I deres første indlæg på Den Teokratiske Skole vil skoletilsynsmanden (eller hans assistent, hvis der er mange elever) rose eleven for de punkter han eller hun klarer godt. Derefter vil han skridt for skridt koncentrere sig om de punkter eleven har størst behov for at arbejde på, og han vil fortælle eleven hvilket punkt vedkommende skal arbejde på til næste gang. Senere får eleven at vide hvornår han eller hun kan gå videre til et andet punkt, og oplyses om hvad det er for et punkt.

⁵ Nogle elever kan gå ret hurtigt frem, mens andre muligvis må arbejde på et enkelt punkt ad gangen i stedet for at tage alle punkter i en lektion samtidig. I nogle tilfælde kan det endda være tilrådeligt at en elev arbejder på samme vanskelige punkt i flere foredrag, sådan at han virkelig mestrer den pågældende færdighed før han går videre til en anden.

6, 7. Hvilke punkter vil skoletilsynsmanden give vejledning for?

⁶ Den vejledning der gives efter hvert elevforedrag, bør være venlig, beregnet på at hjælpe eleven til fortsat at forbedre sine evner til at holde foredrag eller prædikener. Når den der har behandlet forelæsningen eller bibelpensummet, vejledes, sker det dog personligt efter mødet. Denne taler vejledes især hvis han overskrider den tildelte tid. Han bør stræbe efter at holde et foredrag der i alle retninger er et mønster, og det er sikkert ikke altid nødvendigt at vejlede ham.

⁷ Skoletilsynsmanden vil som regel give vejledning for punkter som eleven i forvejen har fået til opgave at arbejde på. Hvis noget andet i foredraget var særlig godt, kan han naturligvis rose eleven for det, men han vil ikke skrive noget på talevejledningen om dette. Der bruges følgende tegn: „A“ (Arbejd på dette) når det vil være en fordel at arbejde videre med det pågældende punkt; „F“ (Fremgang) når en elev har arbejdet med punktet mindst én gang tidligere og nu har gjort fremskridt, men med fordel kan arbejde på det endnu en gang; og „G“ (Godt) når den færdighed som eleven har arbejdet på, beherskes så tilfredsstillende at han kan gå videre til andre punkter når han forbereder sit næste indlæg på skolen. Når en elev har en „oplæsningsopgave“, vil skoletilsynsmanden ofre de punkter opmærksomhed som passer bedst til den type opgaver.

8-10. Hvad bør skoletilsynsmanden tænke på når han noterer på talevejledningen, sådan at han kan opmuntre eleven til at gøre fremskridt?

⁸ For at udrette så meget som muligt med sin vejledning må skoletilsynsmanden lægge betydelig dømmekraft for dagen. Hvis en taler ikke har været tilmeldt skolen så længe, er det først og fremmest opmuntring han har behov for. Andre elever, som har været længere på skolen, og som er flittige til at forberede deres foredrag og er opmærksomme på de punkter de skal arbejde på, har måske begrænsede evner. Selv om en bestemt færdighed i sådanne tilfælde kun mestres i begrænset omfang, vil skoletilsynsmanden skrive „G“ ud for det pågældende punkt på talevejledningen og give eleven lov til at fortsætte til et andet punkt der trænger til opmærksomhed.

⁹ En anden taler har måske større erfaring eller bedre naturlige forudsætninger, men af en eller anden grund, måske fordi han har meget andet at gøre, giver han sig ikke tid til at undersøge de punkter han er nået til, og som følge heraf bliver foredraget ikke så godt som det kunne have været. I sådan et tilfælde vil skoletilsynsmanden faktisk hindre eleven i at gøre fremskridt hvis han skriver „G“ på talevejledningen og lader ham gå videre til et andet punkt. Hvis foredraget var sådan at eleven godt kunne have opfyldt det pågældende punkt, vil skoletilsynsmanden skrive „A“ (Arbejd på dette) og venligt tilbyde eleven personlig bistand for at hjælpe ham til at gøre fremskridt. På den måde vil eleverne blive opmuntret til at gøre hvert af deres indlæg til et skridt fremad i deres udvikling som talere og forkyndere og ikke blot til en opgave der skal klares.

11-16. Hvilke retningslinjer søger skoletilsynsmanden at følge for at hans vejledning kan blive opbyggende?

¹¹ Skoletilsynsmanden. Skoletilsynsmanden bør omhyggeligt gennemgå det stof der skal behandles hver uge, så han kan bedømme om det tildelte pensum er godt behandlet; han har derved mulighed for at rette eventuelle unøjagtigheder. Han bør imidlertid aldrig nå dertil at han ikke kan glæde sig over foredragene fordi han er alt for kritisk over for den måde stoffet fremholdes på. Også han bør høste gavn af de gode sandheder der lyder fra podiet.

¹² Når han giver vejledning, begynder han som regel med at rose eleven for den indsats han eller hun har gjort. Derpå går han over til at kommentere de punkter på talevejledningen som eleven har arbejdet med. Hvis et punkt fortsat behøver opmærksomhed, bør hovedvægten ikke lægges på talerens svaghed, men på hvordan der kan gøres forbedringer. Da vil vejledningen opbygge taleren og andre i forsamlingen.

¹³ Det er ikke nok blot at fortælle taleren at han klarede sig godt, eller at han må arbejde videre med et bestemt punkt. Det vil derimod gavne alle de tilstedeværende hvis skoletilsynsmanden forklarer hvorfor det var godt, eller hvorfor der bør arbejdes videre med det, og hvordan der kan gøres fremskridt. Desuden vil det være gavnligt at han begrunder hvorfor den nævnte egenskab er så nødvendig i forkyndelsen eller ved menighedens møder. Det vil hjælpe hele menigheden til at forstå punktets betydning, og det vil opmuntre eleven til stadig at vise det opmærksomhed.

¹⁴ Det er ikke skoletilsynsmandens opgave at repetere elevforedraget. Hans vejledning bør være kort og præcis, idet han omhyggeligt begrænser sig til to minutter for hvert elevforedrag. Så vil hans vejledning og forslag ikke blive tilsløret af for mange ord. Det er også godt at fortælle eleven hvor i denne bog han kan finde yderligere oplysninger om det spørgsmål der er tale om.

¹⁵ Mindre fejl i udtale og grammatik er ikke det skoletilsynsmanden skal have mest øje for. Han bør snarere lægge mærke til hvordan talerens fremstilling virker i sin helhed. Er stoffet værdifuldt og oplysende? Er det ordnet på en god og letforståelig måde? Fremføres det med oprigtighed, alvor og overbevisning? Viser ansigtsudtryk og gestus at han selv tror på det han siger, og at han tænker mere på at nå sine tilhørere med de gode sandheder end på det indtryk han selv gør? Hvis disse vigtige krav er opfyldt, lægger tilhørerne næppe mærke til nogle få forkerte udtaler eller grammatiske fejl.

¹⁶ Vejledningen på Den Teokratiske Skole bør altid gives på en venlig og hjælpsom måde. Skoletilsynsmanden må have et oprigtigt ønske om at hjælpe eleven. Han må tage hans personlighed i betragtning. Er han følsom? Er hans skolegang begrænset? Er der grund til at overse hans svagheder? Vejledningen bør bevirke at eleven føler sig hjulpet, ikke kritiseret. Vær sikker på at eleven forstår vejledningen og kan se at den er rimelig.