Mindst 40 lande og øer har nu et Jehovas vidne for hver 300 eller færre indbyggere — det svarer til én forkynder til cirka 100 husstande. I nogle menigheder i for eksempel Canada og Guadeloupe er forholdet ét Jehovas vidne til 45-50 mennesker i distriktet. Hver forkynder har altså kun omkring 15 husstande at besøge! Mange af disse distrikter gennemgås hver måned. Selv i lande hvor forholdstallet er højere, findes der bydistrikter som gennemgås meget ofte. Nogle distrikter i Sydkoreas hovedstad, Seoul, gennemgås hver femte dag! Efterhånden som vores antal vokser, og efterhånden som flere og flere bliver pionerer eller hjælpepionerer, vil vi besøge folk oftere og oftere. Er det et problem?

¹² Det skal indrømmes at det giver problemer i nogle områder, både for os og for dem vi besøger. Disse problemer øges af at folk i mange lande bliver mere og mere ligegyldige. Resulterer dette i at vi, efterhånden som vi bliver flere, langsomt holder op med at „gøre det der er rigtigt“? Regner vi med at vores arbejde næsten er fuldført og at vi allerede har fundet frem til dem der er retsindige og vil blive disciple? Er du ved at køre træt? Er du ked af at blive ved med at besøge de samme uinteresserede mennesker? Hvordan kan vi være lige så flittige i forkyndelsen som vi hidtil har været?

Bevar den rigtige indstilling

13, 14. (a) Hvordan bør vi se på den situation at mange distrikter gennemgås ofte? (b) Hvorfor afskrækker det os ikke at nogle ikke vil høre på os? (c) Hvordan kan vi følge apostlenes eksempel når vi træffer mennesker der ikke er interesserede?

¹³ Løsningen beror hovedsagelig på vores egen indstilling som vidner for Jehova. Lad os først og fremmest altid se på de lyse sider. Efterhånden som vores arbejde kulminerer er det logisk at det højere antal forkyndere i forhold til befolkningstallet vil resultere i at distrikterne gennemgås oftere. Men er det ikke netop dét vi har bedt om? (2 Thessaloniker 3:1) Den nuværende situation skulle fryde os og overbevise os om at vi befinder os i forkyndelsesarbejdets sidste stadium! Riget forkyndes, som Jesus forudsagde. For dem der ikke vil ’høre på vore ord’, har vor forkyndelse dog det formål at tjene som en advarsel. Vi forkynder jo ikke kun den gode nyhed for at gøre disciple, men også „til et vidnesbyrd“. — Mattæus 10:14; 24:14.

¹⁴ Desuden kan vi forvente at flere og flere vil afvise budskabet om Riget efterhånden som enden nærmer sig. Det er forudsagt at det skulle være sådan, og både Jesu og Paulus’ erfaringer viste at nogle vil være „upåvirkelige“ og have et „uimodtageligt“ hjerte. Men vi må passe på at det ikke er os der lukker af! Selv de uinteresserede må vi besøge igen og igen, så de kan „høre og høre“. (Esajas 6:9-11; Mattæus 13:14, 15; Ordsprogene 10:21) Det kræver ganske vist mod at komme ofte hos nogle der ikke bryder sig om at få besøg af os. Men uanset hvordan situationen er i distriktet, bør vi aldrig nogen sinde holde op med at tale. Som apostlene bør vi derimod bede om frimodighed til at blive ved med at forkynde — trods folks irritation eller vrede — indtil arbejdet er fuldført. — Apostelgerninger 4:18-20, 24-31.

15. Hvilken tilskyndelse gives der i Galaterbrevet 6:9, og hvordan bør den berøre vort syn på forkyndelsen?

¹⁵ Dybest set er der kun to slags mennesker i distrikterne — de der i øjeblikket er interesserede, og de der ikke er. Derfor må vi blive ved med at forsøge at ’finde frem til dem der fortjener det’. Dette er én blandt mange måder hvorpå vi som kristne kan vise Jehova kærlighed og loyalitet. „Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Galaterne 6:9) Da vi nu befinder os så nær på afslutningen for denne ordning, bør vi ikke give op eller give tabt med hensyn til at besøge folk med den gode nyhed om Riget. Jehova har endnu ikke sagt at arbejdet er fuldført.

Hvorfor skal vi „fortsat tale“?

