Den kristne tro vil blive prøvet

„Troen er ikke alles.“ — 2 Thessaloniker 3:2.

1. Hvordan har historien vist at ikke alle ejer sand tro?

I HISTORIENS løb har der altid været mænd, kvinder og børn der har ejet sand tro. Det er helt på sin plads at kalde deres tro „sand“, for millioner har haft en tro der snarere kan kaldes godtroenhed. Man har været villig til at tro noget uden at have haft et rimeligt eller fornuftigt grundlag for det. En sådan tro har ofte fået folk til at dyrke afguder eller give sig af med en tilbedelse der ikke er i harmoni med den almægtige Gud, Jehova, og det han har åbenbaret i sit ord. Apostelen Paulus skrev derfor: „Troen er ikke alles.“ — 2 Thessaloniker 3:2.

2. Hvorfor er det vigtigt at vi undersøger vores egen tro?

² Men Paulus’ udtalelse lader formode at nogle dengang havde sand tro, og det er underforstået at det samme gælder nogle i dag. De fleste læsere af dette blad ønsker at eje og at blive styrket i denne tro, den sande tro, der er grundlagt på nøjagtig kundskab om sandheden fra Gud. (Johannes 18:37; Hebræerne 11:6) Gælder det også dig? I så fald er det bydende nødvendigt at du erkender og er forberedt på at din tro vil blive prøvet. Hvorfor forholder det sig sådan?

3, 4. Hvorfor bør vi se hen til Jesus når vi udsættes for trosprøver?

³ Jesus Kristus indtager en central plads i vores tro. Bibelen kalder ham faktisk ’vor tros fuldender’. Det skyldes det Jesus har sagt og gjort, og især at han har opfyldt profetierne. Han styrkede grundlaget for at man kan opnå sand tro. (Hebræerne 12:2; Åbenbaringen 1:1, 2) Ikke desto mindre læser vi at Jesus blev „prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd“. (Hebræerne 4:15) Jesus fik altså sin tro prøvet. Det bør ikke gøre os nedtrykte eller bange, men trøste os.

⁴ Ved at gennemgå store prøvelser og lide døden på marterpælen ’lærte Jesus lydighed’. (Hebræerne 5:8) Han beviste at mennesker kan vise sand tro uanset hvilke prøvelser de udsættes for. Det får en særlig betydning når vi tænker på at Jesus sagde til sine disciple: „Husk det ord jeg har sagt jer: En træl er ikke større end sin herre.“ (Johannes 15:20) Om de kristne der lever i dag, forudsagde Jesus: „I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ — Mattæus 24:9.

5. Hvordan viser Bibelen at vi vil komme ud for prøvelser?

⁵ I begyndelsen af dette århundrede begyndte dommen med Guds hus. Bibelen forudsiger: „Den fastsatte tid er inde til at dommen skal begynde med Guds hus. Og hvis den begynder med os først, hvad vil enden så blive for dem som ikke er lydige mod Guds gode nyhed? ’Og hvis den retfærdige bliver frelst med besvær, hvor vil den ugudelige og synderen så vise sig?’“ — 1 Peter 4:17, 18.

Hvorfor prøves troen?

6. Hvorfor er en prøvet tro af stor værdi?

⁶ I en vis forstand har en tro der ikke er blevet prøvet, ikke bevist sit værd, og man kender ikke dens beskaffenhed. Man kan sammenligne den med en check der endnu ikke er blevet indløst. Når man får en check for noget arbejde man har udført, eller for varer man har leveret, eller måske som en gave, ser den jo ud til at være i orden. Men er den det? Er den virkelig det beløb værd som står på den? Vores tro må være mere end blot en facade eller en trosbekendelse. Hvis det skal bevises at den er gjort af det rette stof og har den rette beskaffenhed, må den prøves. Når vores tro prøves, vil vi måske opdage at den er stærk og værdifuld. En prøve kan også afsløre at vi på nogle områder har brug for mere tro eller for at troen lutres.

7, 8. Hvorfra stammer de prøvelser vi udsættes for?

⁷ Gud tillader at vi udsættes for forfølgelse og andre trosprøver. Vi læser: „Lad ingen sige når han prøves: ’Jeg prøves af Gud.’ Med ondt kan Gud nemlig ikke prøves, og selv prøver han ingen med noget ondt.“ (Jakob 1:13) Hvem eller hvad bærer ansvaret for sådanne prøvelser? Det gør Satan, verden og vort ufuldkomne kød.

