[Illustrationer på side 121]

På jødiske afbildninger af templets lampestander (til højre: på en søjle; ovenfor: på et synagogegulv) har fodstykket en helt anden form end den der ses på Titusbuen

Herodes’ genopbyggede tempel. Den pragt der kendetegnede det tempel som Herodes genopbyggede, giver grund til at formode at der i dette tempel har været lampestandere som i skønhed og kostbarhed stod på højde med lampestanderne i Salomons tempel. Der findes imidlertid ingen beskrivelse af dem i Bibelen. Derimod nævner og beskriver Josefus en sådan lampestander, og der findes også en gengivelse på et basrelief på en af de indvendige hvælvinger i Titusbuen i Rom. På dette relief ses flere af de ting afbildet som romerne bortførte fra Jerusalem efter byens ødelæggelse i år 70. Josefus fortæller at han var øjenvidne til kejser Vespasians og hans søn Titus’ triumftog, og i sin beskrivelse af processionen siger han: „Så fremførtes det øvrige bytte i en broget blanding, og af alt dette var det de ting, man havde taget fra templet i Jerusalem, der vakte størst opmærksomhed. Der var et bord af guld af mange talenters vægt og en kandelaber, der ligeledes var af guld, men som i sin form var helt forskellig fra, hvad vi er vant til. Midt op fra fodstykket hævede der sig nemlig et skaft, og fra det udgik der tynde grene, anbragt på samme måde som på en trefork, og øverst på hver af dem var der en kobberlampe. Der var syv af dem.“ — Den jødiske krig, oversat af Erling Harsberg, 1997, 7. bog, 5. kap., 5. afsnit.

Det kan ikke siges med sikkerhed om den lampestander der er afbildet på Titusbuen, er nøjagtig ligesom den der stod i templet i Jerusalem. Der er især diskussion om fodstykket, der på Titusbuen består af to polygone fodstykker, et mindre oven på et større. Nogle mener at det romerske relief på Titusbuen er nøjagtigt, men at Herodes selv, under en såkaldt vestliggørelseskampagne for at tækkes romerne, havde ændret lampestanderens fod fra den traditionelle jødiske trebenede form. Andre forskere mener ikke at lampestanderen så ud som den er afbildet på Titusbuen. Fodstykket er dekoreret med ørne og havuhyrer, hvilket de ser som en åbenbar overtrædelse af det andet bud.

Nogle har draget den slutning at den oprindelige lampestander stod på en trefod. Dette baserer de til dels på talrige afbildninger af lampestanderen fra forskellige dele af Europa og Mellemøsten. Disse er fra det 3. til det 6. århundrede og viser lampestanderen med en trefod, undertiden med dyrefødder. De ældste afbildninger af lampestanderen findes på mønter præget i Antigonos II’s regeringstid, år 40-37 f.v.t. Mønterne er ikke særlig velbevarede, men en af dem synes at vise at fodstykket bestod af en plade med fødder. Under udgravningen af et hus i den gamle by i Jerusalem afdækkede man i 1969 en afbildning af templets lampestander indridset i mørtel. Det er en skematisk tegning der viser syv arme og et trekantet fodstykke, alle delene udsmykket med knopper adskilt af to parallelle linjer. I Jasons grav, der i 1956 blev udgravet i Jerusalem, og som er dateret til begyndelsen af det 1. århundrede f.v.t., har arkæologer fundet tegninger af en syvarmet lampestander indridset i mørtel. Den nederste del af denne lampestander ser ud til at være fastgjort i et kasseformet fodstykke eller en holder.

På grundlag af disse arkæologiske fund har nogle gjort indvendinger mod den måde hvorpå lampestanderens fodstykke er gengivet på Titusbuen. En mulig forklaring, mener de, er at relieffet blot er hvad en romersk kunstner har forestillet sig under indflydelse af hvad han har kendt til jødisk kunsthåndværk fra andre kilder.