-
Hovedpunkter fra Første og Andet Thessalonikerbrev og Første og Andet TimoteusbrevVagttårnet – 2008 | 15. september
-
-
DEN nye menighed i Thessalonika har mødt modstand lige siden den blev oprettet da apostelen Paulus besøgte byen. Så da Timoteus — der måske er i tyveårsalderen — vender tilbage fra Thessalonika med en god rapport, føler Paulus sig tilskyndet til at skrive til thessalonikerne for at rose og opmuntre dem. Brevet, der sikkert er skrevet sidst i år 50 e.v.t., er det første af Paulus’ inspirerede skrifter.
-
-
Hovedpunkter fra Første og Andet Thessalonikerbrev og Første og Andet TimoteusbrevVagttårnet – 2008 | 15. september
-
-
„LAD OS HOLDE OS VÅGNE“
Paulus roser thessalonikerne for ’deres trofaste arbejde, deres kærlige slid og deres udholdenhed’. Han fortæller dem at de er ’hans håb, hans glæde og hans jubels krone’. — 1 Thess. 1:3; 2:19.
Efter at have tilskyndet de kristne i Thessalonika til at trøste hinanden med opstandelseshåbet siger Paulus: „Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten.“ Han råder dem til at ’holde sig vågne og være ædru’. — 1 Thess. 4:16-18; 5:2, 6.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
4:15-17 — Hvem er det der „rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften“, og hvordan sker det? Disse ord gælder de salvede kristne der lever under Kristi nærværelse i Rigets magt. De ’møder Herren’ Jesus i det usynlige himmelske domæne. For at opleve dette må de imidlertid først dø og oprejses som åndeskabninger. (Rom. 6:3-5; 1 Kor. 15:35, 44) Kristi nærværelse er allerede begyndt, så de salvede kristne der dør i vor tid, forbliver ikke døde. De „rykkes bort“, det vil sige oprejses med det samme. — 1 Kor. 15:51, 52.
5:23 — Hvad mente Paulus da han bad om at brødrenes „ånd og sjæl og legeme [måtte] blive bevaret“? Paulus sigtede til den kollektive kristne menigheds ånd, sjæl og legeme, som omfattede de salvede kristne i Thessalonika. I stedet for blot at bede om at menigheden måtte blive bevaret bad han om at dens „ånd“, det vil sige dens fremherskende indstilling, måtte blive bevaret. Han bad også for dens „sjæl“, dens liv eller eksistens, og for dens „legeme“ — det kollektive legeme af salvede kristne. (1 Kor. 12:12, 13) Denne bøn vidner således om Paulus’ stærke interesse for menigheden.
Hvad vi kan lære:
1:3, 7; 2:13; 4:1-12; 5:15. En virkningsfuld måde at vejlede på er at blande berettiget ros med tilskyndelser til forbedringer.
4:1, 9, 10. Jehovas tjenere må fortsat gøre åndelige fremskridt.
5:1-3, 8, 20, 21. Efterhånden som Jehovas dag nærmer sig, må vi „være ædru og have troens og kærlighedens brystharnisk på og som hjelm frelseshåbet“. Desuden må vi give nøje agt på Guds profetiske ord, Bibelen.
-