⁸ Vi ved at Satan har stor indflydelse på verden, dens tankegang og det den giver sig af med. (1 Johannes 5:19) Han er den der står bag forfølgelsen af de kristne. (Åbenbaringen 12:17) Men er vi også overbeviste om at Satan forsøger at vildlede os og appellere til vort ufuldkomne kød ved at vifte os om næsen med verdslige tillokkelser i håb om at vi vil give efter for fristelsen, være ulydige mod Gud og miste hans godkendelse? Satans metoder bør ikke overraske os, for han brugte den samme taktik da han fristede Jesus. — Mattæus 4:1-11.

9. Hvordan kan vi drage nytte af andres eksempel med hensyn til tro?

⁹ Gennem sit ord og den kristne menighed har Jehova givet os nogle positive eksempler med hensyn til tro som vi kan efterligne. Paulus gav dette råd: „Bliv i forening mine efterlignere, brødre, og hold blikket rettet mod dem som vandrer således, efter det eksempel I har i os.“ (Filipperne 3:17) Paulus var en af Guds salvede tjenere i det første århundrede og førte an med hensyn til at vise trosgerninger, selv om han måtte igennem mange prøvelser. Her ved slutningen af det 20. århundrede har vi lignende eksempler i tro. Ordene i Hebræerbrevet 13:7 gælder lige så meget i dag som da Paulus skrev dem: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“

10. Hvem i nyere tid har især sat et godt eksempel med hensyn til tro?

¹⁰ Denne opfordring får særlig vægt når vi betragter udfaldet af den salvede rests adfærd. Vi kan tænke over det eksempel de har sat, og efterligne deres tro. De ejer en sand tro, der er blevet lutret gennem prøvelser. Fra de små begyndelser i 1870’erne er der opstået et verdensomspændende kristent brodersamfund. Som en frugt af de salvedes tro og udholdenhed findes der i dag over fem og en halv million Jehovas vidner som forkynder og lærer andre om Guds rige. Den nuværende globale menighed af nidkære forkyndere der dyrker Gud i sandhed, er et vidnesbyrd om en prøvet tro. — Titus 2:14.

Troen prøves i forbindelse med 1914

11. Hvordan blev 1914 et betydningsfuldt år for C. T. Russell og hans medarbejdere?

¹¹ Flere år før udbruddet af den første verdenskrig havde den salvede rest forkyndt at 1914 ville være et betydningsfuldt år set i lyset af Bibelens profetier. Nogle af dens forventninger var dog forhastede, og man havde ikke det fulde billede af hvad der skulle ske. For eksempel forstod C. T. Russell, Vagttårnsselskabets første præsident, og hans medarbejdere at der skulle udføres et kolossalt forkyndelsesarbejde. De læste i Bibelen: „Dette evangelium om riget skal forkyndes på hele jorden til et vidnesbyrd for alle nationer; og så skal enden komme.“ (Mattæus 24:14, King James Version) Men hvordan ville denne relativt lille gruppe nogen sinde blive i stand til at gøre dette?

12. Hvordan reagerede A. H. Macmillan da han lærte sandhederne i Bibelen at kende?

¹² Det er interessant at se hvilken virkning dette havde på A. H. Macmillan, en af broder Russells medarbejdere. Macmillan, der var født i Canada, var endnu ikke fyldt 20 år da han fik et eksemplar af Russells bog The Plan of the Ages [1886] (Guds Verdensplan, 1894) (Denne bog, der også blev kaldt The Divine Plan of the Ages, var første bind i den meget udbredte serie Studies in the Scriptures [Studier i Skriften]. Bind 2, The Time Is at Hand [1889] [Tiden er nær, 1895], pegede på at „hedningernes tider“ ville udløbe i 1914. [Lukas 21:24, da. aut.]) Samme aften som Macmillan begyndte at læse bogen, tænkte han: „Det lyder som sandheden.“ I sommeren år 1900 mødte han broder Russell ved et af Bibelstudenternes [Jehovas Vidners] stævner. Kort efter blev Macmillan døbt og begyndte at arbejde sammen med broder Russell på Selskabets hovedkontor i New York.

