik en elementær oplæring i procedurer i forbindelse med retssager. Det skete først ved særlige stævner i De Forenede Stater i 1932, og senere ved de ordinære tjenestemøder i alle menigheder. I Jehovas Vidners Årbog for 1933 blev der bragt en detaljeret „Anvisning vedrørende retssager“, som senere blev trykt på et ark for sig, og vejledningen blev siden ajourført når omstændighederne krævede det. Den 3. november 1937 bragte bladet Consolation flere råd om hvordan man rent juridisk skulle bære sig ad i specifikke situationer der opstod.

Ved hjælp af disse oplysninger kunne Jehovas vidner som regel på egen hånd, uden brug af en advokat, forsvare sig ved de lokale domstole. Det viste sig at denne metode ofte tillod dem at aflægge et vidnesbyrd i retten og fremlægge sagen klart og præcist over for dommeren, så den ikke bare blev ført som en formalitet. Når en dom gik os imod, blev den næsten altid appelleret. Der var dog nogle forkyndere som gik i fængsel i stedet for at appellere deres sag og antage en advokat, sådan som det krævedes ved en appeldomstol.

I takt med at nye situationer opstod og nye domme dannede præcedens, blev der udsendt flere oplysninger så forkynderne hele tiden kunne følge med udviklingen. I 1939 trykte man således brochuren Advice for Kingdom Publishers (Råd til Rigets forkyndere, ikke oversat til dansk) som en hjælp til forkynderne i deres kamp i retssalene. To år efter kom der en mere omfattende fremstilling i brochuren Jehovah’s Servants Defended (Forsvar for Jehovas tjenere, ikke oversat til dansk). Heri citerede eller kommenterede man 50 forskellige domme fra amerikanske sager hvori Jehovas vidner var inddraget, foruden talrige andre sager, og pegede på hvordan man med fordel kunne henvise til disse præcedenser. I 1943 fik hver forkynder et eksemplar af brochuren Freedom of Worship (Tilbedelsesfrihed, ikke oversat til dansk), som blev studeret indgående ved tjenestemøder i menighederne. Heri blev der givet et værdifuldt sammendrag af nogle retssager, men også en detaljeret bibelsk baggrund for den måde sagerne skulle gribes an på. Endelig kom der i 1950 en ajourført brochure med titlen Defending and Legally Establishing the Good News (Den gode nyhed forsvares og stadfæstes juridisk, ikke oversat til dansk).

Forkynderne fik således lidt efter lidt et indblik i retslige anliggender. Målet var imidlertid ikke at gøre dem til jurister, men blot at holde døren åben så man stadig kunne forkynde den gode nyhed om Guds rige offentligt og fra hus til hus.

[Illustration på side 692]

For at Jehovas vidner kunne vide hvordan de skulle reagere på modstand under deres forkyndelse, var det nødvendigt at undervise dem i juridiske forhold; her er nogle af de publikationer der blev brugt