16. (a) Hvad kan få folk til at ændre indstilling til budskabet? (b) Nævn nogle lokale eksempler på at folk har ændret indstilling.

¹⁶ Hvis vi husker på at nidkær forkyndelse er et udtryk for loyalitet over for Jehova, vil det være lettere for os at bevare en positiv indstilling. Desuden forandrer distrikterne sig hele tiden. Folk flytter og nye kommer til. Nogles omstændigheder ændrer sig. Måske var de ikke interesserede sidste gang vi besøgte dem, men på grund af arbejdsløshed, et dødsfald i familien, en forandring i forholdet mellem supermagterne, en alvorlig sygdom eller lignende vil de måske lytte næste gang vi kommer. Andre har en ven eller slægtning der er blevet et af Jehovas vidner, og nu vil de gerne høre hvad det er vi tror, som kan have udvirket denne forandring.

17. Hvordan reagerer nogle nu på budskabet om Riget? Nævn eventuelt lokale eksempler.

¹⁷ Husk også at der hele tiden vokser nye op som stifter familie, tænker over tilværelsen og stiller spørgsmål som kun Guds ord kan besvare. En ung kvinde der havde inviteret to Jehovas vidner ind, sagde for eksempel: ’Som lille pige kunne jeg ikke forstå hvorfor min mor afviste Jehovas vidner og sagde at hun ikke var interesseret, når de nu bare ville tale med hende om Bibelen. Jeg besluttede at når jeg voksede op, blev gift og fik mit eget hjem ville jeg invitere Jehovas vidner ind og bede dem fortælle mig om Bibelen.’

18. Hvordan påvirkes folk i distriktet af det der sker inden for Babylon den Store?

¹⁸ Har du bemærket at nogle der i årevis ikke har villet tale med os, og som har været overbevist om at de var ’frelst’, nu stiller os oprigtige spørgsmål? Hvordan kan det være? De har ændret indstilling til religion. Mange af dem fortæller at de er skuffede og chokerede over fremtrædende præsters umoralske livsførelse, politiske engagement og misbrug af kirkens midler. De føler ikke længere at de kan stole på disse præster. Sandsynligvis vil flere og flere få øjnene op for dette efterhånden som forholdene inden for Babylon den Store forværres i tiden op til dens ødelæggelse. — Åbenbaringen 18:1-8.

19, 20. Hvad viser at vi ikke bør blive modløse selv om vi igen og igen må besøge nogle der tidligere har afvist budskabet?

¹⁹ Uanset hvor få der lytter til os, bør vi ikke blive modløse. Sandsynligvis tænker de på os i nogen tid efter at vi er gået videre til det næste besøg. En dame i Canada der fik besøg af to Jehovas vidner, gjorde det klart for dem at hun ikke var interesseret. Senere begyndte hun at tænke over det de havde sagt, og ville gerne finde dem så de kunne give hende svar på de spørgsmål der var opstået i hendes sind. Hun tog sin bil og kørte gade op og gade ned i kvarteret, men fandt dem ikke. Gav hun nu op? Nej, hun kørte hen til en veninde for at høre om de havde været der. Det havde de ikke, men veninden tilbød at sætte hende i forbindelse med en kollega der var et af Jehovas vidner. Denne søster aflagde mange besøg hos den interesserede dame, som hver gang havde inviteret nogle venner, naboer, slægtninge eller kolleger. Til tider var der helt op til 15 mennesker til stede, og i alt har søsteren spredt 430 bøger og 2015 blade.

²⁰ Mange er glade for at få besøg af os. En kvinde har skrevet til et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer: „Tak fordi I har indpodet en så stor nidkærhed i hjertet på dem der tilhører jeres tro. Tak fordi I kommer på besøg . . . og deler Herrens kærlighed med andre. Denne enkle handling har stor betydning . . . Skønt nogle er fjendtlige, andre ligegyldige og atter andre interesserede, . . . er det godt at I minder os om åndelige ting — vi har så godt af det. Det er sundt at tale med hinanden om Herren.“ I et andet brev bad en mand os om ikke at ’opgive folk’, uanset hvordan de behandler os. „Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ (Galaterne 6:9) Det har Jehovas godkendelse og velsignelse at vi tager del i forkyndelsen, og det beviser at vi elsker Gud og næsten. (Mattæus 22:37-39) Lad os derfor fuldføre arbejdet. — Jævnfør Filipperbrevet 1:6.