13. Hvilket problem så broder Macmillan og andre i forbindelse med opfyldelsen af Mattæus 24:14?

¹³ Som følge af det disse salvede kristne havde læst i Bibelen, pegede de på at 1914 var et vendepunkt i forbindelse med Guds hensigt. Men Macmillan og andre spekulerede på hvordan den forudsagte forkyndelse for nationerne som er omtalt i Mattæus 24:14, kunne blive udført i den korte tid der var tilbage. Han sagde senere: „Jeg kan huske at jeg ofte talte med broder Russell om dette, og han plejede at sige: ’Ser du broder. Her i New York har vi flere jøder end der findes i Jerusalem. Vi har flere irlændere end der findes i Dublin. Og vi har flere italienere end der findes i Rom. Hvis vi når ud til dem her, vil det være det samme som at nå ud til hele verden med budskabet.’ Men det var ikke noget fuldt tilfredsstillende svar. Så fik man den idé at fremstille ’Skabelsens Fotodrama’.“

14. Hvilket enestående projekt gik man i gang med forud for 1914?

¹⁴ At fremstille „Skabelsens Fotodrama“ var virkelig et pionerprojekt. Man kombinerede levende film og farvelagte glaslysbilleder som blev synkroniseret med bibelske foredrag og musik på grammofonplader. I 1913 stod der følgende i The Watch Tower om et stævne i Arkansas, USA: „Man vedtog enstemmigt at tiden var kommet til at bruge levende film til at undervise andre i Bibelens sandheder. . . . [Russell] forklarede at han havde arbejdet med dette projekt i tre år og nu næsten var færdig med hundreder af smukke billeder der uden tvivl ville tiltrække store skarer og forkynde evangeliet og hjælpe folk til igen at få tro på Gud.“

15. Hvordan var reaktionen på ’Skabelsens Fotodrama’?

¹⁵ Det var netop hvad „Skabelsens Fotodrama“ gjorde efter at det var blevet vist for første gang i januar 1914. Vi bringer her nogle udtalelser fra The Watch Tower i 1914:

1. april: „Efter at have set to dele af det, var der en præst der sagde: ’Jeg har kun set halvdelen af SKABELSENS FOTODRAMA, men har allerede derved lært mere om Bibelen end jeg lærte i løbet af tre år på det teologiske seminarium.’ En jøde sagde efter at have set det: ’Jeg går herfra som en bedre jøde end da jeg kom.’ Adskillige katolske præster og nonner har set ’Fotodramaet’ og givet udtryk for stor værdsættelse. . . . Indtil nu er kun 12 sæt af ’Fotodramaet’ færdige. . . . Vi er dog allerede nået ud til 31 byer . . . Hver dag er der over 35.000 der ser, hører og beundrer forestillingen, som gør sig deres tanker og bliver velsignet ved at overvære den.“

15. juni: „Billederne har gjort mig mere ivrig efter at udbrede sandheden og har øget min kærlighed til vor himmelske Fader og vor kære ældre Broder, Jesus. Jeg beder daglig for Guds velsignelse over SKABELSENS FOTODRAMA og alle der medvirker til at vise det . . . Jeg forbliver jeres tjener for Ham, F. W. KNOCHE. — Iowa.“

15. juli: „Det er en glæde at bemærke hvilket gunstigt indtryk billederne har gjort i denne by, og vi er forvissede om at dette vidnesbyrd for verden også bliver brugt til at indsamle mange som viser sig at være Herrens udvalgte smykkesten. Vi kender ret mange alvorlige bibelstudenter som i dag kommer sammen med klassen her som følge af arbejdet med ’Fotodramaet’. . . . Jeres søster i Herren, EMMA L. BRICKER.“

15. november: „Det vil sikkert glæde jer at høre om det storartede vidnesbyrd der bliver aflagt ved hjælp af SKABELSENS FOTODRAMA i The London Opera House, Kingsway. Herrens ledelse har på forunderlig vis og på enhver måde vist sig at være med denne forevisning, hvilket er meget opmuntrende for brødrene . . . Der er kommet mennesker af enhver slags og fra alle samfundslag; vi har lagt mærke til at der også har været mange præster blandt publikum. En præst . . . bad om billetter så han og hans kone kunne komme og se det igen. En anglikansk sognepræst har set ’Fotodramaet’ flere gange, og . . . har også taget mange af sine venner med. Der har også været to biskopper til stede, og adskillige adelige.“

