På den sidste dag af løvhyttefesten, den syvende dag, underviser Jesus i den del af templet der kaldes “skatkammeret”. (Johannes 8:20; Lukas 21:1) Det er tilsyneladende i Kvindernes Forgård, hvor folk kommer med deres bidrag.

Under højtiden er den del af templet særligt oplyst om natten. Der er fire gigantiske lampestandere med hver fire store beholdere fyldt med olie. Lyset fra disse lamper er stærkt nok til at oplyse et stort område. Jesus’ tilhørere bliver sikkert mindet om lamperne da han siger: “Jeg er verdens lys. Den der følger mig, vil aldrig vandre i mørket, men vil have livets lys.” – Johannes 8:12.

Farisæerne protesterer mod Jesus’ erklæring og siger: “Du vidner om dig selv, og det gør dit vidneudsagn ugyldigt.” Jesus svarer: “Selvom jeg vidner om mig selv, er mit vidneudsagn gyldigt, for jeg ved hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen. Men I ved ikke hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen.” Han fortsætter: “I jeres egen Lov står der også skrevet: ‘To vidners forklaring er gyldig.’ Jeg vidner om mig, og Faren som har sendt mig, vidner om mig.” – Johannes 8:13-18.

Farisæerne vil ikke godtage hans ræsonnement, så de spørger: “Hvor er din Far?” Jesus siger ligeud: “I kender hverken mig eller min Far. Hvis I kendte mig, ville I også kende min Far.” (Johannes 8:19) Selvom farisæerne stadig ønsker at få Jesus arresteret, er der ingen der gør ham noget.

Jesus gentager noget han før har sagt: “Jeg går bort, og I vil søge efter mig, og alligevel skal I dø i jeres synd. Der hvor jeg går hen, kan I ikke komme.” Jøderne, der fuldstændigt misforstår Jesus’ ord, siger med undren: “Han vil vel ikke tage livet af sig selv? For han siger: ‘Der hvor jeg går hen, kan I ikke komme.’” De forstår ikke hvad Jesus mener, for de er ikke klar over hvor han kommer fra. Han forklarer: “I kommer nedenfra; jeg kommer ovenfra. I er fra denne verden; jeg er ikke fra denne verden.” – Johannes 8:21-23.

Jesus henviser til sit liv i himlen før han kom til jorden, og til at han er den lovede Messias, eller Kristus, som de religiøse ledere burde anerkende. Alligevel spørger de med stor foragt: “Hvem er du?” – Johannes 8:25.

Deres afvisning og modstand får Jesus til at svare: “Hvorfor taler jeg i det hele taget til jer?” Alligevel henleder han opmærksomheden på sin Far og forklarer hvorfor jøderne skal lytte til Sønnen: “Det jeg taler om i verden, er faktisk det jeg har hørt fra den der har sendt mig, og han taler altid sandt.” – Johannes 8:25, 26.

Så udtrykker Jesus tillid til sin Far, noget disse jøder mangler: “Når I har hævet Menneskesønnen op, vil I vide at jeg er den jeg er, og at jeg intet gør af mig selv, men jeg siger det som Faren har lært mig. Og den der har sendt mig, er med mig. Han har ikke overladt mig til mig selv, for jeg gør altid det han synes om.” – Johannes 8:28, 29.

Nogle af jøderne får tro på Jesus, og han siger til dem: “Hvis I holder jer til det jeg siger, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden vil gøre jer frie.” – Johannes 8:31, 32.

Det virker underligt på nogle at han taler om at blive gjort frie. De indvender: “Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig været nogens trælle. Hvordan kan du så sige: ‘I vil blive frie’?” Jøderne ved at de flere gange har været underlagt fremmede nationer, men de nægter at blive kaldt trælle. Jesus peger dog på at de stadig er trælle: “Jeg siger jer som sandt er: Enhver der synder, er træl af synden.” – Johannes 8:33, 34.

Det bringer jøderne i en farlig situation at de ikke indser at de er trælle af synden. “Trællen bliver ikke i husstanden for evigt,” forklarer Jesus, “men sønnen bliver der for evigt.” (Johannes 8:35) En træl har ingen ret til en arv og kan til enhver tid blive sendt væk. Kun den der er født eller adopteret ind i familien, bliver der “for evigt”, altså så længe han lever.

Sandheden om Sønnen er altså det der for evigt gør mennesker frie af synden, der fører til død. “Hvis altså Sønnen gør jer frie, er I virkelig frie,” erklærer Jesus. – Johannes 8:36.