21. (a) Hvori ligger i det mindste en del af problemerne ved at gennemgå et distrikt ofte? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

²¹ Vi må også se i øjnene at det ikke altid er de besøgtes skyld at det synes hårdt at gennemgå et distrikt ofte. Somme tider er fejlen vores egen. Går vi ud i distriktet med negative forestillinger om at vi kender dem alle og ved hvordan de vil reagere? Det kan påvirke vores indstilling, og det vil sandsynligvis både kunne ses og høres på os. Har vi i årevis fremholdt budskabet på samme måde? Nu da distriktet forandrer sig, er det ikke sikkert at det der engang gav resultater stadig kan vække interesse hos dem der „fortjener det“. Måske er det på tide at finde en ny fremgangsmåde og få et nyt syn på tjenesten.

Giv bestandig agt på din undervisning

„Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ — 1 TIMOTEUS 4:16.

1. Hvorfor er det ikke tiden til at sætte tempoet ned med hensyn til forkyndelsen?

JEHOVA fremskynder nu indsamlingen af symbolske får. For hans tjenere er det derfor bestemt ikke tiden til at slappe af med hensyn til at forkynde og gøre disciple. (Esajas 60:8, 22; Mattæus 24:14; 28:19, 20) Vi må handle i overensstemmelse med ånden i det Gud gør i vor tid. Efterhånden som enden nærmer sig vil vi komme oftere hos folk i distrikterne. Det voksende antal forkynderes og pionerers øgede aktivitet kan mærkes i hele verden. Og vi har endnu ikke set højdepunktet på denne indsamling. — Esajas 60:11; jævnfør Salme 126:5, 6.

2. (a) Hvor kan vi, ifølge Esajas 40:28-31, hente kraft til at fuldføre forkyndelsen? (b) Hvorfor skal vi give særlig agt på kvaliteten af vor tjeneste nu?

² Vi bør ikke ’give tabt’ fordi distrikterne gennemgås ofte, men i stedet indse at vi nu har behov for at bede Jehova om den nødvendige „kraft“ til at fuldføre arbejdet. (Esajas 40:28-31; 1 Johannes 5:14) Ganske vist er millioner af ’den store skare’ af „andre får“ allerede indsamlet, men det der førhen har kunnet hjælpe folk i distrikterne, kan måske ikke hjælpe dem der endnu er tilbage. (Åbenbaringen 7:9, 10; Johannes 10:16) Derfor må vi give særlig agt på kvaliteten af vor tjeneste.

3. Hvordan kan vi give vor forkyndelse en saltvandsindsprøjtning?

³ Vi bør beslutte at gøre en koncentreret indsats for at blive mere effektive i tjenesten. Det vil samtidig give vor forkyndelse en saltvandsindsprøjtning. Men hvad kan vi gøre rent praktisk? Vi må ’bestandig give agt på os selv og vor undervisning’, så vor forkyndelse aldrig bliver rutinepræget. (1 Timoteus 4:16) Det er ikke nok at vore læber bringer Gud et mekanisk, overfladisk „lovprisningsoffer“. (Hebræerne 13:15) Vi må være dygtige til vort arbejde: forkyndelsen. (Ordsprogene 22:29) Her følger nogle facetter af vor tjeneste som vi bestandig må give agt på.

Oparbejd „nyt“ distrikt

4. Hvordan kan vi oparbejde „nyt“ distrikt inden for menighedens distriktsgrænser?

⁴ Lad os nu se på hvad vi rent praktisk kan gøre. I mange menigheder er der ingen distrikter som gennemgås sjældent. Hvorfor så ikke oparbejde „nyt“ distrikt inden for menighedens distriktsgrænser? Hvordan? Jo, hvis vi gennemgår distriktet tit, kan vi ikke lade som om vi aldrig har besøgt folk før og sige det samme som vi altid har sagt ved dørene. Sandsynligvis vil folk alligevel genkende os hvis vi flere gange før har gået i distriktet. Bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne giver over 40 forslag til indledninger som vi kan bruge. Hvis vi forbereder os godt og forbinder indledningerne med noget af lokal interesse, vil det vi siger virke fornyende og tiltalende. Vi skal heller ikke være fulde af undskyldninger fordi vi kommer så tit — vi må have en positiv indstilling og gøre distriktet „nyt“ med gode indledninger. Men nytter det noget hvis folk er uvenlige?