1. december: „Min hustru og jeg takker inderligt vor himmelske Fader for den store og uvurderlige velsignelse vi har modtaget på grund af din indsats. Det var dit smukke ’Fotodrama’ der gjorde at vi fik øjnene op for og tog imod sandheden . . . Vi har dine seks bind af STUDIER I SKRIFTEN. De er en stor hjælp.“

Reaktionen på prøvelser dengang

16. Hvorfor medførte 1914 en trosprøve?

¹⁶ Hvad gjorde disse oprigtige og nidkære kristne da deres forventning om at blive forenet med Herren i 1914 ikke blev indfriet? Disse salvede kristne oplevede en særdeles prøvende tid. I The Watch Tower for 1. november 1914 (Vagt-Taarnet for januar 1915) stod der: „Lad os huske, at vi befinder os i en Prøveperiode.“ Herom siges der i bogen Jehovas Vidner — Forkyndere af Guds rige (1993): „Årene fra 1914 til 1918 viste sig virkelig at blive ’en Prøveperiode’ eller en prøvelsens tid for bibelstudenterne.“ Ville de lade deres tro blive lutret og deres tanker justeret så de kunne påtage sig den vældige opgave der lå foran dem?

17. Hvordan reagerede de trofaste salvede på at skulle forblive på jorden efter 1914?

¹⁷ I The Watch Tower for 1. september 1916 (Vagt-Taarnet for oktober 1916) kunne man læse: „Vi tænkte os, at Høstarbejdet med at indsamle Menigheden [af salvede] vilde være fuldendt, før Hedningetiderne sluttede; men intet i Bibelen siger dette. . . . Er vi fortrydelige over, at Høstarbejdet vedvarer? . . . Vor nuværende Stilling, kære Brødre, skulde være en saadan, at vi følte stor Taknemmelighed overfor Gud, stadig større Værdsættelse af den skønne Sandhed, som Han har givet os den Forret at se og blive sammenknyttet med, og forøget Iver i at hjælpe til at bringe Sandheden til andres Kundskab.“ Deres tro blev sat på prøve, men de så prøven i øjnene og stod den igennem. Kristne bør imidlertid være opmærksomme på at der kan være mange og forskellige trosprøver.

18, 19. Hvilke andre trosprøver blev Guds folk udsat for kort efter broder Russells død?

¹⁸ ’Resten’ blev for eksempel udsat for en anden prøve kort efter Charles T. Russells død. Det var en loyalitetsprøve og en trosprøve. Spørgsmålet var: Hvem var ’den trofaste træl’ der omtales i Mattæus 24:45? Nogle mente at det havde været broder Russell personlig, og de vægrede sig ved at samarbejde med den nye ledelse i organisationen. Hvis broder Russell havde været trællen, hvad skulle brødrene så stille op nu da han var død? Skulle de følge en person, eller var tiden inde til at anerkende at Jehova ikke kun benyttede sig af én person, men af en hel gruppe kristne der udgjorde et kollektivt redskab, en trælleskare?

¹⁹ I 1918 blev de sande kristne udsat for endnu en prøve da øvrighederne, foranlediget af kristenhedens gejstlige, rettede et angreb mod Jehovas organisation ved at ’skabe uret i lovens navn’. (Salme 94:20, da. aut. 1931) Bibelstudenterne blev udsat for en bølge af voldelig forfølgelse både i Nordamerika og Europa. Modstanden, som var anstiftet af præsteskabet, kulminerede den 7. maj 1918 da der blev udstedt arrestordre mod J. F. Rutherford og flere af hans nære medarbejdere, deriblandt A. H. Macmillan. De blev falskeligt anklaget for statsfjendtlig virksomhed, og myndighederne afviste deres påstand om at de var uskyldige.

20, 21. Hvad skete der med de salvede som forudsagt i Malakias 3:1-3?

