Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ’Bær megen frugt’
    Vagttårnet – 2003 | 1. februar
    • [Ramme/illustration på side 21]

      HVORDAN DE „BÆRER FRUGT MED UDHOLDENHED“

      HVAD kan hjælpe én til at fortsætte trofast med at forkynde Rigets budskab i distrikter hvor der ikke er stor interesse? Hør de gode svar nogle har givet på dette spørgsmål:

      „Det giver udholdenhed og frisk mod at vide at vi har fuld støtte fra Jesus — og dét gælder uanset hvordan reaktionen i distriktet er.“ — Harry, 72 år, døbt i 1946.

      „Ordene i Andet Korintherbrev 2:17 opmuntrer mig altid. De minder os om at vi udfører vores tjeneste ’for Guds ansigt, i samfund med Kristus’. Når jeg tager del i den tjeneste, er jeg altså ’i samfund med’ mine allerbedste venner.“ — Claudio, 43 år, døbt i 1974.

      „Forkyndelsen er, for at sige det som det er, noget af en kamp for mig. Men jeg oplever at det går som der står i Salme 18:29: ’Ved min Gud kan jeg bestige en mur.’“ — Gerard, 79 år, døbt i 1955.

      „Hvis jeg bare kan få lov til at læse ét skriftsted i tjenesten, glæder jeg mig over at i det mindste én har fået sit hjerte ransaget af Bibelen.“ — Eleanor, 26 år, døbt i 1989.

      „Jeg bliver ved med at prøve forskellige måder at indlede på. Der er flere muligheder end jeg kan nå at bruge i de år jeg har tilbage at leve i.“ — Paul, 79 år, døbt i 1940.

      „Når nogen reagerer negativt, tager jeg det ikke personligt. Jeg prøver at gribe besøgene an på en afslappet måde; jeg snakker med folk og lytter til hvad de mener.“ — Daniel, 75 år, døbt i 1946.

      „Det er sket at nogle som lige er blevet døbt, er kommet hen til mig og har sagt at min forkyndelse var medvirkende til at de blev Jehovas Vidner. Uden at jeg har vidst det, har andre senere oprettet studium med dem og hjulpet dem frem. Det er dejligt at tænke på at forkyndelsen er noget vi hjælper hinanden med.“ — Joan, 66 år, døbt i 1954.

      Hvad kan hjælpe dig til at ’bære frugt med udholdenhed’? — Lukas 8:15.

  • ’Bær megen frugt’
    Vagttårnet – 2003 | 1. februar
    • Bær frugt ved at sprede Rigets sæd

      10. Hvordan fremgår det af Jesu lignelse om sædemanden og de forskellige slags jord, hvad Rigets frugt er og ikke er?

      10 Jesu lignelse om manden der såede sine sædekorn i forskellig slags jord, peger på svaret, et svar som er opmuntrende for dem der forkynder i distrikter hvor resultaterne er få. Jesus forklarede at sæden er Guds ord, altså Rigets budskab, og at jorden står for et menneskes symbolske hjerte. Noget af sæden ’faldt i den gode jord, og efter at være vokset op frembragte den frugt’. (Lukas 8:8) Hvilken frugt? Når et hvedeaks er vokset op og modnet, kommer der ikke nye aks ud af det; der kommer nye sædekorn. Sådan er det også med den kristne. Den frugt han bærer, er ikke nødvendigvis nye disciple, men nye ’sædekorn’ til spredning.

      11. Hvordan kan Rigets frugt defineres?

      11 I dette tilfælde er Rigets frugt altså hverken nye disciple eller gode kristne egenskaber. Den sæd der bliver sået, er Rigets ord, og den frugt der kommer ud af det, er derfor også Rigets ord — men mangfoldiggjort. I dette tilfælde består den i dét at tale om Guds rige, forkynde den gode nyhed. (Mattæus 24:14) Er det overkommeligt at bære Rigets frugt — forkynde den gode nyhed om Riget — uanset hvordan ens situation er? Ja. I den samme lignelse forklarer Jesus hvorfor det er sådan.

      Vi yder vort bedste til Guds ære

      12. Er det overkommeligt for alle kristne at bære Rigets frugt? Begrund svaret.

      12 Den sæd der blev sået i den gode jord, bar frugt, sagde Jesus, „én hundrede fold, én tres og én tredive“. (Mattæus 13:23) Når der er sået korn på en mark, kan forskellige forhold have indflydelse på hvor stort et udbytte der kommer. Sådan er det også med det vi kan gøre i forkyndelsen af den gode nyhed; der er forskel på vore omstændigheder, og Jesus viste at han tog dette i betragtning. Nogle har godt helbred og mange kræfter; hos nogle er der mange anledninger der åbner sig. Det vi er i stand til at gøre, kan være mere eller mindre end hvad andre kan, men når vi yder vort bedste, glæder det Jehova. (Galaterne 6:4) Hvis vi er oppe i årene eller er hæmmede af sygdom og derfor ikke kan være så meget med i forkyndelsen, vil vores forstående Fader, Jehova, alligevel betragte os som nogle der „bærer megen frugt“. Hvorfor? Fordi vi giver ham ’alt hvad vi har’; vi tjener ham af hele vort hjerte.b — Markus 12:43, 44; Lukas 10:27.

      13. (a) Hvad er vores vigtigste motivation til ’fortsat at bære frugt’? (b) Hvad kan hjælpe os til at blive ved med at bære frugt hvis der kun er få i vores distrikt der vil høre? (Se rammen på side 21.)

      13 Uanset om vi kan bære Rigets frugt i større eller mindre udstrækning, vil vi føle os tilskyndet til ’fortsat at bære frugt’ når vi husker grunden til at vi gør det. (Johannes 15:16) Jesus nævnte den vigtigste motivation: „Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt.“ (Johannes 15:8) Ja, når vi forkynder, er vi med til at hellige Jehovas navn for alles øjne. (Salme 109:30) En kvindelig forkynder ved navn Honor, som nu er midt i halvfjerdserne, siger: „Det er en forret at gå bud for den Allerhøjeste, og det er det også i de distrikter hvor resultaterne er få.“ Claudio, som har været en ivrig forkynder siden 1974, blev spurgt hvordan han kan blive ved med at forkynde til trods for at kun få i hans distrikt vil lytte. Han svarede ved at citere Johannes 4:34, hvor Jesus siger: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ Claudio tilføjede: „Jeg vil ikke nøjes med at begynde på mit arbejde som forkynder; ligesom Jesus vil jeg også gerne gøre det færdigt.“ (Johannes 17:4) I hele verden er der vidner for Jehova der er enige med Claudio. — Se rammen „Hvordan de ’bærer frugt med udholdenhed’“, side 21.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del