5. (a) Hvordan kan vi gøre brug af en indvending den besøgte fremsatte sidste gang? (b) Hvad synes du virker godt i dit distrikt? (c) Hvorfor er det godt at lytte til den besøgtes svar og vise oprigtig interesse?

⁵ Hvis vi ved hvordan den besøgte reagerede sidst, er vi måske lidt kede af at skulle besøge ham igen. Men hvorfor ikke vende denne viden til en fordel? Hvordan kan vi gøre det? Måske ved straks at henvise til det han sagde sidst, og derefter bygge videre på det. Du kunne for eksempel sige: „Goddag, hr. Rasmussen!“ Hvis det synes passende, kan du tilføje: „Hvordan går det?“ Derefter kan du sige: „Da jeg besøgte Dem i sidste uge, fortalte De mig at De har Deres egen tro og er tilfreds med den. Jeg mener også at religion er noget man bør tage alvorligt, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Dem om hvad Deres kirke siger om atomalderen og menneskenes håb om at overleve.“ Lyt til hans svar og giv udtryk for din oprigtige interesse. Måske kan det få ham til at ændre indstilling. I mange tilfælde vil folk give os lov til at komme igen hvis de selv har haft mulighed for at sige noget ved besøget. Og naturligvis må vi tilpasse den videre fremholdelse af budskabet efter det den besøgte har sagt.

6. (a) Hvordan kan vi vænne folk til at vi regelmæssigt besøger dem? (b) Hvilke nøgleudtryk kan give gode resultater? (c) Hvad virker godt her i vores distrikt?

⁶ Gennem det vi siger kan vi vænne folk til at vi regelmæssigt besøger dem. Prøv for eksempel at sige: „Goddag, fru Mikkelsen! Hvordan har De det? . . . I dag taler vi med folk om . . .“ Eller du kunne sige: „Dav! Ja, så er vi her på vores ugentlige besøg. Det er dejligt at se dig igen! Dine naboer har syntes godt om det emne vi taler med jer om denne gang.“ Fortsæt derefter med din fremholdelse af budskabet. Hvis du går frem på denne måde kan du også gøre distriktet „nyt“ for dig selv. Disse forslag giver dig blot hovedideen — du kan naturligvis selv formulere dem så de passer til dig og dit distrikt. Hvorfor ikke prøve dem?

7. (a) Hvordan forbereder nogle forkyndere folk på det næste besøg før de tager afsked? (b) Hvad giver gode resultater i sådanne situationer i menighedens distrikt?

⁷ Nogle forkyndere har haft gode resultater med at forberede folk på det næste besøg ved at slutte med at sige noget i retning af: „Vi glæder os til at se Dem igen inden så længe!“ Til dem der i begyndelsen ikke havde så meget lyst til at tale med os, kunne vi sige: „Jeg har været glad for at tale med Dem. Det var virkelig interessant at høre Deres mening. Nu har vi talt sammen i nogle minutter, og vi har slet ikke berørt alle de dårlige nyheder man ellers hører om hele tiden. Det har været en helt igennem positiv samtale.“ Uden tvivl vil du selv finde nye måder at henvende dig til folk på. Med positive udtalelser, virkningsfulde præsentationer og ægte venlighed kan vi hjælpe folk til ikke at tage vore hyppige besøg ilde op.

Aflæg et grundigt vidnesbyrd

8, 9. Hvilke forslag gives der her til hvordan man kan være grundigere når man søger efter ’dem der fortjener det’?

⁸ Noget andet vi kan give agt på som vil hjælpe os til at bevare begejstringen, er at være mere grundige når vi søger efter ’dem der fortjener det’. (Apostelgerninger 8:25; 20:24) En broder kunne for eksempel spørge efter herren i huset hvis en kvinde eller et barn kommer til døren når han aflægger besøg i weekenden eller om aftenen. Som regel er det hustruen vi oftest har talt med. Derfor kan vi så at sige gøre besøget helt nyt ved at tale med familiens overhoved. Vi kan så tilpasse budskabet efter ham ved for eksempel at sige: „Hvad mener De kan sikre Deres familie en lykkelig fremtid?“ eller: „Se engang her hvordan Bibelen fremmer enheden i familien.“ Ros manden for de gode tanker han fremsætter.