²⁰ Bibelstudenterne var ikke klar over det dengang, men de gennemgik en lutringsproces som forudsagt i Malakias 3:1-3: „Hvem kan udholde den dag han kommer, og hvem kan stå når han viser sig? For [pagtens sendebud] er som smelterens ild og som vaskerimændenes lud, og han skal sidde som en der smelter og renser sølv og rense Levis sønner; og han skal lutre dem som guld og sølv, og de skal for Jehova være nogle der frembærer offergave i retfærdighed.“

²¹ Ved slutningen af den første verdenskrig blev nogle af bibelstudenterne udsat for en anden trosprøve. Ville de bevare sig strengt neutrale med hensyn til verdens militære anliggender? (Johannes 17:16; 18:36) Ikke alle forblev neutrale. I 1918 sendte Jehova derfor „pagtens sendebud“, Jesus Kristus, til sin åndelige tempelordning for at rense sin lille skare tilbedere for verdslig besmittelse. De der var fast besluttede på at vise sand tro, tog ved lære af denne erfaring og fortsatte nidkært med at forkynde.

22. Hvad vil blive behandlet i næste artikel?

²² Det vi her har behandlet, er ikke noget der blot har historisk interesse. Det har direkte forbindelse med den åndelige tilstand Jehovas verdensomspændende menighed befinder sig i netop nu. Men lad os i den følgende artikel betragte nogle af de trosprøver som Guds folk i dag udsættes for, og se hvordan vi kan stå dem igennem.

Din tro prøves nu

„I skal regne det for lutter glæde, mine brødre, når I kommer ud for forskellige prøvelser, idet I véd at den prøvede ægthed af jeres tro udvirker udholdenhed.“ — Jakob 1:2, 3.

1. Hvorfor kan kristne forvente at blive udsat for trosprøver?

SANDE kristne længes ikke efter at blive udsat for lidelser, og de finder ikke glæde ved at blive udsat for smerte og ydmygelse. Alligevel husker de ovenstående ord, der blev skrevet af Jesu halvbroder Jakob. Jesus gjorde det klart for sine disciple at de kunne forvente forfølgelse og andre vanskeligheder fordi de fulgte Guds normer. (Mattæus 10:34; 24:9-13; Johannes 16:33) Det er ikke desto mindre muligt at finde glæde ved sådanne prøvelser. Hvordan det?

2. (a) Hvordan kan trosprøver være årsag til glæde? (b) Hvordan kan udholdenheden have sit arbejde fuldendt?

² En af hovedårsagerne til at vi kan opleve glæde ved prøvelser og trosprøver, er at de kan resultere i noget positivt. Som Jakob siger, ’udvirker det udholdenhed’ at gennemgå prøvelser og vanskeligheder. Vi har stor gavn af at opdyrke denne værdifulde kristne egenskab. Jakob skrev: „Lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt, så I kan være fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangle noget.“ (Jakob 1:4) Udholdenheden har et „arbejde“ at gøre. Den har til opgave at gøre os fuldendte i enhver henseende, at give os en velafrundet kristen personlighed. Ved at vi lader prøvelserne gå deres gang uden at vi ved hjælp af ubibelske metoder forsøger at bringe dem hurtigt til ophør, vil vores tro blive prøvet og lutret. Hvis vi i bestemte situationer eller i forholdet til vore medmennesker har manglet tålmodighed, medfølelse, venlighed eller kærlighed, kan udholdenheden gøre os mere fuldendte. Prøvelser gør os udholdende; udholdenhed fremelsker kristne egenskaber; kristne egenskaber udvirker glæde. — 1 Peter 4:14; 2 Peter 1:5-8.

3. Hvorfor bør vi ikke vige tilbage for prøvelser eller trosprøver?

³ Apostelen Peter understregede også hvorfor vi ikke må frygte eller vige tilbage for trosprøver. Han skrev: „Over dette glæder I jer usigeligt, skønt I nu en kort tid, om nødvendigt, bedrøves ved forskellige prøvelser, for at den prøvede ægthed af jeres tro, som er af langt større værdi end guld der forgår til trods for at det prøves med ild, kan blive fundet at være årsag til pris og herlighed og ære ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ (1 Peter 1:6, 7) Disse ord er særlig opmuntrende nu eftersom ’den store trængsel’ — en tid med pris, herlighed, ære og overlevelse — er meget nærmere end nogle tror, og meget nærmere end da vi blev troende. — Mattæus 24:21; Romerne 13:11, 12.

