Under stadig opmuntring fra Jehovas profeter fuldfører arbejderne templet på mindre end fem år. Det bliver færdigt i adar måned i Darius’ sjette regeringsår eller tidligt om foråret i 515 f.v.t. Hele byggearbejdet har da strakt sig over henved 20 år. (6:14, 15) Guds hus bliver nu indviet under stor glæde og med passende ofre. Så fejrer folket påsken og derefter „de usyrede brøds højtid i syv dage med fryd“. (6:22) Ja, fryd og glæde præger indvielsen af dette andet tempel til Jehovas ære.

Indvielsen af Zerubbabels tempel kunne heller ikke sammenlignes med den der fandt sted på Salomons tid. Ofrene af kvæg og får udgjorde mindre end én procent af ofrene ved Salomons tempel. Ingen herlighedssky fyldte det nye hus, sådan som det var sket ved det tidligere, og der fór heller ikke ild ned fra Jehova for at fortære brændofrene. Begge templer tjente imidlertid det vigtige formål at ophøje tilbedelsen af Jehova, den sande Gud.