-
Costa RicaJehovas Vidners Årbog 1988
-
-
Forkyndelse gennem medierne
Lørdag aften blev verdenspressens søgelys rettet mod de udviste missionærer. Over 41 aviser, radiostationer og tv-stationer fra hele verden ringede til afdelingskontoret for at interviewe missionærerne. Rodrigo Fournier, en kendt costaricansk nyhedskommentator, anmodede om en rundbordsdiskussion med de deporterede missionærer tidligt onsdag formiddag. Reiner og Jeanne Thompson og Ian Hunter blev interviewet i en landsdækkende tv-udsendelse der varede 40 minutter. Udsendelsen fremhævede vor neutrale holdning til alle jordiske regeringer, vor interesse for Guds rige og den enhed vor lære fremmer i familien. Dette indslag blev det store samtaleemne i hele landet og gav forkynderne mange muligheder for at aflægge et vidnesbyrd.
-
-
Costa RicaJehovas Vidners Årbog 1988
-
-
Bill og Mavis Rogers blev ikke udvist fra Nicaragua sammen med de nitten øvrige missionærer, så de blev i landet i endnu fem måneder, indtil de i august blev deporteret til Costa Rica efter at have været i „husarrest“ i to uger på et hotel. Også de blev interviewet i en fjernsynsudsendelse. Da de blev spurgt om grunden til at de var blevet udvist fra Nicaragua, svarede Bill: „Vi har blot forkyndt den gode nyhed om Guds rige.“ Derefter blev Costa Ricas ærkebiskop interviewet i samme fjernsynsudsendelse. Han blev spurgt om hvad han mente at kristne burde foretage sig i vor tid og måtte nødtvungent svare: „De bør forkynde evangeliet om Riget.“
-