-
“Beskriv templet”Den rene tilbedelse af Jehova – endelig genindført!
-
-
Behov for en ny synsvinkel
4. Hvordan har vi tidligere betragtet tempelsynet, men hvilken ændret synsvinkel er nu nødvendig?
4 Tidligere har vi sagt i vores publikationer at det Ezekiel så, var Jehovas store åndelige tempel, det samme som apostlen Paulus blev inspireret til at skrive om i sit brev til hebræerne.a Det virkede logisk at tillægge mange af de enkelte elementer i Ezekiels tempelsyn en symbolsk betydning på baggrund af Paulus’ forklaring af telthelligdommen. Men yderligere studie og meditation under bøn peger på at der er en enklere forklaring på synet.
5, 6. (a) Hvordan viste apostlen Paulus ydmyghed da han skrev om telthelligdommen? (b) Hvad sagde Paulus om nogle af detaljerne ved telthelligdommen, og hvordan kan det samme princip hjælpe os til at forstå Ezekiels tempelsyn?
5 Det virker fornuftigt at vi ikke skal lede efter en profetisk eller symbolsk betydning i hvert eneste element i Ezekiels tempelsyn. Hvorfor? Da Paulus skrev om telthelligdommen og det åndelige tempel, fremhævede han flere detaljer fra telthelligdommen, såsom røgelseskarret af guld, låget på pagtens ark og guldkrukken med manna, men tillagde han hver af disse detaljer en profetisk betydning? Nej, det bevægede den hellige ånd ham tydeligvis ikke til. Paulus skrev denne kommentar: “Lige nu skal vi ikke tale om alt dette i detaljer.” (Hebr. 9:4, 5) Paulus var villig til at følge den hellige ånds ledelse og til at vente ydmygt på Jehova. – Hebr. 9:8.
6 Vi kan betragte Ezekiels tempelsyn på lignende måde. Det er også fyldt med detaljer. Og det er mest rigtigt af os at vente på at Jehova kaster lys over tingene hvis der er brug for det. (Læs Mika 7:7). Skal vi så konkludere at Jehovas ånd ikke har hjulpet os til at få større indsigt i dette syn? Nej, slet ikke!
Så Ezekiel det store åndelige tempel?
7, 8. (a) Hvilken forståelse er nu blevet justeret? (b) Hvordan adskiller templet i synet sig fra det åndelige tempel Paulus beskrev?
7 Som tidligere nævnt forklarede vores publikationer i mange år at Ezekiel så Jehovas store åndelige tempel, det samme som Paulus blev inspireret til at skrive om i sit brev til hebræerne. Men et yderligere studie af emnet har fået os til at konkludere at det ikke kan have været det store åndelige tempel Ezekiel så. Hvorfor ikke det?
8 For det første: Det tempel Ezekiel så, passer ikke til Paulus’ inspirerede forklaring. Apostlen Paulus gjorde det klart at telthelligdommen på Moses’ tid var en skygge af, eller et billede på, noget større. Telthelligdommen havde – ligesom Salomons og Zerubbabels templer, der var designet efter det samme grundmønster – et rum som blev kaldt “Det Allerhelligste”. Paulus kaldte dette rum for “en helligdom der var bygget med hænder”, og forklarede at det var “en kopi af virkeligheden”, ikke selve virkeligheden. Hvad er virkeligheden? Det forklarede Paulus også. Det er “selve himlen”. (Hebr. 9:3, 24) Var det hvad Ezekiel så – himlen? Nej. Der er ikke noget i Ezekiels syn der tyder på at han så noget der var i himlen. – Sammenlign med Daniel 7:9, 10, 13, 14.
9, 10. Når det gælder ofre, hvordan adskilte templet i Ezekiels syn sig så fra det store åndelige tempel som Paulus beskrev?
9 En endnu mere markant forskel mellem Ezekiels syn og Paulus’ beskrivelse har at gøre med ofre. Ezekiel hørte at der blev givet detaljerede anvisninger til folket, til høvdingerne og til præsterne om de ofre der skulle bringes. De skulle bringe ofre for deres egne synder. De skulle også bringe fællesskabsofre, som de sikkert kunne være med til at spise af i templets spiserum. (Ezek. 43:18, 19; 44:11, 15, 27; 45:15-20, 22-25) Bliver der bragt sådanne gentagne ofre i det store åndelige tempel?