⁹ En anden måde hvorpå man kan finde „nyt“ distrikt er ved at forsøge at komme til at tale med andre familiemedlemmer der bor under samme tag — en bedstemoder, en nevø eller fætter der går i skole, en svigerinde der arbejder på hverdage. Nogle har fundet det nyttigt at lægge mærke til hvor mange elektricitetsmålere eller postkasser der er ved et hus. Måske har husejeren udlejet kælderen, loftet eller et værelse. Forsøg at finde frem til lejerne — studenter, ugifte arbejdere, ældre enker eller hvem det nu er. Også dette kan „strække“ distriktet.

10. På hvilken anden måde kan vi „strække“ distriktet, og hvad har nogle gjort for at kontakte folk der arbejder om natten?

¹⁰ Endnu en måde hvorpå vi kan „strække“ distriktet er ved at lade det hvile fra tid til anden mens vi deltager i en anden form for tjeneste. For variationens skyld kunne vi også gennemarbejde distriktet med et direkte tilbud om et gratis hjemmebibelstudium. De der ikke er hjemme når vi kommer kan måske kontaktes på deres arbejdsplads. Forkyndelse i forretningsområder kan give vældig gode resultater. Nogle af dem der ikke har været hjemme i distriktet kan måske også kontaktes gennem gadearbejde på tidspunkter hvor der er folk i byen. Pionerer i Canada har haft gode resultater med at besøge benzinstationer, døgnkiosker og hoteller sent om aftenen hvor ekspedienter og receptionister som regel ikke har så meget at lave og gerne vil have noget at læse i. Især søstre må selvfølgelig være forsigtige med at færdes i visse områder sent om aftenen.

11. (a) Hvad gør nogle forkyndere de steder hvor mange ikke er hjemme ved det første besøg? (b) Hvilken virkning kan det have på distriktet og vore resultater hvis vi gør en flittig indsats for at træffe dem vi ikke har truffet hjemme?

¹¹ Hvad skal vi gøre når der er nogen i distriktet vi ikke kan træffe hjemme? Også her gælder det at vi må være grundige. Nogle forkyndere starter forfra så snart de har gennemgået et distrikt. De fører gode notater og går tilbage til de steder hvor folk ikke var hjemme tidligere på dagen. Så vil mange være kommet hjem, og de der har natarbejde er måske vågnet. I mange områder er 50 procent eller flere ikke hjemme i dagtimerne. De steder kan vi så at sige fordoble distriktet ved at prøve på forskellige tidspunkter indtil det lykkes os at træffe dem alle. Pionerer og erfarne forkyndere er enige om at en flittig indsats for at træffe dem der ikke har været hjemme, ofte giver bedre resultater end den første gennemgang af distriktet. Hvis vi giver agt på denne side af vor tjeneste, vil vi sandsynligvis høste mange velsignelser. — Ordsprogene 10:22.

De der beklager sig

12. Hvordan bør vi reagere når folk beklager sig over at vi kommer for tit? Hvorfor?

¹² Hvad kan vi sige til folk der beklager sig over at vi kommer for tit? Først og fremmest må vi være forstående. (Mattæus 7:12) De synes måske at vi lige har besøgt dem. Men husk at folk selv for år tilbage sagde: ’I var her jo lige i sidste uge,’ når vi meget vel vidste at det var mindst et halvt år siden de sidst havde fået besøg. Desuden kan hyppige besøg vække interesse. I Guadeloupe løb en mand efter en forkynder og sagde: „Nu har jeg set dig i flere uger. Jeg plejer ellers ikke at lytte til Jehovas vidner, men jeg må altså vide hvorfor I besøger folk så tit!“ Resultatet blev et nyt bibelstudium.

13, 14. Hvad gør nogle forkyndere når de besøgte siger at vi kommer for tit?

