Vi befinder os på det sted hvor Amons tempel lå. I oldtiden var templet omkring 140 meter langt. Selv i dag kan man se ruiner af templet rage op af ørkensandet. Man kan også stadig se granitstatuer af væddere, som engang var opstillet på rad og række langs den brede processionsgade der førte op til templets indgang.

I umiddelbar nærhed af tempelområdet kan man se nogle af statuerne, graveringerne og malerierne som i rigt mål har smykket de kongelige paladser. Måske vil man hellere beundre de smukt graverede søjler der omgiver et nærliggende svømmebassin. Et rørsystem ledte vandet ned i bassinet gennem munden på nogle små statuer med løvehoveder — lige så kunstfærdigt som her i det 20. århundrede. Trods tidens tand, solen og ørkensandet kan man stadig ane de stærke farver som pryder søjlerne omkring bassinet.

I den østlige udkant af Meroë finder vi Soltemplet, der engang spillede en fremtrædende rolle i forbindelse med indbyggernes tilbedelse. Skønt det ikke kan måle sig med Amontemplets imponerende størrelse, er det rigt udsmykket med blå og gule fliser på gulve og vægge såvel som udskårne reliefbilleder der skildrer militære triumftog.

[Illustrationer/kort på side 25]

Øverst: Tempelruiner i Meroë