Det tempel Ezekiel fik et syn af, er ikke det store åndelige tempel
10 Svaret er enkelt og ligetil. Paulus forklarede: “Da Kristus kom som ypperstepræst for at gennemføre de velsignelser der nu er blevet til virkelighed, gik han ind i det telt der er større og mere fuldendt, det som ikke er frembragt af hænder og ikke er jordisk. Han gik ind på det hellige sted, ikke med blodet af gedebukke og tyrekalve, men med sit eget blod, én gang for alle, og sørgede for at vi kunne blive udfriet for evigt.” (Hebr. 9:11, 12) I det store åndelige tempel vil der aldrig blive bragt mere end ét offer. Det er løsesummen, et offer der bringes af den større Ypperstepræst, Jesus Kristus selv. Det er tydeligt at det tempel Ezekiel så i synet, hvor der blev bragt mange ofre i form af geder og tyre, ikke var det store åndelige tempel.
11. Hvorfor åbenbarede Gud ikke sandheder om det store åndelige tempel på Ezekiels tid?
11 Det fører os frem til et andet argument for at det ikke kan have været det store åndelige tempel Ezekiel så: Guds tid var endnu ikke inde til at åbenbare disse sandheder. Husk at Ezekiels syn i første omgang var henvendt til de jøder der var i eksil i Babylon. De var under Moseloven. Når eksilet var forbi, skulle de vende tilbage til Jerusalem og genopbygge templet og dets alter så de kunne følge det Loven sagde om den rene tilbedelse. Der ville de fortsætte med at bringe ofre, og det viste sig at blive i næsten seks hundrede år. Forestil dig hvordan det ville have påvirket jøderne hvis Ezekiels syn havde vist dem det åndelige tempel – et tempel hvor ypperstepræsten bragte sit eget liv som et offer, og hvor det derefter var slut med alle andre ofre! Hvordan skulle de kunne forstå sådan et syn? Ville det ikke have undermineret deres beslutning om at overholde Moseloven? Som altid åbenbarer Jehova sandhederne på det rigtige tidspunkt og når hans folk er klar til det.
12-14. Hvad er forbindelsen mellem Ezekiels tempelsyn og Paulus’ forklaring af det åndelige tempel? (Se boksen “To templer, to ting at lære”).
12 Hvad er så forbindelsen mellem Ezekiels tempelsyn og Paulus’ forklaring af det åndelige tempel? Husk at Paulus ikke tog udgangspunkt i Ezekiels tempelsyn men i telthelligdommen på Moses’ tid. Det er rigtigt at Paulus nævnte adskillige elementer der også fandtes i Salomons og Zerubbabels templer, og som desuden forekom i Ezekiels tempelsyn. Men generelt kan man sige at Ezekiel og Paulus behandlede forskellige emner.b De beskrev ikke det samme, men deres tekster supplerer hinanden. Hvordan?
13 Man kan beskrive forbindelsen mellem de to bibeltekster på denne måde: Paulus lærer os noget om Jehovas ordning for tilbedelse, mens Ezekiel lærer os noget om Jehovas normer for tilbedelse. For at lære os om Jehovas ordning for den rene tilbedelse åbenbarer Paulus betydningen af elementer ved det åndelige tempel, såsom ypperstepræsten, ofrene, altret og Det Allerhelligste. Men for at understrege Jehovas høje normer for ren tilbedelse giver Ezekiels tempelsyn os et detaljeret og præcist billede af hvad Jehova forventer af os, på en måde der prenter sig dybt i vores sind og hjerte.
14 Hvad betyder vores justerede forståelse så for os? Den betyder på ingen måde at Ezekiels syn er mindre vigtigt for os i dag. For at kunne forstå hvordan synet gavner os, vil vi se nærmere på hvordan det må have gavnet de trofaste jøder på Ezekiels tid og senere.
-
-
To templer, to ting at læreDen rene tilbedelse af Jehova – endelig genindført!
-
-
To templer, to ting at lære
Det tempel Ezekiel så:
Beskrevet af Ezekiel for jøderne i Babylon
Har et alter hvor der bliver bragt mange ofre
Fremhæver Jehovas retfærdige normer for tilbedelse
Retter vores opmærksomhed mod den åndelige genoprettelse der begyndte i 1919
Det store åndelige tempel:
Forklaret af Paulus i brevet til de kristne hebræere
Har et alter hvor der kun er bragt ét offer, “én gang for alle” (Hebr. 10:10)
Forklarer den åndelige virkelighed som telthelligdommen og de fysiske templer længe havde peget frem til – Jehovas ordning for ren tilbedelse med Kristus’ offer som grundlag
Retter vores opmærksomhed mod Kristus’ tjeneste som den større Ypperstepræst fra år 29 til år 33
-