4. Hvordan betragtede A. H. Macmillan de prøvelser han og andre salvede kristne var blevet udsat for?

⁴ I den foregående artikel så vi hvilke prøvelser den salvede rest blev udsat for fra 1914 og fremefter. Resulterede de i glæde? Læs følgende betragtninger af A. H. Macmillan: „Jeg har set organisationen blive udsat for mange alvorlige trængsler og dens medlemmers tro blive prøvet. Med Guds ånds hjælp er den kommet igennem dem alle og er stadig vokset. Jeg har set den visdom der ligger i tålmodigt at vente på at Jehova skal give os en bedre forståelse af Bibelen, i stedet for at strides om en ny tanke. . . . Selv om vi fra tid til anden måtte ændre vor forståelse, kunne dette ikke ændre den nåderige genløsningsforanstaltning og Guds løfte om evigt liv. Der var derfor ingen grund til at miste troen fordi visse forventninger ikke blev indfriet eller fordi vor forståelse blev ændret.“ — Vagttårnet for 1. december 1966, side 531.

5. (a) Hvordan gavnede det den salvede rest at blive udsat for prøvelser? (b) Hvorfor bør dette være af interesse for os i dag?

⁵ Salvede kristne der bestod de prøvelser de blev udsat for i årene fra 1914 til 1919, blev udfriet fra verdens dominerende påvirkning og fra mange babyloniske religiøse skikke. Denne rest af salvede gik fremad som et renset og lutret folk der villigt bragte Gud lovprisningsofre i forvisning om at de var antagelige for ham. (Esajas 52:11; 2 Korinther 6:14-18) Dommen var begyndt med Guds hus, men den sluttede ikke dér. Guds folk bliver fortsat prøvet og sigtet. De der udgør den ’store skare’ som har håb om at overleve den forestående ’store trængsel’, får også deres tro prøvet. (Åbenbaringen 7:9, 14) Det sker på flere måder, der ofte svarer til det som den salvede rest har været ude for.

Hvordan din tro kan blive prøvet

6. Hvilken alvorlig prøve har mange gennemgået?

⁶ Mange kristne har spekuleret på om de vil kunne stå fast hvis de udsættes for prøver i form af direkte forfølgelse. De tænker måske på beretninger som denne: „[De jødiske ledere] kaldte apostlene ind, piskede dem og forbød dem at tale på grundlag af Jesu navn, hvorpå de lod dem gå. Disse gik så bort fra Sanhedrinets ansigt, idet de frydede sig over at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for navnets skyld.“ (Apostelgerninger 5:40, 41) Det fremgår desuden klart af Guds folks historie i nyere tid at mange Jehovas vidner, især under verdenskrigene, blev udsat for prygl og det der var værre, for deres forfølgeres hånd.

7. Hvor langt har nogle nutidige kristne været villige til at gå som følge af deres tro på Gud?

⁷ Hvad forfølgelse af de kristne angår, gør verden ingen forskel på den salvede rest og den store skare „andre får“. (Johannes 10:16) Gennem årene er nogle fra begge skarer blevet udsat for alvorlige prøver i form af fængsling, og nogle har endog måttet lide martyrdøden som følge af deres kærlighed til Gud og deres tro på ham. Uanset deres håb har begge skarer haft brug for Guds ånd. (Jævnfør Vagttårnet for 15. juni 1996, side 31.) Under nazismen i Tyskland i trediverne og fyrrerne var der mange af Jehovas tjenere, deriblandt en del børn, som viste en særlig stærk tro, og ikke så få blev prøvet til det yderste. I nyere tid har Jehovas folk måttet udholde forfølgelse i lande som Burundi, Eritrea, Etiopien, Malawi, Mocambique, Rwanda, Singapore og Den Demokratiske Republik Congo. Og prøvelserne er ikke forbi.

8. Hvad har en afrikansk broder sagt som viser at trosprøver ikke kun består i at udholde korporlig forfølgelse?

⁸ Som allerede nævnt, bliver vores tro også prøvet på mere underfundige måder. Nogle af prøvelserne er ikke så direkte og gennemskuelige. Hvordan ville du reagere hvis du befandt dig i følgende situation? En angolansk broder med ti børn var tilsluttet en menighed der i nogen tid var afskåret fra kontakt med de ansvarshavende brødre. Senere blev det igen muligt for brødre udefra at besøge menigheden. Broderen blev spurgt hvordan han klarede at sørge for mad til sin familie. Det var ikke let for ham at svare, og han ville kun sige at det var vanskeligt. Man spurgte om hans børn fik mindst ét måltid om dagen, hvortil han svarede: „Knap nok. Vi har lært at klare os med det vi har.“ Med fast overbevisning i stemmen fortsatte han: „Men er det ikke det vi kan forvente her i de sidste dage?“ En sådan tro er bemærkelsesværdig i denne verden, men den er ikke usædvanlig blandt loyale kristne, der har fuld tillid til at løfterne i forbindelse med Riget vil blive opfyldt.

