Templer. Eftersom den kristne menighed i Efesus levede i skyggen af det imponerende hedenske Artemistempel, som blev regnet for et af oldtidens syv underværker, var Paulus’ billede med et åndeligt tempel også meget velanbragt. „Hele provinsen Asien og den beboede jord“ dyrkede Artemis og nærede stor agtelse for det berømte tempel i Efesus, men de salvede kristne udgør „et helligt tempel“, hvor Jehova bor ved ånd. — Apg 19:27; Ef 2:21, 22.

Artemistemplet var fredhelligt; inden for et bestemt område omkring dets mure kunne ingen arresteres, uanset hvilken forbrydelse de havde begået. Dette virkede fremmende på kriminaliteten; lovløse elementer søgte til byen, og rundt om templet opstod der en hel koloni af tyve, mordere og andre lovovertrædere.

Artemistemplet. Byens prægtigste bygningsværk var Artemistemplet, som i oldtiden blev regnet for at være et af verdens syv underværker. Det tempel som apostelen Paulus så da han besøgte Efesus i det 1. århundrede, var blevet opført efter samme plan og på samme sted som et tidligere jonisk tempel, som skal være stukket i brand af Herostratos i 356 f.v.t.

At dømme efter udgravninger på stedet i sidste halvdel af det 19. århundrede stod templet på en platform der var ca. 127 m lang og 73 m bred. Selve templet målte omkring 105×50 m. Der var 100 marmorsøjler, ca. 17 m høje. Ved foden var søjlerne 1,8 m i diameter, og nogle af dem var prydet med relieffer op til en højde af ca. 6 m. Den indre helligdom målte omkring 32×21 m og rummede et alter der var ca. 6 m på hver led. Artemisbilledet stod muligvis lige bag dette alter.

De rester man har fundet af templet, tyder på at det var udsmykket med prægtige farver og skulpturer. Taget var dækket med store, hvide marmorfliser. Det siges at der blev benyttet guld i stedet for mørtel til sammenføjningen af marmorblokkene.