Jesus er stadig i Jerusalem til løvhyttefesten, og han fortsætter med at undervise i vigtige sandheder. Nogle af de jøder der er til stede, har lige sagt til ham: “Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig været nogens trælle.” Jesus svarer: “Jeg ved at I er Abrahams efterkommere. Men I vil slå mig ihjel, for I tager ikke imod mit ord. Jeg taler om det jeg har set mens jeg var hos min Far, men I gør det I har hørt af jeres far.” – Johannes 8:33, 37, 38.

Det er ikke svært at forstå hvad Jesus mener: Han har en anden Far end de har. Jøderne ved ikke hvad Jesus mener, så de siger igen: “Vores far er Abraham.” (Johannes 8:39; Esajas 41:8) Det er rigtigt at de er efterkommere af Guds ven Abraham, og derfor mener de at de har den samme Gud som Abraham.

Men Jesus giver dem et chokerende svar: ‘Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre som Abraham.’ Ja, en søn efterligner sin far. “Men nu er I ude på at dræbe mig,” fortsætter Jesus, “et menneske der har fortalt jer sandheden som jeg har hørt af Gud. Det ville Abraham aldrig have gjort.” Derefter kommer Jesus med denne tankevækkende udtalelse: “I gør som jeres far.” – Johannes 8:39-41.

Jøderne forstår stadig ikke hvem det er Jesus taler om. De hævder at de er ægte sønner, ved at sige: “Vi er ikke født som følge af et umoralsk forhold. Vi har én Far, og det er Gud.” Men er Gud virkelig deres Far? Jesus siger: “Hvis Gud var jeres Far, ville I elske mig, for jeg er kommet fra Gud, og nu er jeg her. Jeg er ikke kommet af mig selv, men han har sendt mig.” Jesus stiller et spørgsmål og besvarer det selv: “Hvorfor forstår I ikke hvad jeg siger? Fordi I ikke er i stand til at høre mit ord.” – Johannes 8:41-43.

Jesus har forsøgt at vise hvilke konsekvenser det har at afvise ham. Men nu siger han direkte til dem: “I er fra jeres far Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres far ønsker.” Hvordan er deres far? Jesus giver en klar beskrivelse af ham: “Han var en morder da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden.” Jesus tilføjer: “Den der er fra Gud, lytter til det der kommer fra Gud. Det er derfor I ikke hører efter, for I er ikke fra Gud.” – Johannes 8:44, 47.

Jøderne bliver vrede over at Jesus fordømmer dem, og svarer: “Har vi ikke ret når vi siger at du er samaritaner og dæmonbesat?” Når de kalder Jesus “samaritaner”, er det et udtryk for foragt. Men Jesus ignorerer deres nedsættende kommentar og svarer: ‘Jeg er ikke dæmonbesat, men jeg ærer min Far, og I viser mig foragt.’ At dette er alvorligt, kan ses af Jesus’ overraskende løfte: “Den der gør som jeg siger, skal aldrig dø.” Han mener ikke at apostlene og andre der følger ham, aldrig bogstaveligt vil dø. Men de vil aldrig opleve evig udslettelse, “den anden død”, uden håb om en opstandelse. – Johannes 8:48-51; Åbenbaringen 21:8.

Men jøderne tager Jesus’ ord bogstaveligt og siger: “Nu ved vi at du er dæmonbesat. Abraham døde, og det gjorde profeterne også, men du siger: ‘Den der gør som jeg siger, skal aldrig smage døden.’ Du er vel ikke større end vores far Abraham, som døde? ... Hvem tror du egentlig at du er?” – Johannes 8:52, 53.

Det er tydeligt at Jesus understreger at han er Messias. Men i stedet for at svare direkte på deres spørgsmål siger han: “Hvis jeg ophøjer mig selv, er det ikke noget værd. Det er min Far der ophøjer mig, ham som I siger er jeres Gud. I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og hvis jeg sagde at jeg ikke kendte ham, ville jeg være som jer, en løgner.” – Johannes 8:54, 55.

Jesus henviser nu igen til deres trofaste forfars eksempel: “Jeres far Abraham glædede sig meget til at se min dag, og han så den og blev glad.” Ja, Abraham troede på Guds løfte og så frem til at Messias ville komme. “Du er ikke engang 50 år, og alligevel har du set Abraham?” siger jøderne meget skeptiske. Jesus svarer: “Jeg siger jer som sandt er: Jeg har været til før Abraham blev født.” Han taler om sit liv i himlen som en mægtig åndeskabning før han kom til jorden. – Johannes 8:56-58.

Jøderne, der er rasende over Jesus’ påstand om at han har levet før Abraham, gør sig klar til at stene ham. Men Jesus slipper uskadt væk.