9. Hvordan bliver vi prøvet i forbindelse med princippet i Første Korintherbrev 11:3?

⁹ Den store skare bliver også prøvet i forbindelse med den enkeltes lydighed mod den teokratiske ordning. Den verdensomspændende kristne menighed ledes efter Guds principper og teokratiske normer. Det betyder først og fremmest at man anerkender Jesus Kristus som Fører og udnævnt overhoved for menigheden. (1 Korinther 11:3) Vi viser at vi villigt underordner os ham og hans Fader ved at have tro på, og tillid til, de teokratiske udnævnelser og afgørelser, der hjælper os til i forening at gøre Jehovas vilje. I hver menighed er der desuden mænd som er udnævnt til at føre an. Det er ufuldkomne mænd hvis fejl kan være lette at få øje på. Vi tilskyndes ikke desto mindre til at respektere og underordne os sådanne tilsynsmænd. (Hebræerne 13:7, 17) Synes du at det til tider kan være svært? Er det ligefrem en prøve for dig? Vil denne trosprøve i givet fald blive til gavn for dig?

10. Hvordan kan forkyndelsen være en prøve?

¹⁰ Vi bliver også prøvet i forbindelse med den forret og pligt det er at deltage regelmæssigt i forkyndelsen. For at bestå denne prøve må vi forstå at dét at have en fuld andel i tjenesten kræver mere end en minimal eller symbolsk indsats i forkyndelsen. Jesus roste den fattige enke der gav alt hvad hun ejede. (Markus 12:41-44) Vi kunne spørge os selv: ’Yder jeg også alt hvad jeg kan, i forkyndelsen?’ Vi skal alle være vidner for Jehova 24 timer i døgnet og være indstillet på at lade vort lys skinne ved enhver lejlighed. — Mattæus 5:16.

11. Hvordan kan ændringer i forståelsen af bibelske spørgsmål eller vejledning om adfærd være en trosprøve for os?

¹¹ En anden prøve på vores tro har at gøre med dybden af vores værdsættelse af det voksende lys over sandheden fra Bibelen og af den vejledning der kommer fra den trofaste trælleskare. (Mattæus 24:45) Det kan indebære at man må foretage nogle forandringer i sin adfærd, som for eksempel da det blev klart at de der brugte tobak, måtte holde op med denne vane hvis de ønskede at forblive i menigheden.a (2 Korinther 7:1) For nogle kan det være en prøve at skulle erkende nødvendigheden af at ændre smag hvad musik og andre former for underholdning angår.b Sætter vi spørgsmålstegn ved visdommen i den vejledning vi får? Eller lader vi Guds ånd forme vores tankegang og hjælpe os til at iføre os den nye kristne personlighed? — Efeserne 4:20-24; 5:3-5.

12. Hvad skal der til for at styrke os i troen efter at vi er blevet døbt?

¹² I årtier er medlemmerne af den store skare vokset i antal, og efter deres dåb fortsætter de med at styrke deres forhold til Jehova. Det indbefatter mere end at man overværer et kristent stævne, kommer til nogle af møderne i rigssalen og af og til går ud i forkyndelsen. Måske har vi rent fysisk forladt Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, men har vi virkelig ladt Babylon bag os? Holder vi stadig fast ved det der afspejler Babylon den Stores ånd — den ånd der trodser Guds retfærdige normer? Tager vi let på kønsmoral og troskab mod vores ægtefælle? Går vi mere op i personlige og materielle interesser end i åndelige interesser? Holder vi os uplettede af verden? — Jakob 1:27.

En prøvet tro gavner os

13, 14. Hvad har nogle gjort efter at de var begyndt at vandre på den sande tilbedelses vej?