¹³ Nogle forkyndere har venligt fortalt dem der beklager sig, præcis hvilken dato de sidst fik besøg. Derefter har de tilbudt de nye blade og understreget at de indeholder nogle andre artikler end de blade de tilbød ved det sidste besøg. Når vi taler med sådanne mennesker kan vi også nævne at de måske har fået mange aviser og blade siden sidst vi var der, men at de ikke altid indeholder gode nyheder. Vi kan forklare at vi kommer med godt nyt, og at det er korte besøg vi aflægger. Hvis den besøgte har for travlt, kan vi sige: „Hvis det ikke er så belejligt for dig lige nu, kan jeg besøge dig når vi kommer her igen om en uges tid.“

¹⁴ Hvad vi ellers kan sige afhænger af den besøgtes indstilling og hvad en normal, høflig omgangsform vil kræve i distriktet. En søster i Japan har brugt denne illustration for at forklare hvorfor vi kommer så tit: ’Hvis et voldsomt stormvejr nærmer sig, vil nyhedsudsendelserne i radio og fjernsyn igen og igen advare om det, til gavn for dem der ikke har set eller hørt de tidligere udsendelser. Dette gøres fordi menneskeliv står på spil. Efterhånden som stormen kommer nærmere vil man oftere og oftere udsende advarsler om den. Nu da Harmagedons storm er nær må advarselsbudskabet lyde så ofte som muligt for at mange liv kan blive reddet.’ Hvis vi vælger at bruge denne illustration må vi naturligvis fremholde den venligt og oprigtigt, i håb om at nå ind til den besøgtes hjerte.

Udfordringen ved ligegyldighed

15. (a) Hvad kan være en voksende udfordring i distrikter der gennemgås ofte? (b) Hvad er grunden til at nogle viser ligegyldighed?

¹⁵ Efterhånden som distrikterne gennemgås oftere vil vi møde større ligegyldighed. Dette er en udfordring for os, men hvis vi ser nærmere på nogle af årsagerne til denne ligegyldighed kan det opmuntre os at konstatere at det endnu er muligt at nå ind til hjertet hos nogle af disse mennesker. Deres ligegyldighed er måske en reaktion på den skuffelse og håbløshed de føler. For dem at se er der ingen løsning på problemerne i verden; derfor gælder det efter deres mening bare om at få så meget som muligt ud af tilværelsen nu. Andre har fået modvilje mod religion fordi nogle religiøse ledere blander sig i politik, lever umoralsk eller ikke tager et fast standpunkt mod kønslig umoralitet. Alt dette betyder at mange er desillusionerede og lever i nuet.

16. Hvordan kan man måske nå ind til hjertet hos en der virker ligegyldig?

¹⁶ Vi ved at de første kristne forkyndere med gode resultater imødegik denne holdning, for også dengang var der nogle der sagde: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ (1 Korinther 15:32) Derfor ved vi også at vi har netop det sådanne mennesker har brug for at høre. Men hvordan kan vi nå ind til deres hjerte? Én måde er at lægge det bibelske læsestof tilbage i tasken, hvorefter vi kan stille dem velgennemtænkte spørgsmål som: „Tror De at der findes en løsning på nutidens problemer, en løsning som de fleste mennesker måske bare ikke har fundet endnu? Mener De at vi bør være positive og blive ved med at lede efter løsningen?“ Til andre kunne vi måske sige: „Mon ikke vi kan blive enige om at det er bedre at have et håb end at leve uden udsigt til noget bedre. Hvad håber De på?“ Vi kunne spørge: „Hvad ser De som den største hindring for fred og enhed i verden?“ Atter andre kunne vi spørge: „Tror du at alle religioner svarer til den beskrivelse du lige har givet?“ Sådanne spørgsmål vil kunne få mange til at give udtryk for deres meninger. Vi må naturligvis høre godt efter hvad de svarer, ja, vi må lade dem udøse deres hjerte for os. Mange af dem „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves“. — Ezekiel 9:4.

17. Hvordan kan vi nå ind til nogle ved hjælp af vore publikationer, selv om de i begyndelsen siger at de ikke er interesserede?

¹⁷ Når folk er ligegyldige kunne vi også lægge mærke til en indvending eller et argument de bruger, og senere vende tilbage med et blad eller en bog der behandler emnet. Det kunne endda være et ikkereligiøst emne, for eksempel en artikel om vuggedød eller om syreregn. Vi kan så forklare at vi har tænkt på vedkommende og er kommet i tanker om denne artikel. Derefter kan vi henvise til hovedpunkterne i artiklen. En kvinde der lige havde sagt nej tak til et blad, tog alligevel imod det få sekunder senere. Hvorfor? Fordi forkynderen spurgte om hun vidste at der årligt foretages 55 millioner aborter. Rystet over at høre dette bad hun om det blad der indeholdt denne oplysning.