¹³ Hvis vi virkelig er flygtet fra Babylon den Store og har vendt denne verden ryggen, må vi ikke se os tilbage. Ellers risikerer vi ifølge princippet i Lukas 9:62 at miste muligheden for at blive undersåtter under Guds rige. Jesus sagde her: „Ingen som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.“

¹⁴ Nogle som har været kristne i mange år, har imidlertid undladt at modstå verdens ånd og har ladet sig forme efter denne tingenes ordning. (2 Peter 2:20-22) Verdslige forehavender har beslaglagt deres tid og opmærksomhed og hindret dem i at gøre fremskridt i åndelig henseende. I stedet for hele tiden at holde sind og hjerte rettet mod Guds rige og hans retfærdighed og sætte dette først i tilværelsen stræber de efter materielle mål. Medmindre de erkender at de har en svag tro og er lunkne, og at de må ændre deres adfærd ved at rette sig efter Guds vejledning, er de i fare for at miste deres dyrebare forhold til Jehova og hans organisation. — Åbenbaringen 3:15-19.

15. Hvad kræves der for at forblive godkendt af Gud?

¹⁵ Om Gud vil godkende os så vi kan overleve den nært forestående store trængsel, afhænger af om vi bevarer os rene og er iført klæder der er ’vasket i Lammets blod’. (Åbenbaringen 7:9-14; 1 Korinther 6:11) Hvis ikke vi bevarer os rene og retfærdige i Guds øjne, er vores tjeneste ikke antagelig. Vi bør hver især indse at det er ved den prøvede ægthed af vores tro vi vil kunne holde ud og undgå at pådrage os Guds mishag.

16. Hvordan kan løgne være en trosprøve?

¹⁶ Tid efter anden fremsætter medierne og myndighederne falske anklager mod Guds folk og giver en fordrejet omtale af vor kristne tro og livsform. Det bør ikke overraske os, for Jesus siger ligeud at ’verden vil hade os fordi vi ikke er en del af den’. (Johannes 17:14) Vil vi lade dem der er forblindet af Satan, gøre os bange og mismodige så vi skammer os over den gode nyhed? Vil vi lade løgne om sandheden mindske vores mødedeltagelse og forkyndelse? Eller vil vi stå fast og være modige, mere end nogen sinde besluttede på at blive ved med at forkynde sandheden om Jehova og hans rige?

17. Hvilken forvisning kan motivere os til fortsat at vise tro?

¹⁷ Ifølge Bibelens opfyldte profetier befinder vi os nu langt fremme på endens tid. Vore forventninger, som bygger på Bibelens løfte om en retfærdig ny verden, vil helt sikkert blive til virkelighed. Indtil da må vi bevare en urokkelig tro på Guds ord og bevise vores tro ved uophørligt at forkynde den gode nyhed om Riget i hele verden. Hver uge bliver tusinder af nye disciple døbt. Giver det os ikke grund til at være taknemmelige og erkende at den tålmodighed Jehova viser i forbindelse med eksekveringen af sin dom, kan frelse mennesker? Er vi ikke glade for at Jehova har ladet det livreddende arbejde med at forkynde Riget fortsætte lige til nu? Og fryder det os ikke at millioner har taget sandheden til sig og udviser tro?

18. Hvad er din beslutning i forbindelse med at tjene Jehova?

¹⁸ Vi ved ikke hvor længe de nuværende trosprøver vil fortsætte. Men ét er sikkert: Jehova har fastsat en dag hvor han vil gøre regnskabet op med den nuværende ugudelige himmel og jord. Lad os indtil da være besluttede på at efterligne den prøvede tro som vor tros fuldender, Jesus, viste — en tro af højeste karat. Og lad os følge det eksempel der er blevet sat af den aldrende rest af salvede og andre der modigt tjener iblandt os.

19. Hvad kan vi være sikre på vil sejre over verden?

¹⁹ I samarbejde med den engel som flyver midt på himmelen, bør vi være opsat på uden ophør at forkynde den evigvarende gode nyhed for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk. Lad folk høre engelens budskab: „Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet.“ (Åbenbaringen 14:6, 7) Hvad vil blive resultatet af vores prøvede tro når Gud eksekverer sin dom? En stor sejr — udfrielse fra den nuværende tingenes ordning og et liv i Guds retfærdige nye verden. Hvis vi holder ud under trosprøver, vil vi kunne sige som apostelen Johannes: „Dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro.“ — 1 Johannes 5:4.